Modtager du ikke allerede E-News kan du tilmelde dig her

24. april 2003

Hvornår har du sidst været i vandet?
For nogle startet dykkesæsonen ikke før påske, mens andre nyder hele vintersæsonen med klart vand og mange gode oplevelser. Vi holder da heller ikke op med at gå en tur i naturen over overfladen, bare fordi det bliver frost og sne. Men nu skinner solen og vandet er ved at blive varmere, så der er ikke længere nogen undskyldning der tæller.
Frem med udstyret, er det ikke checket inden for det sidste år, så skynd dig ind til din forhandler og få det efterset, inden du hopper i vandet med det. Er dragten krympet i løbet af vinteren, er det trods alt dejligt at vide priserne helt sikkert er lavere nu, end da du købte din sidste dragt. Faktisk er priserne på udstyret i Dykkercentret inden for det sidste år faldet med op til 20%. Vi har lige modtaget nye 2003 priser fra Mero, der blandt andet leverer den bedste semi-dry til det danske marked. Kig ind i Dykkercentret på Frederiksberg og se de tyske kvalitetsprodukter.
Har du ideer eller ønsker, er du meget velkommen til at kontakte os.

Manta
wpe1.jpg (8830 byte)Seac Sub er kommet med en ny finne der hedder Manta. Manta finnen er en totalt nytænkning inde for finner, da man her anvender en stiv midterkerne med nogle bløde vinger. Kan det virkelig fungere? Vi er jo vant til at finner skal have en blød midterkerne, så finnen kan lave en skål der sender vandet bagud i stedet for til siden. Og med denne konstruktion skal man ikke være det helt store geni for at se at vandet med Manta finnen ryger til siden. Det er også meningen. Hvis du ser på en flyvinge, så bruger de det turbulens/undertryk, som vinger skaber når den bliver ført gennem luften, til at holde flyet oppe. Ikke helt på samme måde virker Manta finnen, men det er de samme principper der har dannet grundlag for dette nye revolutionerende desing. I Manta finnens vinger er der lavet 5 kanaler som laver turbolens på under siden af finnen. Disse turbulenser brugs til at give dig en bedre fremdrift, uden at du skal bruge mere energi af den grund. Dette kan lade sig gøre da man anvender materialerne RANDONFLEX (stivhed) i midten og CRYSTALFLEX (fleksibilitet) i vingerne.
Selve fodlommen på Manta finnen findes i forskellige størrelser, så du kan finde en der passer perfekt til dig. Fodlommen er udformet, så den giver støtte hele vejen under din fod. Hælremmen på alle Seac Sub´s finner er lavet, så de ikke kan skilles af ved et uheld. Det betyder, at du aldrig vil miste din finne på grund af at du mangler den ene del i dit klikspænde. På Manta finnen er spændet yderlige sikret ved at lægge en sikring ind i selve finnen. Sikringen skal aktiveres før du kan tage finnespændet af. På alle de nye hælremme fra Seac Sub, har man desuden lavet enden på selve remmen større, så den er nem at få fat i.

Manta finner er en let og fleksibel finne, med excellent ydelse under en hver form for brug, takket vær fleksibiliteten i CRYSTALFLEX vinge. En perfekt finne til alle, der ønsker optimal fremdrift med minimal belastning.
Vi har afprøvet finnerne i praksis og fundet dem meget bedre end forventet - ingen tvivl om, at Seac har gjort et stykke godt forarbejde endnu en gang. Nu bliver det spændende at se, hvornår de andre begynder at kopiere Seac's finner, lige som det er sket med BC-vestene, hvor de fleste nye veste i dag er med kopi af "Frame to Back" systemet.
Komplet sæt 645,- leveres fra S til XL i sort, transparent blå og gul
Ekstra spænder: 35,-
Ekstra hælrem med 2 spænder: 115,-

Komplet sæt udstyr til kun 9995,-
Kig ind i Dykkercentret på Frederiksberg og få dit udstyr med hjem allerede i dag.

