E-News nummer 49 - maj 2007
Sol - masser af sol og årets første officielle sommerdag i april.
Nu er det på tide at få fundet det udstyr frem, der endnu ikke er
blevet vådt.
I Dykkercentret har vi fyldt lageret helt op, så du kan få dit udstyr
med når vi sammen har fundet det helt rigtige til dig.
Serviceværkstedet er fuldkommen renoveret og er i dag Danmarks mest
avancerede. Ud over helt nye og meget nøjagtige instrumenter, har vi
blandt andet installeret en åndingsmaskine. Det betyder, at alle
regulatorer bliver testet med minimum 250 åndingscyklusser, inden den
endelige justering finder sted. Din regulator skal ikke efterjusteres,
når nye sæder og andre udskiftede dele er "kørt til" og du
ved at alt fungerer, som det skal.
Foråret har budt på mange og spændende opgaver. Dykkercentret har
blandt andet leveret speciel fremstillede tørdragter fra Kallweit til
opgaver på Grønland, de danske minedykkere og det Københavnske
brandvæsens dykkere, pionererne. Desuden samarbejder Dykkercentret med
den tyske tørdragtsfabrikant Kallweit om spændende nye projekter, til
både erhvervs- og sportsdykning.
kig ind i Dykkercentrets og se alt det spændende udstyr. Denne gang kan du i
DYKKERCENTRETs E-News
blandt andet læse om:
Bios - Hornfiskens grønne ben
er på ingen måde giftige...
Diverse - Uwatec logprogram godkendt til
erhvervsdykning. Gummibåd til salg.
Gode Ideer og Tips - Danmarks billigste og nememste
slankekur med penge retur garanti.
Nyt udstyr - Ny dansk bog om koraller. Fotolys til både
digital foto og video samt almindelig lygte.
Rejseinformationer - Hurtigere til de bedste steder i
Rødehavet. Nye destinationer og flåder.
Sponsor - Torsdag
d. 3. maj åbner udstillingen KYST på Danmarks Akvarium.
Tilbud - Restsalg af 2006 produkter. Altid laveste
priser på edyk.dk og samme pris i forretningen.
Livet
i havet – Maj.
Allergisk overfor hornfisk?
I april/maj måned ved vi, at vi skal passe på med at dykke de steder,
hvor lystfiskerne kaster stængerne i vandet efter hornfisk. Men har du
set dem? – Vi er jo vant til at kigge ned mod bunden, hornfiskene
holder derimod gerne til helt oppe under overfladen, og kan i korte
glimt ses på lavt vand under et stranddyk. Allerede i august begynder
voksne hornfisk at svømme tilbage til Atlanten, men deres yngel kan
stadig ses som små grønne ”slanger” på lavt vand.
Hornfisk har et naturligt højt indhold af en aminosyre der hedder
histidin. Histidin kan af bakterier laves om til histamin, og hvis du
venter for længe med at spise en fanget hornfisk, kan det blive til så
store mængder, at det giver histamin-forgiftning og forveksles med
allergi. Problemet er ikke større end, at du skal sørge for at fryse
hornfiskene ned, hvis de ikke spises indenfor et par dage. – Og for en
god ordens skyld: så er de grønne ben på ingen måde giftige...
Af Dennis
Lisbjerg, havbiolog og forfatter til hæfterne "Dyr og
planter ved vores kyster", kr. 69,- og "Snorkling for
alle" kr. 98,-. Begge hæfter er til alle der
kommer på de danske strande, uanset om det er at gå en tur, snorkle
eller dykke.
Hæfterne er lagervare i DYKKERCENTRET. Du kan bestille begge hæfter via Edyk.dk
under Bøger.
Erhvervsdykkere kan med fordel benytte
Uwatec dykkercomputer
Uwatecs
Smart Trak logbogsprogram er sammen med Uwatec Smart Com computeren
godkendt til brug som dykkerlog for erhvervsdykkere i Danmark. Efter 1½
år har Dykkercentret modtaget godkendelsesdokumenterne fra
Søfartsstyrelsen. Fordelen ved at benytte Smart Com computeren sammen
med Smart Trak programmet, er den store sikkerhed for, at alle forhold
under dykket vil blive logget. En komplet arbejdsbeskrivelse kan nemt
tilføjes for hver enkelt dyk under kommentarer.
Smart Trak logbogsprogrammet leveres selvfølgelig gratis på dansk
sammen med Smart Com computeren, hvor PC-interfacen er indbygget. Ingen
ekstra omkostninger.
Skal du benytte systemet til erhvervsdykning, er det vigtigt, at du
sammen med computeren modtager den danske manual samt kopi af
godkendelsesdokumenterne.
--------------------------------------------------------------
Valiant gummibåd til salg
Valiant
gummibåd DR750 årgang 2002.
Ny motor - 1 år gammel + 1 års garanti. Mariner 250 Hk. Påhængsmotor
4 takt.
