December 2005
Tak for endnu er rigtig godt år med fremgang i Dykkercentret.
Dykkermarkedet er ikke mere kun Danmark, men hele verden takket være Internettet.
Det gør glæden ved fremgang igen i år så meget større, når vi i
Dykkercentret udelukkende satser på at betjene kunder på det danske
marked.
Det er sjældent vi kan matche de laveste priser på nettet. Til
gengæld kan du, når du køber udstyr i Dykkercentret, være sikker på
at vi gør vores yderste for at råde og vejlede dig bedst muligt. Ved
den efterfølgende service og vedligehold af dit udstyr, sikrer vi
selvfølgelig, at du får udstyret tilbage i perfekt stand hurtigst
muligt.
2006 vil blive året, hvor vi udbygger sortimentet i Dykkercentret på
Frederiksberg. "Varmtvandsudstyret" fra Nørregade vil blive flyttet til
Frederiksberg. Dykkercentret på Frederiksberg bliver Danmarks bedste
udstyrsforretning, hvor du med sikkerhed kan finde alt du har behov for,
til snorkling og dykning.
Rigtig godt nytår og på gensyn i Dykkercentret i 2006. Denne gang kan du i
DYKKERCENTRETs E-News
blandt andet læse om:
Bios - Har du set en lille fisk med
skæg? Det er nu du kan opleve den ude ved kysterne.
Diverse - Nyt X-ray med tema Sydafrika. Nyt
tabelkoncept i DSF. Giv din mening til kende.
Dykke aktiviteter - Nytårsdyk. Kursusplan 2006. Udstyrs
specialty kursus.
Gode Ideer og Tips - Pas på afkøling også når du dykker
i varmt vand syd på.
Nye links - Verdens største akvarium. Webcam fra Øresund.
Live-a-board. Fotogalleri. Dykkerrejser.
Nyt udstyr - 2006 nyheder - Ny semi-dry til nordiske
farvande. Regulator. Den bedste Navigation slate
Rejseinformationer - Maldiverne. Rokker og hajer i
Mozambique og Sydafrika. The best of Sinai.
Sponsor nyheder - Endnu en gang er der fundet såkaldt "invasiv" art i Danmark.
Nødraketter til nytår.
Tilbud - Sidste chance for at vinde en dykkercomputer.
Januar udsalget starter mandag 2. januar.
Livet i havet – Januar
Har du set en lille kantet fisk med skæg – så er der ingen tvivl om
at det er en panserulk. Panserulken er en af de fisk, der har det bedst
i koldt vand. Faktisk trives den i vand på 4-8 grader, og denne kolde
tid, er panserulkens gydningsperiode. Bliver vinteren streng, søger den
ud på dybere, varmere vand. Den bruger sine mange skægtråde til at
søge efter orme og krebsdyr i sandbunden. Som så mange andre små
fisk, bliver panserulken ikke specielt gammel, typisk 3-4 år – dette
står i modsætning til pighvarren, som blev omtalt i sidste måned.
Pighvarren kan blive op til 25 år.
Af Dennis
Lisbjerg, havbiolog og forfatter til hæfterne "Dyr og
planter ved vores kyster", kr. 69,- og "Snorkling for
alle" kr. 98,-. Begge hæfter er til alle der
kommer på de danske strande, uanset om det er at gå en tur, snorkle
eller dykke.
Hæfterne er lagervare i DYKKERCENTRET. Du kan bestille begge hæfter via Edyk.dk
under Bøger.
X-ray nummer 8 er klar til download
Tema:
Sydafrika: Dykkerguide - Sælhimmel (cape fur sæler) - Close up med
Great Whites - Ragged-Tooth haj mysterium – Leg med Tiger sharks -
Safaris - Fotografi - Profil: Andre Hartman 'Hajmanden' :: Polluce vrag
- udgravningen – Se guld og sølv dukke op af mudderet :: Vrag i
Østersøen – Dykning på General von Steuben :: Portfolio: Thomas
Peschak - Leigh Cunningham: Overfladebøjer? :: Gaveideer :: Fotografi:
Lad der blive lys :: Økologi: Delfiner – Hvad ved vi? – Et år
efter Tsunamien :: ... og meget meget mere
--------------------------------------------------------------
Nyt tabelkoncept i Dansk Sportsdykker Forbund
Teknisk
udvalg har, med bestyrelsens godkendelse, besluttet at implementere et
nyt tabelkoncept, der kommer til at hedde Dansk Sportsdykker Forbunds
Dykkertabel. Tabellen er baseret på Bühlmann ZHL-16 algoritme.