Lån op til 30.000 kr. Her og nu
Udfyld og indsend låneansøgningen elektronisk.
Dykkercentret vil herefter få svar via fax inden for 15 minutter.
Bliver dit lån godkendt skal du blot kigge ind i Dykkercentret inden 7 dage. Vi pakker dit udstyr med det samme og du kan komme ud og dykke. Kommer du ikke i Dykkercentret inden 7 dage, annulleres lånet automatisk. Vi giver dig selvfølgelig besked om dit lån er blevet afslået eller bevilliget.
Du er selvfølgelig også velkommen til at komme ind i Dykkercentret, så hjælper vi dig med at udfylde låneansøgningen. Modtager vi ikke svar inden for 15 minutter, er der en flaske champagne til dig.

Tycho Brahe Planetariums nye IMAX-film "Koralrevet" tager publikum med til det populære paradis under havets overflade. Filmen har premiere den 16. maj.

En opdagelsesrejse under havet.
Omkring 100.000 danskere er i dag certificerede dykkere og 9000 nye kommer til hvert år. Og det ikke uden grund; med deres myriader af liv og overvældende farvepragt er koralrevene en verden, der til stadighed fascinerer os - et paradis blot få meter under havets overflade. Men samtidig med at flere får øjnene op for korallernes betagende verden, forsvinder revene med en hastighed, der betyder, at de kan være udryddet om bare 40 år.
Med IMAX-filmen "Koralrevet" sætter Tycho Brahe Plantetarium fokus på denne foruroligende udvikling. Udviklingen har ikke kun har betydning for dykkerinteresserede danskere, men kan få alvorlige følger for de 350 millioner mennesker, der verden over er afhængige af fiskeri ved koralrevene. Samtidig mister verden med udryddelsen af koralrevene en af de mest lovende muligheder for at finde medicin i naturen til behandlingen af blandt andet kræft og AIDS. Havets regnskove er med andre ord lige så værdifulde for os som regnskovene på landjorden.
"Koralrevet", der vises på Tycho Brahe Planetariums 1000 m2 store kuppelformede lærred, tager publikum med på en rejse tværs over Stillehavet; fra Great Barrier Reef i Australien til Tahitis vulkanske øer. Med sine smukke undervandsbilleder af koralrevenes spektakulære liv og en interessant fortælling om årsagerne til revenes forsvinden, giver "Koralrevet" publikum i alle aldre et værdifuldt og vedkommende indblik i korallernes verden.
Det er filmselskabet MacGillivray Freeman Films, der står bag denne nye IMAX-film. Selskabet har tidligere produceret to af de største publikumssucceser indenfor IMAX-film; "The Living Sea" (1995) og "Dolphins" (2000). "Koralrevet" er dermed den tredje film om livet under havets overflade fra MacGillivray Freeman Films. Samtidig gør et budget på 10 millioner dollars "Koralrevet" til selskabets dyreste film til dato.
Det krævede 2421 dyk og 2810 timer under vand at få de rette optagelser af det fascinerende liv i koralrevene. Ved at tage kameraet ned på over 110 meters dybde slog filmholdet samtidig alle hidtidige rekorder for IMAX-optagelser under vand.
Musikalsk ledsages filmen af velkendte numre af Crosby, Stills & Nash.

film.jpg (12308 byte)      dykker.jpg (44820 byte)      Rensefisk.jpg (37643 byte)      klovn.jpg (43006 byte)      flyver.jpg (39867 byte)

Vind fribillet til en opdagelsesrejse under havet - skal være modtaget senest fredag den 16. maj

MiraZymeMIRAZYME Lugt fjerner
Lugt fjerner til våd-, semi- og tørdragter, redningsveste, telte, rygsække, sportssandaler, waders, gummistøvler samt sportsudstyr og meget mere. Denne unikke blanding af 10 forskellige mikrobiologiske elementer, der er effektive og sikkert for miljøet.
Brugsanvisning: Brug 15 ml Mirazyme for hver 75 liter vand. Bland det godt. Åben alle lynlåse på tøjet og udstyr. Dyp det i blandingen af vand og Mirazyme. Lad det gennemvæde både indvendig og udvendig. Må ikke skylles. Tag det op af blandingen og lad det luft tørre. Opbevar beholderen lukket grundig og opbevare det mørkt og køligt. Vil kunne gøre læder mørkere. Test eventuel farvernes reaktion inde brug af Mirazyme.
Brug ved Telte: Brug 60 ml Mirazyme med 75 liter vand. Vend indersiden udad og åben alle lynlåse. Nedsænk teltet i blanding og lad det gennemvæde. Lad det ligge i 5 minutter. Må ikke skylles. Tag teltet op af blandingen og lad det lufttørre.
Ved særlige genstridige lugte: Påfør Mirazyme direkte på stedet og lad det lufttørre. Det må ikke skylles. Mirazyme kan påføres enten med spray, blandet efter forskrifterne eller ublandet. Lad det gennemvæde grundigt.
Advarsel: Irriterer øjnene. Undgå kontakt med øjne. Ved kontakt med øjne, skyl grundigt med vand i 15 minutter. Fortsætter irritationerne søg omgående læge. Opbevares utilgængelig for børn.

