 Danmarks
Akvarium
Barndommens minder vælter frem. Fedtede fingre, snottede næser, råb og
skrig i een stor pærevælling. Det eneste der var rigtigt interessant,
var de farvestrålende fisk, der lignede tegneserier og iskiosken. Men
ikke i aften. I aften er vi en lille eksklusiv gruppe med Lars som guide. Vi træder ind i det dunkle.
Hvad i alverden kan man finde på at fortælle om fisk? Men min negative
tanke blev gjort fælt til skamme. Lars kunne fortælle mangt og meget med
en god portion humor. Blandt andet, at inde for samme art, kan fisk
udvikle forskelligt mundtøj, alt efter om de leder efter føde under sten
eller oppe på flader. Eller en lillebitte hajart hvis parring er så
voldsom, at man må tro, at det ender med dødelig udgang.
Sprutte
Men man kan jo altid komme i Danmarks Akvarium og se på fisk foran. Vi
ville bag om facaden.
Vi blev ført til en lille smal dør, der førte op af en trappe, til
noget der så knapt så glamourøst ud , som på den publikums venlige
side af glasset. Men det var jo her man kunne få lov at røre.
Akvarierne oven fra ligner store kar på rad og række. vi gik på riste,
hvor der stak rør og slanger op  af og ned i akvarierne. På kanten lå
der mad til fiskene. Noget af det lignede umiskendeligt resterne af en
brandert.
Selvom der hang et gult skilt med dødningehoved og skriften GIFTIG FISK,
skulle fingrene selvfølgelig straks i vandet, hvor en fisk straks „sagde"
HAPS! Ak ja! Om man er 7 år eller 30, er nysgerrigheden lige stor.
Heldigvis var det en af de små der bed, så ingen mistede arme eller ben.
Vores guide Lars havde netop fortalt om blæksprutten. Om hvordan den kan
skrue låget af et syltetøjsglas for at få det mad, der var lagt i. Man
havde sågar gjort det med en ølflaske og det klarede den også med
snilde. Man mente, at det kunne være en god reklame, men pågældende
ølfirma var vist ikke interesseret. Som Lars sagde „ den er yderst
intelligent og enorm stærk". Faktisk består den bare af muskler,
hjerne og øjne. Men kom og rør den.
Sprutte’s akvarium var dækket ind af ekstra højt glas. HVORFOR? Måske
fordi der går historier om, at den sniger sig ud i nattens mulm og
mørke. Over i naboakvariet og snupper en aftensnack. Sniger sig tilbage
igen og ser så uskyldig ud, som kun en blæksprutte kan. Havde den ikke
også et glimt i øjet? Lars tager glasset af, så vi alle kan se og komme
til. Blæksprutten sidder lige under overfladen. Stor, rød og pulserende.
De fleste nøjes med at kigge. Et par enkelte, inkluderet undertegnede,
skal selvfølgelig have et klem. Den er blød og geléagtig. og når
sugekopperne slipper hånden med et „svup", så kommer jeg til at
tænke på mit første kys. Det var kærlighed ved første „svup".
Sprutte var faktisk så fascinerende, at jeg måtte „kysse" igen
på tilbagevejen.
Militærnægter
Videre ud og ind af en ny dør, som førte ned af en vindeltrappe. Nu
skulle vi bag om det rigtig store akvarium. Det med store skildpadder,
kæmpefisken, krokodiller og..........piraya, piranha, piratfisk. kært
barn har mange navne. Navnet er afledt af det indianske ord PIRA, som
betyder saks. Tænder som sakse. lyder fornuftigt.
Vi går i gåsegang bag om den jungle, der er bygget op om det store
akvarium. Det første vi støder på er to små krokodiller. Den ene står
med bagbenene på bunden og snuden oven vande, stiv som en pind. Og den
anden ligger „død" på land. Men da Lars vifter med en luns fisk,
kommer den døde til live og „pinden" kommer strygende. Dem ville
vi ikke prøve at røre.
De store skildpadder. Hvor er de yndefulde. Hvis man pjaskede med fingrene
i overfladen kom de straks strygende, i den tro at der var mad. Man skulle
selvfølgelig huske at fjerne nall erne inden de kom for tæt. Men de var
meget nysgerrige. Nysgerrige nok til at man kunne tage fat i deres luffer,
som var meget blødere end jeg troede. At få lov at røre er en meget
federe oplevelse end bare at se.
Vi vralter videre i gåsegang til dræberfiskene, som viser sig at være
en samling nervøse spegesild.
Som på tælling røg de alle i samlet flok med ryggen mod glasset, da vi
pludselig dukkede op.
Men da Lars smed en fisk i vandet, var det ren gyser. Så lod de os være
os og angreb. Dem ville vi heller ikke røre.
Man tænker jo, at sådan et stort anlæg skal jo rengøres. Hvordan
foregår det?
Jo, ind imellem har Danmarks Akvarium nogle militærnægtere ude at
arbejde for dem. De kan jo ikke bare gå og dandere den. Så de må yde
lidt samfundstjeneste. Og det foregår så blandt andet i akvariet.
Nærmere betegnet som piratfiskenes rengøringskone. Og der er kun een
måde at gøre det på. Af med bukserne og ned i vandet. Snak om at komme
fra asken i ilden. Der var en enkelt i selskabet, der mente at det var en
passende straf.
Vi var nu nået hele vejen rundt og det var på tide at vende snuden
tilbage. Det var lidt svært at slippe fiskene. De tiltrækker konstant
opmærksomhed med deres pudsige opførsel. Men tilbage gik det og Sprutte
fik et laaaaangt kærligt blik af mig.
Mickey Mouse
Ude på den „rigtige" side af glasset kunne vi fordøje indtrykkene
med lidt småsnak.
Pludselig hører vi tumult. Og ser en lille mus der må have forvildet sig
ind. Den skulle ud, så der blev taget papkasse i brug. Det endte op med
at vi var tre voksne, der væltede rundt efter en mus , der sprang 5 gange
sin egen højde. Så der blev lige leveret lidt klovneri på falderebet.
Det var nogle yderst spændende timer vi tilbragte. Og de gik så hurtigt
at man var overrasket, da det var slut. Og vores guide Lars gjorde det
rigtigt godt.
|