På togt med Fulton

Fultontogtet er en totaloplevelse, der indebærer sejlads, dykning, arkæologi og det at få et skib fra 1919 til at fungere med dykkere og arkæologer ombord.
Vi var "Noas Ark" af dykkere og arkæologer. Vi var i alle aldre fra ca. 24 til 65 år, med forskellig baggrund og næsten forskelligt køn (vi var kun 3 piger), men fælles for os var, at vi ønskede en spændende uge på Fulton med dykning og arkæologi som omdrejningspunkt.

Fulton er ejet af Nationalmuseet og indrettet som i 1919. Det vil sige, at vi lavede mad på kulkomfur, hev anker op med håndkraft og sov i hængekøjer. Heldigvis var der to toiletter, som var ganske nydelige. Der var hverken spejl eller bad ombord. Til gengæld var der mulighed for at hoppe i havet, så tit vi havde lyst, når vi lå for anker.

Vi påmønstrede i Nyborg Havn lørdag den 28. juli 2001og blev straks inddelt i tre hold med ca. 8 i hver. Derefter blev vi tildelt et nummer. Gitte fik nr. 24 og Anja nr. 25. Disse numre bestemte, hvilken hængekøje vi skulle sove i, og hvornår vi skulle have nattevagt.
Da vi sejlede fra Nyborg, præsenterede besætningen sig og orienterede om sikkerhedsprocedurer, adfærd og arbejdsdeling ombord mv. Efter at have hørt om en del pligter og forbud, sluttede skipperen af med at sige, at for så vidt det gjaldt at kravle op i masterne og styre roret, måtte vi gøre det lige så tosset vi ville.
Lørdag aften holdt arkæolog Hugo Sørensen foredrag om den stenalderboplads ud for Stavres Hoved på Nordfyn, som vi skulle dykke på dagen efter.
Den første nat i hængekøje var absolut en oplevelse. Det var svært at vende sig, men efterhånden lærte man både at sove på ryggen, siden og maven – næsten uden besvær. Vi blev vækket med varme boller og havregrød (bræk-let versionen) som nattevagterne havde lavet i fællesskab.

Nu var vi så kommet til det, som vi virkelig havde glædet os til. Nemlig dykningen. Stenalderbopladsen ved Stavres Hoved lå på 9 m. dybde. Bunden var en slags mudder, der kaldes gytje. Der var ikke meget liv, men tanken om at svømme rundt et sted, hvor vore stenalderforfædre havde boet, var betagende. Gytjen lå som en brungullig dyne med en masse sten på og i. Vi havde ikke fået sandposer med ned til vores fund, men kunne sagtens opbevare de flintesten, vi fandt, i vores BCD-Queen-Dameveste, der har lommer, som kan "slås ud". Vi måtte smide de fleste fund over bord igen, da de ikke var af arkæologisk interesse. Vi havde dog fundet et par enkelte sten, kaldet "afslag", som kunne bruges. Om aftenen holdt arkæolog Claus Skriver foredrag om "Flintbearbejdning og analyse."
Om mandagen dykkede vi ved, Kyholm – en tidligere karantænestation, men nu en fredet ø. På vores dyk så vi tydelige aftegninger af bopladsområderne, men vi fandt dog intet af arkæologisk interesse. Nogle af de andre dykkere fandt både kridtpiber og potteskår.
Da vi sejlede fra Kyholm mod Middelfart var vinden stiv kuling, men der var alligevel kun begrænset søsyge ombord.

Tirsdag morgen besøgte vi amatørarkæolog Jens Kjærgaards privatsamling af oldsager fra egnen. Det var en imponerende mængde af både flækker, afslag og økser i alle størrelser, som han – og tidligere hans far havde samlet i løbet af ca. 35 år. Jens Kjærsgaard tog med om bord, og vi sejlede mod Fænøsund, hvor vi skulle foretage en afsøgning og systematisk opmåling af en nyfundet stenalderboplads, der lå på 1,25 – 7 meters dybde. Første dyk var selve afsøgningen, og Hugo Sørensen forklarede, hvordan bopladsen var inddelt i 5 kvadrater med forskellige koordinater. Det var imidlertid ikke alle positionerne, der var sat, så de første grupper blev udstyret med målebånd, koordinatsedler, jernstikker til at fastgøre line med og selvfølgelig en masse meter orange line. På andet dyk fik vi en tegneplade med og skulle tegne, hvad vi så på (og i ) bunden inden for det kvadrat, som vi havde opmålt. I vores kvadrat, der var den sydvestligste del af bopladsen, var der mest små træstykker, flintesten og ålegræs – alt sammen ovenpå et tykt lag af gytje. Efter dykket gennemgik alle dykkerparrene deres tegninger og fund med Hugo Sørensen. Om aftenen holdt Hans Dal fra Marinearkæologisk Gruppe et foredrag om "Marinearkæologisk Gruppes historie og aktiviteter".