I 2003 har du ikke mindre end 54 forskellige hold at vælge imellem i Dykkercentret.
Check hjemmesiden under Kurser.

--------------------------------------------------------------

Dan Ilt Kursus bør du deltage på, hvis du ikke allerede har været med på et. På dette kursus gennemgår du bl.a. dykkersyge, risiko ved dykning og sikkerhedsregler ved dykning. Videregående fysik og fysiologi specielt for dykkere. Der er praktiske øvelser i forbindelse med afgivelse af ilt til forulykket.
Næste kursus 29/4. Begrænset antal pladser.
Vil du vide mere om DAN kan du checke www.daneurope.org

--------------------------------------------------------------

Emergency Response Diver kursus.
Et meget spændende kursus, der består af ½ dags teori og 2½ dags praktiske øvelser med 5 båddyk. Du lærer ikke kun at dykke fra en båd, du lærer også at sejle en båd.
Kursusstart 16/5.

--------------------------------------------------------------

Check Dykkercentrets hjemmeside, hvis du har lyst til at blive uddannet til Instruktør Assistent eller Instruktør og arbejde i Dykkercentret.

Nye artikler på Dykkercentret hjemmeside:
- 18/04-03 Komplet guide til vedligeholdelsesmidler lagerført af Dykkercentret
- 15/04-03 Komplet Seac Sub BC vestserie beskrivelse for 2003 lagerførte veste i DK
- 04/04-03 Magic 2003 - Danmarks bedste semi-dry
- 02/04-03 Manta - optimal fremdrigt med minimal belastning

RABAT 500,- til alle, der modtager det Elektroniske Nyhedsbrev fra Dykkercentret.
Udskriv Rabatformularen (Kan kun udskrives fra det E-News du har modtaget) og tag den med til Atlantis rejser, når du bestiller din dykkerpakke.
Er I flere skal du blot udskrive en Rabatformularen til hver deltager og I får 500,- rabat per person.
Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter og er kun gældende for dykkerpakker med Atlantis Rejser. Tilbuddet gælder alle dykkerpakker i maj, juni, august og september. Bemærk - det er kun modtagere af Dykkercentrets Elektroniske Nyhedsbrev der får denne rabat tilbudt. 
Kig ind til
Atlantis Rejser og reserver din næste dykkerrejse allerede i dag.

Check Atlantis Rejser eller kontakt dem direkte på telefon 3331 4840

Spændende dykker-arrangement i Tycho Brahe Planetarium.

Tag med på en rejse gennem dykningens historie og oplev nogle af verdens største og smukkeste koralrev på Tycho Brahe Planetariums 1000m2 store kuppelformede lærred.
Fredag den 20 juni 2003
afholder Planetariet et arrangement for folk med hang til og interesse for dykning. Arrangementet starter kl. 18.30 med foredrag af Sven Erik Jørgensen, Dykkerhistorisk selskab. Sven Erik Jørgensen vil fortælle om dykning gennem tiden og vil blandt andet komme ind på dykningens vigtigste opfindelser og bedrifter. Efter foredraget vises IMAX-filmen "Koralrevet" – en spektakulær film om det forunderlige liv under havets overflade. Filmen tager publikum med på en fantastisk rejse tværs over det sydlige Stillehav; fra Great Barrier Reef i Australien til Tahitis paradisiske øer. Med sine utroligt smukke undervandsbilleder og en interessant fortælling om truslerne mod verdens koralrev, giver "Koralrevet" publikum et værdifuldt og vedkommende indblik i korallernes verden.

Prisen for arrangementet er 70,- pr. person. Normalpris 85,- for filmen uden foredrag.
Billetterne sælges efter først til mølle princippet.