Vinterpresenning, Badeplatform, - Ekstraudstyr VHF, GPS - Stor Garmin,
Kistebænke, Trailer efter nærmere aftale.
Kontakt: Ole Madsen Tlf. 27111192.
christianmadsen1202@gmail.com
---------------------------------------------------------------
Nyheder på
Dykkercentrets hjemmeside
siden sidst:
- 30/04-07 Udstyrsbeskrivelser
- Saros
- Den perfekte underdragt til lav pris.
- 30/04-07 Udstyrsbeskrivelser
- SnorkelPro
- Den prisbillige shortie tl børn og voksne
- 30/04-07 Udstyrsbeskrivelser
- Climatic
Underwear til dig der vil være varm og se godt ud
- 30/04-07 Udstyrsbeskrivelser
-Twin
Max - Til dig der vil frem uden problemer
- 10/04-07 edyk.dk
med nye og bedre funktioner
- 07/04-07 Restsalgsliste
opdateret med endnu lavere priser
Tag en slankekur
Du har det bedst med den rigtige vægt, også når du dykker. Det er
helt utroligt så meget bly mange dykkere slæber rundt på, udelukkende
for at gøre det mere besværligt for dem selv. Er du korrekt afvejet
vil du bruge mindre energi og mindre luft. Korrekt afvejet vil du meget
nemmere kunne afbalancere dig korrekt og det bliver meget mere
behageligt og komfortabelt at dykke.
Få en makker til at hjælpe dig med at sikre du får al luften ud af
din vest og dragt. En liter luft i udstyret betyder et ekstra kilo bly i
vægtbæltet. Det er desuden meget vigtigt, at du tømmer dine lunger
helt for luft, når du skal ned. De første par meter skal du holder en
lav lungevolumen.
Er du korrekt afvejet, skal du med neutral lungevolumen (lidt luft i
lungerne, men ikke helt fyldte) flyde med øjnene i vandhøjde, når din
vest er helt tom. Når du puster helt ud, skal du langsomt begynde at
synke og når du ånder ind, skal du igen komme til overfladen. Husk at
benytte din regulator under denne øvelse, det kan jo være du har så
meget bly på, at din snorkel kommer under vand første gang du prøver.
Når du så har smidt al det bly, du har for meget, tager du det ind i
Dykkercentret sammen med din kvittering på blyet (fra Dykkercentret) og
får penge retur, for det du ikke har behov for.
MB Sub Digital Foto Light
Fotolys
til digitale kameraer og video samt almindelig lygte med tankmonteret
batteri. Nu er det digitale fotolys væsentlig mere kraftfuld med LiMn
batterierne (2 års garanti på LiMn batterier fra MB Sub).
Perfekt håndtering for både højre- og venstrehåndsbrugere i kraft af
det fleksible design. Optimal vægtfordeling. LiMn batterierne er
ekstremt vedligeholdelsesfri. Konstant lys og farvetemperatur i næsten
hele brændtiden på 1 time. Hurtiglader sikrer komplet opladning på 3
timer. Du skal ikke åbne til batterierne for at lade.
Du kan desuden benytte batteripakken som almindelig lygte, hvor
batteriet monteres på flasken. Du kan vælge imellem 35 eller 50 watt
pære, som normal lygte. Lystid med maximum lys er 85 minutter med meget
lille reduktion selv ved koldt vand.
På lager i Dykkercentret. Læs mere om MB Sub Digital Foto Light PDF
132KB
--------------------------------------------------------------
Ny dansk bog om det tropiske koralrev
– ”Det Tropiske Koralrevs Biologi”
Af
de danske koralrevsforskere Michael Arvedlund, cand. scient., PhD og Tyge
Dahl Hermansen, cand.scient.
I forbindelse med et nyligt treårigt forskningsophold på Japans
koralrevsforskningsstation, Sesoko Station, på øen Okinawa i den sydlige
Japanske del af Stillehavet, har den danske koralrevsforsker Michael
Arvedlund skrevet og opsat en dansk bog om det tropiske koralrev, i
samarbejde med kollegaen i det hjemlige, koralrevsfysiologen Tyge Dahl
Hermansen.
Michael og Tyge er danske koralrevsforskere med mange års praktisk og
teoretisk erfaring indenfor undersøgelser af det tropiske koralrev og
koralrevsorganismer. Baseret på tilsammen 15 års forsknings, formidlings
og undervisningserfaring, med tilsammen ca. 100 forsknings og populærvidenskabelige
publikationer, og 42 dykkerekspeditioner til tropiske koralrev verden
over, og en privat database på over 10.000 undervandsbilleder, har
Michael og Tyge formidlet basisviden i Nordeuropa, Japan og Australien, såvel
som de allernyeste forskningsresultater vedrørende det tropiske koralrev.
