Møde med hvalhajen

Tekst indsendt af Marianne Sjørslev
Øgruppen på ca. 100 øer, består mest af granit, og ligger 1000 km nordøst for Madagaskar, 4 grader syd for ækvator i det Indiske Ocean, så langt væk fra støj, røg, forurening og kulde som man kan komme. Og her kan vi køre med oksekærre.
Det blev som en besættelse at komme tilbage til dette fredfyldte og smukke sted, efter det første besøg i maj 1996, og i tankerne producerede jeg billeder af det turkise klare vand, sand som kartoffelmel og palmerne hvis stammer slår en bue ud over sandet, hvor man kan ligge i skyggen af palmetoppen med fødderne oppe på stammen, og lytte til brisen der får bladene til at rasle. Strandene er de smukkeste i verden og der er ingen mennesker.
Det skulle tage to og et halvt år inden andet besøg kunne realiseres i oktober 1998. Seychellerne er et af de to steder i verden hvor vi kan møde de kæmpelandskilpadder der kan blive over 150 år og veje op til 300 kg. Det er en udsøgt fornøjelse at made disse store reptiler, og iagttage gumleriet af blade og kviste. Alt de foretager sig foregår i slowmotion. Og så nyder de et godt mudderbad!
Symbolet for Seychellerne er Fairy ternen der er helt hvid med mørkeblåt næb og mørkeblå øjne. Da jeg dykker, er det samtidigt en oplevelse hvad jeg kan møde under vandet, der har en sigtbarhed på 30-60 meter. Så rejsetasken blev pakket med dykkerkniv, kompas, favoritbøgerne og ikke særlig meget tøj, da gennemsnitstemperaturen er 32 grader. Flyveturen tager 10 timer fra Paris og da der ikke er mere end 3 timers tidsforskel er der ikke problemer med jetlag. Vel fremme efter turen med oksekærren til gæstehuset, blev rejsetøjet udskiftet med badetøj og snorkelgrej, der var et fint koralrev lige uden for. Det krystalklare vand er 28 grader varmt og på revet så jeg rokker, skildpadder unicornfisk moræner og fisk i alle mulige strålende farver.
Jeg var med på nogle bådture til andre øer med gode snorkelrev og en meget stor oplevelse var det, at ligge maske til næb med de grønne havskildpadder i det åbne vand uden for fangenskab. De var meget nysgerrige og der var fin kontakt. Det helt fine var, at jeg fik lov til at lægge en skilppaddeluffe i hånden og gynge lidt i bølgerne. Det var ikke populært at røre ved skjoldet, og de var straks klar til at bide. En flok små brandmænd kom pludselig med strømmen og det gjorde virkelig av da de brændte på halsen og på ryggen. Jeg fik ca. 15 "bid" før de var forbi igen. På turen hjem blev vi fulgt af otte delfiner.
Dykningen denne gang på Seychellerne var en ekstra stor oplevelse. Vi var sejlet ud til en lille granitø og skulle dykke rundt om klippen. Vi ligger på 20 meters dybde og der er rigtigt meget at se. Først møder vi de store brasser der vejer op til 75 kg. og gerne vil kigge nærmere på os. Vi møder også nogle mindre revhajer på et par meter og en guitarhaj. Desuden et par store moræner. De to franskmænd jeg dykkede med, var ikke særligt sociale og de var et stykke foran, da en revhaj kom farende rundt om klippen på min højre side.  Lige derefter kom en kæmpehaj, der har været ca. 10-12 meter og 30-35 tons. I guder hvor blev jeg bange, og jeg skreg i mundstykket af skræk. Hajen så mig og drejede for at kigge nærmere og gled forbi på få meters afstand.  Panikken lagde sig, da jeg så det var en hvalhaj, og jeg kunne nyde synet af denne verdens største fisk, der er et yderst sjældent syn for mennesker. Den er længere og tungere end en bus og har et gab på størrelse med en folkevogn. Den lever udelukkende af plankton og små fisk og er helt ufarlig for mennesker. Den findes i dette område i større grupper og fiskerne påstår at der bliver flere hvert år.
Mine dykkermakkere så ingenting, da de var langt væk og de var dårlige over, at de ikke havde oplevet dette sjældne. Og jeg kan stadig blive "høj" når jeg henter billederne af dette fantastiske dyr fra hukommelsen.