Bühlmann ZHL-16 algoritmen er en matematisk model, der tager
udgangspunkt i nitrogen optagelsen i 16 forskellige vævstyper. Det
giver en væsentlig mere realistisk billede end den velkendte
Standardtabel.
Tabellen koster 110,- og kan købes direkte i DSF's
webshop. Den gamle tabel vil fortsat være til salg.
--------------------------------------------------------------
Sidste chance 9. januar 2006 - Giv din mening til kende i dag...
Hos
SCUBAPRO UWATEC prøver vi hele tiden at forbedre vores service over for
dig, den dykkende offentlighed. Det er grunden til, at vi har sammensat
vores allerførste globale kundeundersøgelse "Have Your Say"
(sig din mening). Målet for denne undersøgelse er, bedre at kunne
forstå dine behov såvel som indsamle værdifuldt feedback af vores
produkter.
Undersøgelsen burde ikke tage dig mere end fem minutter at gennemføre
og der en en afdeling, som giver dig muligheden for at tilføje dine
egne personlige kommentarer og feedback. Så hvad venter du på? Dette
er din chance for at blive hørt - Adgang
til undersøgelsen
Undersøgelsen vil være at finde på vores website fra fredag den
25. november 2005 indtil mandag den 9. januar 2006.
God dykning Joe Stella
Group Vice President Global Diving Johnson Outdoors
Om SCUBAPRO UWATEC:
SCUBAPRO UWATEC er en af de største
fremstillere af scuba dykkerudstyr og har mere end 300 ansatte i 12
lande, spredt over fire kontinenter. Af disse ansatte er mindst en ud af
to dykker og i flere lande er over 80% dykkere. Ud af disse dykkere er
over en tredjedel instruktører. Hos SCUBAPRO UWATEC har vores ansatte
lige under 1500 år af loggede dyk. SCUBAPRO UWATEC er en del af Johnson
Outdoors Inc.
---------------------------------------------------------------
Nyheder på
Dykkercentrets hjemmeside
siden sidst:
- 23/12-05 Pressemeddelelse
- Scubapro Navigation slate -
Information ved et enkelt øjekast
- 23/12-05 Pressemeddelelse
- Scubapro Profile 7 mm. semi-dry -
Perfekt dragt til nordiske farvand
- 23/12-05 Personalekrav
opdateret
- 23/12-05 Pressemeddelelse
- Scubapro MK2Plus/R295 den mest enkle og
pålidelige regulator
- 20/12-05 Nyt link
- Divetravel er
en dansk rejsearrangør, der tilbyder adventure dykkerrejser
- 18/12-05 Manual
- Citizen
JP2000 - "Pingo" model. Manual Dansk. PDF 12.419KB
- 18/12-05 Manual
- Citizen
Cyber Aqualand - Manual Dansk. Model 7000 og 706. PDF 15511KB
- 18/12-05 Ny sponsoraftale
- Vi støtter Søsportens Sikkerhedsråd 2006
- 17/12-05 Nyt link
- DivePhotoGuide.com
er stedet for undervandsfotografer og videografer.
-
15/12-05 Nyt link
- Blue
Planet live-a-board er grundlagt af dykkere for dykkere.
- 12/12-05 Julehilsen
og -åbningstider
- 11/12-05 Nyt link
- Øresundsfonden
er stiftet for at beskytte Øresund. Webcam i Øresund.
- 07/12-05 Udstyrs
info - Aladin
Tec Sales folder PDF 703KB
- 07/12-05 Udstyrs
info - Aladin
Tec sammenligningsskema PDF 85KB
- 07/12-05 Udstyrs
info - Aladin
Prime sammenligningsskema PDF 85KB
- 07/12-05 Udstyrs
info - Panther
N1 og C1 Produktinformation PDF 232KB
- 07/12-05 Ny manual -
SiTech Quick
glove-ring-clamp-cuff PDF 94KB
- 07/12-05 Lær at dykke dokumenter - PADI
mistet certifikat PDF 50KB
- 07/12-05 Lær at dykke dokumenter - PADI
Medical statement PDF 276KB
- 07/12-05 Lær at dykke dokumenter - PADI
Helbredserklæring PDF 265KB
- 07/12-05 Lær at dykke dokumenter - NASE
Helbredserklæring 97KB
- 07/12-05 Lær at dykke dokumenter - Fælles
Danske sikkerhedsregler PDF 9KB
- 07/12-05 Nyt afsnit Lær at dykke
- Dokumenter til download
- 07/12-05 Opdatering Manualer
- PADI Helbredserklæring.
