Tangnål

Tekst og foto Lars JensenHar du set sådan en lille fyr før?
Hvem kender ikke den lille fyr, der med sin nåletynde krop og den lille trompetmund altid ligger, og kigger på os halvt skjult under tangen. Det er Nålefisken, som er beslægtet med blandt andet Søhesten. Her i Danmark har vi 6 forskellige arter. En af de mere almindelige arter som vi næsten altid støder på er Snippen, som også er den største i de danske farvande. Den bliver op til 60 cm, og kendes ved den gulbrune krop og tværgående striber. Endvidere har den en rød vandret stribe på hovedet. Den har ingen halefinne og svømmer som andre Nålefisk ved, at foretage bølgebevægelser med rygfinnen hvilket gør den, til en ret dårlig svømmer.
En anden almindelig art er den almindelige tangnålen, som kan skifte farve efter omgivelserne, men som normalt ses som brunlig med hvide pletter. Den bliver op til 30 cm, og er udstyret med en halefinne. Af andre arter som kan ses ved kysterne, kan nævnes den op til 30 cm næbsnog, som er grønlig med blå striber på bugen, og den lille tangnål som højst bliver 15 cm. Sidstnævnte er brun med mørke tværbånd.
Nålefisken lever af smådyr som den suger ind med den tandløse mund, som sidder for enden af det trompetformede hoved.
Den har en interessant yngelpleje idet hannen passer æggene ved, at de er klæbet til bugen, og bærer alt efter art fra 50 til 500 æg. Man kan med held se hannen først på sommeren med æg.
Hvis man ikke allerede har oplevet den lille fyr er Nordsjællands kyster et sikkert sted.