Naturturisme bliver ikke bedre!

Pragtfulde badestrande, et overvældende dyreliv uanset hvor man færdes, krydstogt med sol, blåt vand og overdådig mad samt dykning og snorkling blandt hajer, havskildpadder og farvestrålende fisk. For at gennemføre alt det ovennævnte vil man normalt skulle afsted på minimum 2-3 forskellige rejser til vidt forskellige geografiske områder, men på Galapagos-øerne kan man opleve det hele, oven i købet i løbet af et ophold af mindre end en uges varighed.
Naturturisme er populært overalt i verden, og ikke mindst danske turister søger feriemål hvor naturoplevelser er et vigtigt element. De relativt billige flypriser og en historisk høj indkomst hos store dele befolkningen muliggør vores rejser til fjerne naturområder. Østafrikas store vildtflokke, Amazonas regnskove og tropernes koralrev er ikke længere noget, man kun ser via TV-skærmen, eller læser om i artikler forfattet af eventyrere og opdagelsesrejsende. I dag indgår sådanne eksotiske rejsemål seriøst i mange danske familiers ferieovervejelser, helt på samme måde som Gran Canaria og Mallorca indgik for 15-20 år siden.
I takt med at vores hverdag bliver stadigt mere tryg og forudsigelig, og vores arbejde i voksende omfang foregår foran computere i komfortable kontorer, er vores længsel efter den vilde og uspolerede natur steget. Vi har næsten alle en drøm om selv at befinde os ansigt til ansigt med en løve eller om at færdes ad jungle-stier på udkik efter aber og papegøjer. Mange bruger derfor deres ferie på at få opfyldt disse drømme, men det er desværre ikke altid, at resultatet svarer til forventningen. Vilde dyr er i almindelighed meget sky og vanskelige at observere, og hjemmebiografens fantastiske naturfilm, gav måske indtryk af at naturen består af utallige voldsomme og spektakulære højdepunkter. Naturfilmen er vel at mærke summen af et helt filmholds målrettede arbejde i et år, komprimeret til 1/2 times TV-udsendelse. Det er således ikke underligt at eksotiske naturoplevelser nogle gange skuffer, sammenlignet med dyrefilmens koncentrerede dramatik.

Det ultimative indenfor naturturisme
På Galapagos-øerne overgår den rejsendes møde med naturen både filmene og rejsebrochurernes superlativer. Man kommer så tæt på naturen, at man i helt bogstavelig forstand risikere at træde på dyrene, når man går. Dyrenes legendariske mangel på nervøsitet gør Galapagos-øerne til et sandt paradis for naturturister og fotografer. Selv folk som aldrig tidligere har interesseret sig nævneværdigt for suler, pelikaner og søløver, vil forlade Galapagos i en nærmest euforisk sindstilstand. Jeg har selv haft det store held at besøge den enestående ø-gruppe flere gange og derved også fået lejlighed til at tale med en række forskellige turister derude. På trods af stor spredning i alder og nationalitet, har alle givet udtryk for uforbeholden begejstring. Selv de mest blaserte globetrottere overgiver sig og indrømmer, at opholdet på Galapagos hører til deres største naturoplevelser. At turisterne så oven i købet sejles rundt i komfortable skibe, mens man nyder god mad og solbader fra dækket, mindsker naturligvis ikke fornøjelsen. På Galapagos er dyrelivet så talrigt og overvældende, at man næsten overser, at her også findes pragtfulde strande, det klareste blå vand samt et særdeles storslået og varieret landskab.
På trods af de indlysende kvaliteter er der endnu kun relativt få danskere, som har været på Galapagos. Det er en smule besværligt, men først og fremmest temmelig kostbart at besøge de usædvanlige vulkanske øer langt ude i Stillehavet. Galapagos har været nationalpark siden 1959 og fra begyndelsen af 1970erne, hvor de organiserede turistrejser for alvor begyndte, har nationalparkadministrationen sat en øvre grænse for antallet af turister, som hvert år kan besøge øerne. De få skibe, der har licens til turistsejlads, kan derfor kræve et anseeligt beløb af den enkelte rejsende, og eftersom det meste mad, drikkevarer og øvrige fornødenheder skal sejles eller flyves over store afstande, er det således ikke underligt at Galapagos hører til i den helt dyre ende af feriemulighederne. På trods af dette har alle de rejsende, jeg har truffet ment, at besøget rigeligt var udgifterne værd.