PDF 265KB
- 06/12-05 Nu over 1000 kunder og mere end 1100 varer på Dykkercentrets
E-Handel edyk.dk
- 03/12-05 Nyt link
- WDCS,
the Whale and Dolphin Conservation Society,
- 03/12-05 Nyt link
- The
Georgia Aquarium er verdens største akvarium
- 02/12-05 Opdatering Planlagte
kurser
- 02/12-05 Opdatering Lær
at dykke
- 02/12-05 Instruktør
E-mail Info - Nye anbefalinger
fra Dansk Sportsdykker Forbund:
Nytårsdyk - sidste chance for at
dykke i 2005
Dykkergitte arrangerer også nytårsdyk den 31. 12. 05. Det er et
formiddagsdyk med et glas efterfølgende boblevand, så der er god tid til at
komme hjem og forberede sig til at gå ind i det nye år.
Se mere på dykkergitte.dk
eller bestil din plads direkte på edyk.dk
--------------------------------------------------------------
Kursusplan 2006
Kursusplanen 2006 er klar til og med juni. Kursusoversigt
eller dykkergitte.dk.
Hvis
du har ønsker om kurser eller specialities så send en mail til
Gitte, så det kan komme med i planen. Mail
--------------------------------------------------------------
Udstyr speciality kursus
Den 23. samt 24 januar 2006 kl. 1800 til ca. 2200 begge dage.
Her lærer du en masse om udstyr. Du lærer at vedligeholde dit udstyr
så det holder længere. Du får tips til at få det optimale ud af dit
udstyr. Ring 46 1919 24 eller Mail
og hør nærmere
Pris 795,- Inkl. kaffe, kage og certifikat.
Du tænker ikke klart
Temperaturfaldet
i hjernen fører til, at du mister evnen til at tænke klart – alt ting
sker i slow - motion. Når din legemstemperatur er faldet 4°C, mister du
bevidstheden. Ved et fald på yderligere 3°C vil 50 % dø, og når
kropstemperaturen er faldet til 25°C, er det definitivt slut. Hvis der
bagefter foretages en obduktion, så skriver lægerne, at du er død af
hjertestop.
Glem "drammen" eller alle andre former for alkohol. Alkohol giver
ikke varme, men bedøver kun sanserne så man ikke føler kulden. Den mest
almindelige form for afkøling blandt dykkere indebærer ikke blå læber
eller rystende lemmer. Det kaldes "lydløs hypotermi" og virker
som sådan her:
Selv det varmeste tropiske vand +27 grader Celsius er koldere end din
kropstemperatur (ca. +37) og det afkøler din krop lige så hurtigt med
samme hastighed, som luft med en temperatur på +6 grader Celsius.
På en hel dags dykning, kan afkølingen af din krops indre temperatur
være så gradvis langsom, at din hud aldrig føles kold og du aldrig kommer
til at ryste eller skælve. Selv om du ikke har følt dig kold, kan du være
mere udmattet og mentalt dulmet (nedsat tænkeevne), hvilket er indledende
trin ved hypotermi (nedkøling). Den tilstand vil ubevidst øge risikoen for
en ulykke.
Uanset hvor du dykker, bør du minimum benytte en heldragt for at undgå for
meget varmetab. En heldragt beskytter dig desuden delvis mod gopler og
skarpe genstande.
Læs
mere
- 20/12-05 Nyt link
- Divetravel er
en dansk rejsearrangør, der tilbyder adventure dykkerrejser
- 17/12-05 Nyt link
- DivePhotoGuide.com
er stedet for undervandsfotografer og videografer.
-
15/12-05 Nyt link
- Blue
Planet live-a-board er grundlagt af dykkere for dykkere.
- 11/12-05 Nyt link
- Øresundsfonden
er stiftet for at beskytte Øresund. Webcam i Øresund.
- 03/12-05 Nyt link
- WDCS,
the Whale and Dolphin Conservation Society,
- 03/12-05 Nyt link
- The
Georgia Aquarium er verdens største akvarium
Scubapro Profile 7 mm. 2-delt semi-dry -
2006 nyhed
Scubapro
Profile er navnet på en hel serie af dragter fra Scubapro. Profile serien
er en videreudvikling af den populære Pacific serie.
