Munkholm

Munkholm Munkholm broen

Beliggende på 69 kilometer fra DYKKERCENTRET på Munkholmvej imellem Roskilde og Holbæk.

Munkholm er et rigtig dejligt sted at dykke på dage med god sigt. Er du uheldig kan du også risikere dårlig sigt på grund af strøm og alger, men selv med dårligt sigt kan du altid få et godt dyk rundt bropillerne. Sørg for at have en god dykkermaske. Køb dykkermaske på edyk.dk.

Den Sjællands U/V-guide skriver: “Især om foråret er der masser af liv i form af fisk og andre bunddyr. Vegetationen er helt i top, flot og farverig. Det er brakvand med megen ilt. Der er flot lige under broen”.

Specielt omkring pillerne er der altid spændende. Der er huller i pillerne du uden problem kan svømme igennem. I foråret kan du næsten altid være heldig at støde ind i store flotte Stenbider hanner omkring pillerne. Igennem flere år er der gået rygter om et flyvrag i området, men det er ganske ubekræftede rygter. Der ud over skal nævnes, at der i ålsæsonen er utrolig mange ål i området.

Den bedste sigtbarhed får du når vandet er køligt og der ikke er alger, det vil normalt sige efterår, vinter og forår. Det bør dog ikke afholde dig fra at tage en tur der ind en dejlig sommeraften med grill og kul til hygge efter dykket. Eller smut en tur ind på Langtved Færgekro og nyd et rigtig godt måltid.

Indehaver af Langtved Færkekro, Svend Rinken, dykker selv og har genoplivningsudstyr på kroen samt luftkompressor, hvis I bare mailer dagen før er det til rådighed.

Bemærk – der afholdes alle weekender hele året kræmmermarked på den store P-plads, så tag hensyn til det når du skal parkere. Forhør dig om, hvor det vil være bedst at parkere, så der bliver plads til alle. Er du i tvivl eller vil du have information om kræmmermarkedet, kan du altid kontakte Gustav på 59274360.

Sådan finder du dykstedet med udgangspunkt DYKKERCENTRET Frederiksberg:
Du kører af Holbækmotorvejen (Motorvej 21) til afkørsel 15, hvor du skal kære mod Frederikssund og Holbæk. Følg Hornsherredvej cirka 600 meter, hvor der kommer en rundkørsel. I rundkørslen drejer du til venstre mod Holbæk af Munkholmvej. Efter cirka 7 kilometer kommer du til Munkholm.
Du kan udskrive ruteplan via krak.dk med destination Munkholm.

Anbefalede dyk i området:
Du kan dykke i området uanset hvor vinden blæser fra, men står den i syd eller nord er der normalt dårlig sigt og risiko for lidt bølger.

Generelt er der ikke dybt i området med en maksimal dybde på 7,2 meter. De 7,2 meter finder du i renden der løber midt under broen.

Der kan være en del strøm i området, så vær opmærksom på hvilken retning den løber. Uanset retning vil du dog aldrig kunne blive ført “til havs” da det er i en fjord du dykker.

Tag hensyn til de fiskere der står og fisker på broen, det vil være dumt at blive fanget.

Du skal altid afmærke dykområdet tydeligt, da der kan være skibstrafik i området. Husk det er skibene der har ret til at sejle i området, vi er gæster. Husk også en god våddragt. Køb en god og billig dame våddragt på edyk.dk

Bropillerne byder altid på spændende dykning. de store centerpiller er med huller i du med nemhed kan svømme igennem.

Området før og efter broen byder på blød bund med mange blåmuslinger samt fiskeliv. I ålsæsonen finder du rigtig mange ål i området. Efter broen findes resterne af en personbil.

Vej 1.jpg (26228 bytes)

På Motorvej 21 skal du af på afkørsel 15, hvor du skal holde til højre når vejen skiller.

Vej 2.jpg (23952 bytes)

Efter cirka 600 meter kommer du til rundkørslen, hvor du skal køre til venstre mod Holbæk.

Det er en Marguerit rute, så du kan nyde den sidste del af turen igennem et dejligt landskab.

Indkoersel.jpg (18532 bytes)

Lige før Munkholm broen møder du Langtved Færgekro, der ligger på højre side af vejen.

P-skiltet i venstre side af vejen viser af mod P-pladsen, hvor du kan parkere. Du skal være opmærksom på, at her er kræmmermarked alle weekender hele året.

Når der er kræmmermarked er der meget lidt eller ingen parkeringsmulighed på P-pladsen.

Vej 3.jpg (23059 bytes)

Indkørslen til P-pladsen.

Området er privat grund ejet af Langtved Færgekro, så det er meget vigtigt at vi som dykkere altid opfører os eksemplarisk og ikke fylder for meget, sviner eller larmer unødigt i området. Find svømmesko til voksne på edyk.dk

Vis hensyn der er mange andre der benytter området til rekreative formål.

Vej 4.jpg (29985 bytes)
Vue af Munkholmvej det fra P-pladsen ved Langtved Færgekro.

Du kommer oppe fra venstre side og skal dreje til venstre ind på P-pladsen,
hvor du kan se indkørslen cirka midt i billedet.

Bro fra Holbaek.jpg (17305 bytes)

Kommer du fra Holbæk får du en pragtfuld udsigt til kro og bro.

Langtved Færgekro er den store hvide bygning til venstre for broen.

Vue fra Holbaek.jpg (21748 bytes)
Udsigt over broen når du kommer fra Holbæk. Dykstedet er i fjorden til højre for broen.

indgang.jpg (16998 bytes)

Fra parkeringen fører en sti ned til stranden.

Det er privat område, så vi skal virkelig vise hensyn og ikke parkere lige foran gennemgangen ned til vandet.

udsigt.jpg (20677 bytes)

Udsigt over dykstedet.

Har du grill med er her virkelig mulighed for en hyggelig dag i og ved vandet.

Baedtrafik.jpg (22760 bytes)

Der er anden trafik i området så du skal være sikker på at afmærke korrekt.

Husk at uanset dykkerflag er det bådene der har retten til at sejle og opholde sig i sejlrenden.

Munkholm fjord.jpg (14817 bytes)

Udsigten fra stranden inden turen går ud under overfladen. Det anbefales at dykke over mod broen, hvor der vil være mest at se på.

Den sydlige (indre) del af fjorden ermeget lavvandet med blød bund dækket af Blåmuslinger.

Her ser du et undervandskort med dybdeangivelser.

Bådebroen eksisterer ikke mere, men det er i området, hvor den oprindeligt var, det anbefales du går i vandet.

Munkholm kort.jpg (37625 bytes)