Tilmelding med navn, telefonnummer og antal personer til sidsel@tycho.dk.
Tilmeld dig senest tirsdag den 10. juni 2003

Når arrangementet slutter kl. ca. 20.00, er der mulighed for at fortsætte aftenen på vores restaurant, Restaurant Cassiopeia. Restauranten tilbyder i dagens anledning en to retters menu med ½ flaske vin for 250,- pr. person. Bordreservation skal ske senest torsdag den 12. juni på telefon: 33 15 09 33.
Oplys ved reservationen, at du deltager i dykker-arrangementet.

Vi glæder os til at se dig
Venlig hilsen Tycho Brahe Planetarium

--------------------------------------------------------------

DYKKERSTAFET
Kattegatcentrets 10 års jubilæum markeres med et rekordforsøg i form af en dykkerstafet fra Sverige til Danmark.
Se yderlige informationer om rekord forsøget på linket http://www.kattegatcentret.dk/stafet/

--------------------------------------------------------------

Aktivitetsplanen for Dykkercentret i maj er klar - modtager du ikke automatisk besked, når Aktivitetsplanen er klar, kan du tilmelde dig her.

- 23/04-03 Nyt link nu 95 links - Diverse - Scuba-Doc er stedet med de medicinske informationer
- 23/04-03 Nyt link nu 94 links - Diverse - Espen Rekdal undervandsfoto i verdensklasse

Nye lavere priser fra Mero - Kig ind i forretningen på Frederiksberg og se det tyske kvalitetsudstyr. Læs om Mero's taskeserie her.

--------------------------------------------------------------

Koralrevets dyr
En fantastik flot bog med dansk tekst og flotte helsides farvefoto fra verdens koralrev. I bogen kan du se fotos og læse om alle de spændende skabninger du finder i varmt tropisk vand. Hent inspiration til næste dykkerejse. Tag bogen med på rejsen og lær mere om det du så på dykket.
Normal pris 228,- NU KUN 99,-  Du Sparer 129,-.
Begrænset antal - Print denne tekst ud og kig ind i en af forretningerne for at hente dit eksemplar.

--------------------------------------------------------------

Deltag i konkurrencen og vind udstyr
På forsiden af Dykkercentrets hjemmeside finder du altid en konkurrence med meget flotte præmier.
Sidste dato for nuværende konkurrence er indsendelse senest lørdag den 31. maj 2003. Du kan vinde en komplet semi-dry dragt efter eget valg i Dykkercentret på Frederiksberg.

--------------------------------------------------------------

Deltag i konkurrencen og vind fribillet til den nye IMAX film dykkerfilm i Tycho Brahe planetariet.

Danmarks Akvarium - Artikel fra Søhesten
Ny Stenfisk

Stenfisken Symnaceia horrida, verdens formentlig giftigste fisk, må ikke længere importeres til salg til private akvarister, da den er for farlig. Da den så pludselig dukkede op blandt nogle koralrevsfisk hos en lokal importør, var han så flink at forære den til Danmarks Akvarium, der stadig gerne må udstille den.
Stenfisken, der grangiveligt ligner en sten, er udstyret med 13-14 pigge der hver står i forbindelse med en lille sæk nervegift. Træder man uforvarende på den eller lægger hånden på den, kan man således risikere at få giften i sig. Nervegiften er ekstrem potent og stenfisken har da også menneskeliv på samvittigheden. Der er muligt at få en modgift, men ofte når man det ikke, da døden kan indtræde allerede efter 30 minutter! I øvrigt skal man være helt sikker på at have fået giften i sig og ikke blot være ved at gå til i ængstelse, da modgiften også er kendt for også at være kunne være dødelig! Akvariets 3 stenfisk går nu sammen i akvarium 43, hvor de dog er meget svære at se, selv om de ofte ligger frit fremme. Deres camouflage som er sten er slående.

Modtager du ikke det Elektroniske Nyhedsbrev med blå "skillelinier" imellem hvert afsnit og er der "mærkelige" koder, bør du checke i hvilket format du modtager E-mail. For at modtage det Elektroniske Nyhedsbrev korrekt, skal dit postprogram være indstillet til visning i HTML format. Du kan altid se, hvordan det Elektroniske Nyhedsbrev bør se ud, ved at kigge på Dykkercentrets hjemmeside under Divers Club.

Ønsker du ikke at modtage det Elektroniske Nyhedsbrev skal du blot sende mail med Emne: Aflys