Profile 7 mm. semi-dry dragten er til dig, der ønsker en varm komfortabel
kvalitetsdragt til en lav pris. Dragten er 2-delt og består af en
heldragt samt en overdel (vest med hætte), perfekt fra Rødehavet til
hjemlige strøg selv en kold vinterdag. Dragten er i 7 mm neopren, med
dobbelt manchetter, så du både kan bruge den som våddragt og semi-dry,
afhængig af hvordan du placerer manchetterne. Overdelen er uden ærmer og
med ben, så du får den bedste bevægelsesfrihed med maksimal
kuldebeskyttelse. En allrounddragt som du kan tilpasse efter dine egne
specifikke behov. Dragten vil blive benyttet som udlejningsdragt i
Dykkercentret i 2006 sæsonen. I Profile serien findes desuden dragter i
0,5 - 2,5 - 3 og 5 mm.
Profile 7 mm semi-dry heldragt 1950,-. Profile 7 mm. overdel 865,-.
Komplet Scubapro Profile 2-delt semi-dry 7 mm. 2625,- inkl. 25% moms.
På lager i Dykkercentret.
--------------------------------------------------------------
Uwatec Navigation
slate
Alt
information med et enkelt øjekast.
Uwatec Navigation slate er en ægte all-rounder, når det gælder
undervandsnavigation. Slaten har non-slip håndtag og blyant til at
skrive dine noter, retning, bundbeskrivelse og kommunikation med din
makker. Den største fordel er den vinklede del, hvor der kan monteres 2
Uwatec instrumenter. Du kan nemt læse dine beskeder samtidig med at du
kan overskue dine mest vigtige instrumenter, som for eksempel Uwatec
FS-1 kompasset samt din dykkercomputer samtidigt.
Uwatec slaten kan monteres med følgende Uwatec instrumneter: FS-1
kompas, Analog dybdemåler, Digital dybdemåler, Aladin Prime og Tec
dykkercomputer. Slaten kan selvfølgelig leveres uden instrumenter. Pris
fra 225,- inkl. 25% moms.
Mere information og splittegning - Engelsk
pressemeddelelse PDF 469KB
På lager i Dykkercentret. Bestil Uwatec Navigation slate på edyk.dk
--------------------------------------------------------------
Scubapro MK2Plus/R295 regulator
- 2006 NYHED
MK2Plus
stempel 1. trinnet er Scubapro’s arbejdshest. Enkelt og pålideligt
er den bedste beskrivelse af MK2Plus. Det tilbyder en kombination af
enkelthed og pålidelighed i et meget kompakt design, der forbliver
uovertruffet selv blandt nutiden modeller.
I mere end 40 år har det været nummer et blandt et stort antal
dykkercentre, uddannelses- og udlejningssteder samt dykkere over hele
verden. Det unikke Thermal Insulating System sikrer, at MK2Plus er
godkendt efter de nyeste og strengeste regler for dykning i koldt vand,
EN250-2000.
R295 2. trinnet er med den klassiske medstrømsventil, der sikrer
dig let og ubesværet vejrtrækning i alle situationer. R295 er med sit
robuste design og lave vedligeholdelsesomkostninger fremstillet for at
give dig mange års sikker dykning. Du bestemmer selv om regulatoren skal
være til højre eller venstre hånds brug, da lavtrykslangen kan monteres
på begge sider af 2. trin huset. Det ekstremt lette og kompakte design
giver dig den bedste komfort selv under meget lange dyk.
MK2Plus/R295 leveres med INT eller DIN 200 bar kobling til 1860,- inkl.
25% moms.
Forventes på lager i DYKKERCENTRET foråret 2006.
Vil du med til Maldiverne?
Går du i ferietanker og ønsker du dig en helt fantastisk
ferieoplevelse ud over det sædvanlige? Kig nærmere på Dykkergitte.dk,
hvor du finder alt om turen til Maldiverne. Her er dykning i
verdensklasse. Hvalhajer, muræner, hammerhajer og delfiner er i vandet
omkring den skønne båd, der sejler os rundt til de bedste dykkersteder
på Maldiverne.
Turen afgår den 4. september 2006 fra lufthavnen på Male og vi tager af
sted fra dykkerbåden igen den 11. september 2006. Du bliver hentet og
bragt fra Male til båden før og efter safarituren. Vi følges ad ud til
Maldiverne.
Der er mulighed for individuelt arrangerede daseferie på Maldiverne eller
kulturferie på Sri Lanka og besøg i Regnskoven på Sri Lanka efter
dykkersafari.
Yderligere information på www.dykkergitte.dk
--------------------------------------------------------------
Tag med og oplev mantarokker, hval-, tiger- og sandtigerhajer...
