Sjællands Odde

Beliggende 112 km. fra Dykkercentret finder du den vestlige spids af Sjællands Odde kaldet Gniben. Se Krak kort.

Dykning ved Sjællands Odde er rigtig god. Den yderste spids af Sjællands Odde hedder Gniben.
Yderst på Gniben ligger Søværnets Artilleriskole, hvilket betyder der gennemføres øvelsesskydninger i området med forskellige former for tungere våben som kanoner og i enkelte tilfælde raketter. Du bør altid indhente oplysninger om øvelser i området inden du planlægger dykning. For nuværende er der ingen hjemmeside med skydeoplysninger, men du kan altid i opslagstavlen på havnekontoret i Havnebyen (Fiskeri- og lystbådehavnen) læse om planlagte skydninger. Se Krak kort.
Du kan også i begrænset omfang kontakte Chefen for Operations- og Uddannelsesstøtte sektionen på telefon 21233327 / 40455492.

Der findes flere gode dyksteder på Sjællands Odde:
Stenager - vejen løber lige langs stranden på vej ud mod Odden havneby. Den Sjællandske UV-Guide beskriver dykningen i området: "De første 200-300 meter ud (retning N-NØ) er dybden maksimum 2-3 meter. Bunden består hovedsageligt af sand og om sommeren er der en del fladfisk. Bunden stiger og flader lidt på denne strækning. Her efter møder man på 5-6 meters dybde et stenrev, hvorpå dybden vokser til cirka 8 meter. På stenrevet er der meget fiskeliv og en flot vegetation. Bedst om foråret / sommeren. Det er muligt at sætte en gummibåd i direkte fra kysten." Se Kraks kort.
Havnebyen - Drej af fra vejen ud til færgehavnen mod Havnebyen. Nede ved havnen er der god dykning både vest og øst for havnen. Dykker du øst for havnen skal du være meget opmærksom på, ikke at komme i nærheden af havneindsejlingen. Det anbefales normalt at dykke vest for havnen, hvor skibstrafikken er meget mindre. Den Sjællandske UV_Guide skriver: "Specielt et forårs- og sommer dyk. Her ses fisken Blåstark, mange Havkaruser med videre. De første cirka 300 meter fra land i retning nord består hovedsageligt af sand. Her efter møder man, begyndende på en dybde af 5-6 meter, et stenrev. Stenrevet fortsætter til en maksimal dybde af cirka 10 meter. På stenrevet findes en flot og varieret vegetation. Det er muligt at sætte en gummibåd i direkte fra kysten." Se Kraks kort.
Gniben - Yderst på spidsen af Sjællands Odde. Dykningen her ude kan sagtens sammenlignes med dykning på Kullen. Grunden til det mangfoldige og varierende liv her ude er strømforholdene og saltholdigheden i vandet. Det bedste er at tage en gummibåd med, men du kan sagtens dykke ud fra stranden. Helt ude på Sjællands Odde rev finder du spændende dykning med varierende dybde og mange gange ret så meget strøm. Der findes en del vrag i området - check eventuelt Vragguiden.dk. Vil du dykke i området skal du altid søge oplysning om skydeøvelser inden du dykke - se afsnit oven for. Se Kraks kort

Kørselvejledning:
Følg motorvej 21 mod Roskilde og Sjællands Odde til den slutter ved Holbæk. Fortsæt på vej 21 cirka 3,5 kilometer indtil du møder skiltet her under.

 

Holbaek vej 1.jpg (24146 bytes) Du skal til højre mod Sjællands Odde af vej 21
Holbaek vej 1b.jpg (11600 bytes) Nærbillede af skilt, der viser mod Kalundborg lige ud og Sj. Odde samt Nykøbing til højre af vej 21. Du skal følge vej 21 mod Sj. Odde.
Gniben vej 1.jpg (17266 bytes) Fortsæt af vej 21 mod Sjællands Odde og færgerne til Ebeltoft samt Kalundborg cirka 45 kilometer.
Drej til højre efter købmanden for at komme ud på Gniben.
Gniben vej 2.jpg (20580 bytes) Det er her du skal dreje - Vejskiltet viser Gniben 3.
Kør ud af Gnibenvej ind til du kommer til et rødt skilderhus, der indikerer du kører ind på militært område. Det er tilladt at køre ind i det militære område.
Vej 2.jpg (19518 bytes) Kort efter skilderhuset ser du dette hus.
Der er perfekt parkering i græsset ud for huset og lige efter huset.
Bemærk - her er parkering forbudt, sæt båden af her, så er den nem at få i vandet. Et par hundrede meter før det røde hus er der en officiel parkering. Sejl båden der hen for at laste.
Vej 1.jpg (21597 bytes) Det røde hus set fra den anden side - du kan skimte skilderhuset lidt tilbage i venstre side af vejen. Der hvor stranden går lidt ud til venstre er den officielle P-plads.
BEMÆRK - Når du skal dykke i området er det god skik at melde det i vagten til Marinestationen, der ligger lidt længere ude af vejen. God fornøjelse.
Kig her for at se billeder fra en tur til Sjællands Odde.