Deres nye danske bog er rettet mod sportsdykkere, akvarister, gymnasie- og
Hf-elever, universitetsstuderende, aftenskoler, miljøfolk, folkeskolelærere
og andre, der gerne vil have en opdateret introduktion til dette
fascinerende økosystems biologi. Bogen er på 225 sider, med knap 200
undervandsfarvebilleder og 30 letforståelige farveillustrationer. Den
beskriver bl.a. tropiske korallers samliv med alger, hvordan korallers
skelet dannes, livscyklus, opdræt af koraller, nældeceller hos koraller
og andre polypdyr, samlivet på det tropiske koralrev generelt samt de
tropiske koralrevs fremtid. Den behandler spørgsmålene: hvorfor blegner
koralrevet i disse år og hvad kan man gøre ved dette? Endelig behandles
i sidste kapitel emnerne forkert og korrekt dykning på koralrevet.
Klar til salg i slutningen af maj, med forbehold for ændringer. Der vil
komme yderligere information, når bogen er klar til salg i DYKKERCENTRET.
Hurtigere
til det sydlige Rødehav
Atlantis Rejser har opdateret deres dykkerkatalog for Rødehavet med nye
destinationer i den sydlige del af Egypten. Der er kommet flere
liveaboards og flere landbaserede dykkercentre med adgang til de nogle af
de store attraktioner i Rødehavet. Og det er nu hurtigere at komme
dertil.
De egyptiske myndigheder åbner den 1. maj en ny rute for turister fra
Luxor til Marsa Alam. Vejen går sydpå langs den frodige Nildalen til
byen Edfu og derfra direkte ud til Marsa Alam ved kysten. Dette gør, at køretiden
nu ikke er længere, end hvis man tager turen fra Hurghada til Marsa Alam.
--------------------------------------------------------------
Ny
flåde og nye destinationer
Atlantis Rejser har indgået aftale med Sinai Divers/Werner Lau om dykning
fra Sharm el Sheikh og ikke mindst om brug af deres liveaboard-flåde VIP
One, Ghazala Voyager og Ghazala 1, hvor turene bl.a. går til Brothers,
Elphinstone, Fury Shoals og St. John’s. Alle bådene er komfortabelt
indrettet med aircondition og toiletfaciliteter i hver enkelt kahyt og
stor dykkerplatform, hvor der er god plads til alt dit udstyr. Og ikke
mindst muligheden for at få påfyldt Nitrox.
Man kan nu vælge mellem hele fire resorts/dykkerlejre på landsiden i den
sydlige del. 20 km nord for Marsa Alam ligger Oasis Resort og Marsa Shagra
med adgang til Elphinstone, 40 km sydligere ligger Nakari Village, hvor
der bl.a er mulighed for bådture til Shaab Samadai. Og lige nord for
forbjerget Ras Banas – 120 km syd for Marsa Alam – ligger Wadi Lahami
med daglige bådture ud til revene i Fury Shoals.
Dykning fra Sharm el Sheikh og Dahab i Egypten samt Aqaba i Jordan er
stadig på programmet lige som den populære tur Best of Sinai, hvor du i
løbet af en uge får dykket i bl.a. Nabq, Blue Hole, Ras Mohamed og
Tiranstrædet.
Er du nitrox-certificeret, kan du nu få gratis Nitrox32 på dine
tanke ved dagsdyk fra Sharm el Sheikh, Dahab og Oasis Resort samt på
skibene Ghazala 1, Ghazala Voyager og VIP One.
Du kan downloade det nye dykkerkatalog i pdf-format på AtlantisRejser.dk
eller få det tilsendt ved at sende en besked til mail@atlantisrejser.dk
Danmarks Akvarium -
Særudstilling
Torsdag
d. 3. maj åbner udstillingen KYST på Danmarks Akvarium.
KYST er resultatet af et samarbejde mellem den skotske billedkunstner
Marianne Greated og videnskabsfolk fra fysikinstituttet på Edinburghs
Universitet. Kunstneren har ladet sig inspirere af instituttets forskning i
bølgedynamik og menneskers påvirkning af kystmiljøet.
Malerier og bølgemaskine
Udstillingen består af en række malerier – alle med motiver fra
kysten og havet samt en bølgemaskine. Vandets konstante bevægelse i bølgemaskinen
skal illustrere en naturkræft, som har stor indflydelse på kysten. Temaet
er strømmens og bølgernes rolle i erosionen af kysten og som spredere af
spildevand, olie og kemisk affald.
Super tilbud på A.I.R. 2
4. generation edyk.dk
Masser af regulatorer og veste på tilbud. Verdens billigste Aladin
årime computer i konsol - SPAR tusinder af
kroner. Dykkercentrets E-Handel side www.edyk.dk
har altid super tilbud, der matcher de laveste priser i Europa. Tilbud på edyk.dk
er normalt ikke i begrænset antal, til gengæld kan prisen ændres fra
time til time. Tag et
kig på edyk.dk
under Tilbud, hvor du kan se hvad der kan spares mest
på lige nu. Check siden jævnligt, så kan du gøre et kup.
|