Onsdag dykkede vi på endnu en boplads i Nakkebølle Fjord, hvor vi tog målebånd op, fordi vi var de sidste dykkere i vandet efter en opmåling og afsøgning. Vi havde utrolig dårlig sigt, så vi holdt fast i hinanden, mens vi nærmest i blinde arbejdede med målebåndet.
Da vi kom op efter "arbejdsdykket" meddelte skipperen, at nu skulle der sejles for sejl. Vi sejlede gennem Svendborg Sund mod Rudkøbing. Det var virkelig et smukt syn.
Om aftenen var der foredrag, ved Tom Malm fra Skov og Naturstyrelsen om "Ålegræsdød, nedbrydning og fysisk beskyttelse af bopladser." Da vi havde lavet så meget fysisk aktivitet og stadig ikke indhentet søvnen fra sidste nats nattevagt, havde vi svært ved at holde os vågne.

Torsdag morgen var der byvandring i Rudkøbing og besøg på Langelands museum.Vi så museets samling af oldsager fra blandt andet de bopladser, som vi havde dykket på. Sent på formiddagen sejlede vi mod Lunkebugten, hvor vi skulle dykke på en af de ca. 30 meter lange motortorpedobåde, som tyskerne sank efter 2. verdenskrig. Alan Olsen fra Sportsdykkerklubben Delfinen i Svendborg havde forinden fortalt om eftersøgningen af MTB’erne og deres historie.
Vi havde et pragtfuldt dyk på MTB’eren, der var næsten dækket med søanemoner og planter.
Efter dykket sprang vi i havet for at skylle neoprenlugten af. Vi svømmede rundt i det skønne vand og nød livet indtil en af besætningsmedlemmerne kækt stak hovedet ud over rælingen og råbte:"Hvad søren piger, ligger I der? Så tror jeg da lige, at jeg stopper for udledningen fra toilettanken….." Vi så ham dog bryde sammen af grin, da han så vores ansigtsudtryk.

Fredag var sidst dykkerdag. Vi sejlede fra Svendborg havn mod Lundeborg, hvor vi kastede anker ud for Troense for at afsøge lavvandede områder for jernalderskår med videre. Per Orla Thomsen fra Svendborg og Omegns museum havde om formiddagen fortalt om området, der i jernalderen var handelsplads og derfor det sted, hvor kontakten fra Danmark til omverdenen foregik. Vi fandt ikke noget af arkæologisk interesse, så den sidste del af vores dyktid brugte vi til at studere Fulton på "undersiden".

Den sidste aften lavede Thomas (en af dykkerlederne) festmiddag, og de forskellige hold bidrog med hver deres underholdende indslag.
Under hele turen var det en morsom oplevelse at komme op af vandet med en masse fund, for derefter at få dem vurderet og forklaret af en arkæolog. Vi blev bedre til at skelne de relevante fund fra det irrelevante. Vi fik i det hele taget set havbunden med andre øjne, end vi er vant til. Både det faglige arkæologiske, dykningen og det sociale liv ombord var helt i top, og vi kan kun tænke tilbage på Fultontogtet med positive minder og et smil på læben.

Tekst
Gitte Svenningsen (nr. 24)
Anja Eliassen (nr. 25)
Foto Gitte, Anja og Hugo Sørensen (Langelands Museum)
Togtet er arrangeret af Arkæologisk Udvalg under Dansk Sportsdykker Forbund.

Du kan se flere billeder fra Fultontogtet på
Langelands Museum Klik videre på Fultontogt 2001
Jan Rømers billeder fra togtet