Højsæsonen for at dykke med mantarokker og hvalhajer i Mozambique
samt tigerhajer og sandtigerhajer i Sydafrika er lige startet. De to lande
er blandt verdens top ti dykkerdestinationer og byder på helt enestående
og berømte dyk! Du kan bl.a. se hvad det vil sige at
dykke ansigt til ansigt med kæmpe tigerhajer og flokke af sandtigerhajer,
og at hajerne virkelig kommer så tæt på, at de engang imellem støder
snuden ind i kameraet.
--------------------------------------------------------------
Best of Sinai
Oplev
den bedste dykning ved Sinai halvøen. Dyk langs Aqaba golfen ved Abu
Galum, Dahabs Blue hole, Nabaq national parken og afslut ved Tiran
strædet og Ras Mohamed national parken.
Udover båddykning ved Dahab, Nabaq nationalparken og Ras Mohamed er der
en jeep og kamel safari ved Abu Galum.
Rejsen er en kombination af 4 nætter på hotel i Dahab og 3 nætter på
hotel i Sharm el Sheikh. Vælg mellem to hotel kategorier. Der flyves fra
både Billund og Kastrup.
Kontakt Atlantis Rejser på telefon 70224840 eller www.atlantisrejser.dk
for yderligere information.
Danmarks
Akvarium
- Information fra Søhesten
Endnu en gang er der fundet såkaldt "invasiv" art i Danmark. Denne
gang er det en art østers fra Stillehavet, som har fundet vej til Vadehavet,
hvor den øjensynligt trives på trods af den lavere vandtemperatur. De senere
års milde vintre har ikke kunnet holde dens fremmarch nede, så de lokale
eksperter i Vadehavscentret håber nu på en hård vinter.
Udbredelsen af disse østers sker desværre på bekostning af de hjemmehørende
arter af muslinger, såsom blåmuslinger, som udgør en meget vigtig fødekilde
for blandt andet edderfugle, sortænder og fløjsænder. Det bliver således
spændende at se om disse fuglebestande går en svær tid i møde.
Næste gang vejen lægges forbi Vadehavet, skulle man måske tage sine waders
med. Det forlyder nemlig fra de lokale beboere ved Mandø, at de nye østers er
yderst delikate. Og så gør man den danske natur en tjeneste ved at spise så
mange som muligt.
--------------------------------------------------------------
Godt nytår fra Søsportens
Sikkerhedsråd
Nødsignaler
er ikke legetøj eller festfyrværkeri.
Røde nødraketter opsendt for sjov er året rundt årsag til en del
unødvendige (og dyre) redningsaktioner.
Du må kun affyre raketter og nødblus, når skib og besætning er
i nød.
Selvom de gamle raketter stadig kan affyres, er de mindre
effektive efter udløbsdatoen (f.eks. mister blusset sin farve), og mange
bliver ligefrem farlige. Skil dig derfor af med dine nødsignaler, når
udløbsdatoen er overskredet. Gamle nødsignaler skal afleveres til
politiet eller i den forretning, hvor du køber frisk forsyning.
UDSALG hele januar - Kig ind og gør et
kup
De
nye 2006 modeller er allerede på vej ind i Dykkercentret. Vi skal have
plads til alle de nye varer, så kig forbi og gør et kup blandt alle de
gode tilbud du finder i Dykkercentret hele januar. Vi starter traditionen
tro med forudsalg for alle medlemmer af kundeklubben Divers Club, som du
automatisk er medlem af, når du modtager E-News. Du vil en af de
nærmeste dage modtage invitation sammen med information om nogle af alle
de gode tilbud.
I år kommer der specielt mange gode tilbud, så vi kan få plads til alt
det nye på Frederiksberg. Fra februar vil du kunne finde alt udstyr til
snorkling og dykning i Dykkercentret på Frederiksberg.
-------------------------------------------------------------- Fotokonkurrence -
Bedøm
og vind dykkercomputer Sidste chance 30. december 2005.
I
sommerbillede konkurrencen modtog vi mange og flotte billeder.
Alle billederne skal bedømmes og vinderne kåres.
Der er 3 kategorier, hvor du skal finde det billede, du syntes passer
bedst for hver kategori.
Når du deltager i bedømmelsen, kommer du automatisk med i udtrækning om
endnu en Prime dykkercomputer blandt alle indsendte bedømmelser.
Vi glæder os til at fortælle, hvem vinderne bliver. Du vil blive
kontaktet direkte via e-mail.
|