Et usædvanligt dyreliv
Selvom Galapagos-øerne som nævnt byder på mange forskellige seværdigheder, som i sig selv kan retfærdiggøre et besøg, er det selvfølgelig det specielle dyreliv, der er hovedattraktionen. Øernes isolerede placering i forhold til Sydamerika, det nærmeste kontinent, har medført at indvandring af nye dyrearter kun er forekommet uhyre sjældent. Denne situation har favoriseret udviklingen af et stort antal af enestående (eller endemiske) dyrearter på Galapagos. Foruden disse endemiske specialiteter ser man derfor næsten kun fugle og havpattedyr, der er i stand til at tilbagelægge store afstande. Det vil være for omfattende at beskrive alle de forskellige dyrearter, så jeg har valgt kun at nævne nogle af de mest iøjnefaldende samt dem som alle turister erfaringsmæssigt er begejstrede for.
Kæmpeskildpadde: Findes kun på Galapagos-øerne (der lever dog en beslægtet art på Seychellerne). Kæmpeskildpadderne har givet navn til Galapagos-øerne, og er de dyr, som de fleste turister forbinder med øerne.
Havleguan: Findes kun på Galapagos-øerne. Den eneste øgle i verden som lever ved og i havet. Dens føde består af forskellige alger, som den gnaver fri af klipperne. Havleguanerne er særdeles almindelige stort set overalt og de ignorerer fuldstændigt mennesker. Sandsynligvis de dyr der hyppigst bliver trådt på!
Landleguan: Findes kun på Galapagos-øerne. Landleguanerne er noget større end havleguanerne, men forekommer kun på enkelte øer og i langt lavere antal. Landleguanerne lever mest af kaktusfrugter, og er heller ikke det fjerneste bange for mennesker.
Søløve: Søløverne er nok de mest iøjnefaldende og charmerende af dyrene på Galapagos. Søløver er relativt almindelige på alle flade kyststrækninger, og især de yngre individer er meget nysgerrige og legesyge. I vandet vil de ofte svømme helt tæt på mennesker og af og til hoppe op i bådene. De store han-søløver er de eneste potentielt farlige dyr på øerne, men som regel nøjes hannerne med truende adfærd.
Blåfodet sule: Sandsynligvis den mest fjollet udseende fugl i verden. Helt blå fødder og en parringsadfærd der er særdeles komisk. Almindelig på de fleste øer.
Galapagos-albatros: Denne albatros-art yngler kun på Galapagos, og hele verdensbestanden er til stede på øerne mellem maj og december. Selvom arten hører til de mindre af albatrosserne opnår den alligevel et vingefang på op til 2,4 meter, og er dermed den største fugl på Galapagos.
Galapagos-finke: Findes kun på Galapagos-øerne. Sammen med kæmpeskildpadderne er de 13 forskellige finke-arter nok de mest berømte dyr på øerne. Finkerne var en af inspirationskilderne for Charles Darwin, da han udtænkte teorien om arternes udvikling, og derved grundlagde den moderne naturhistorie. Finkerne omtales normalt som Darwin-finker, og selvom de langtfra er så iøjnefaldende som mange af de øvrige dyr, er de fleste turister alligevel begejstrede for de små fugle.
Hajer: Der findes flere haj-arter som er almindeligt forekommende i havet omkring Galapagos, og især hvad hammerhajer angår, hører øerne til blandt de bedste lokaliteter i verden. Desværre er hajer nogle af de få af Galapagos beboere, som er bange for mennesker. Med lidt tålmodighed kan alle dog få set indtil flere eksemplarer på snorkle-turene.

Danmark-Galapagos t/r
For at komme til Galapagos fra Danmark flyver man først til Quito, hovedstaden i Ecuador. Da der ikke er direkte fly fra Danmark til Ecuador, går rejsen via en anden europæisk storby og en mellemlanding i Caribien, USA eller Sydamerika, inden man lander i Quito. Fra Quito er der yderlige nogle timers flyvning ud over Stillehavet indtil man omsider når Galapagos-øerne, 1000 kilometer fra Sydamerikas kyst. Der er to landingsbaner på øerne, men hovedparten af flyvningerne går til den lille ø Baltra, hvor USAs militær anlagde en lufthavn under anden verdenskrig. Nogle få turister nøjes med at købe en flybillet til Galapagos, og satser så på selv at finde en plads på en båd, men langt de fleste turister har allerede reserveret et krydstogt hjemmefra. Folk med forhåndsreservation vil allerede i lufthavnen blive mødt af repræsentanter fra skibet, og besætning og guide vil sørge for at bagage og deltagere transporteres til kajen og videre ombord. Man kan rejse til Galapagos uden at deltage på et krydstogt, men denne løsning kan absolut ikke anbefales. De mest spændende lokaliteter kan kun besøges med båd, og et krydstogt er reelt den eneste måde hvorpå man kan opleve Galapagos-øernes store landskabsmæssige variation og nå frem til de bedste strande.

Krydstogt i paradis
Krydstogtsskibene varierer af størrelse fra 8 passagerer op til 190 passagerer, men skibe med meget over 30 passagerer er særdeles uhensigtsmæssige på de forholdsvis små øer. For at beskytte naturen er landgang kun tilladt på begrænsede områder, og 150 mennesker der myldrer i land samtidigt, vil helt ødelægge oplevelsen for sig selv og for andre turister og ikke mindst nedslide naturen og stresse dyrene helt uacceptabelt. At så store skibe har fået tilladelse til at operere i et ellers meget fint administreret naturreservat vidner desværre om, at økonomiske interesser stadig har afgørende indflydelse i et fattigt land i Latinamerika. Det bedste krydstogt får man nok på skibe med plads til 16 - 24 passagerer. Denne gruppestørrelse giver gode betingelser under landgangene samtidigt med at bådene er store nok til at have rummelige fællesarealer og spiseområder samt acceptable kahytsstørrelser.
Livet ombord på et krydstogtsskib på Galapagos er særdeles behageligt og afslappende. De længere sejladser foregår om natten, mens passagerene sover. Man ankommer til et nyt landgangssted inden daggry og efter morgenmaden er man klar til dagens første landgang. For det meste går man 1-2 timer i et meget roligt tempo, med masser af tid til at standse og fotografere og lytte til guidens forklaringer. På mange lokaliteter afsluttes spadsereturen på en strand, hvor man har et par timer til at bade, snorkle og se på dyrelivet ved kysten. Så vender man tilbage til skibet og frokosten, hvorpå man sejler et par timer til næste landgangssted. Eftermiddagslandgangen er normalt også af et par timers varighed, og inden solen går ned, er man tilbage på skibet til aftensmaden.
Krydstogtene er sædvanligvis af 3, 5 eller 8 dages varighed. Når man har rejst så langt og desuden betalt en mindre formue, bør man efter min mening ofre så lang tid som muligt på opholdet, og mindre end 5 dage på Galapagos vil være synd. Nogle øer er dog så spændende med et så koncentreret dyreliv, at man i løbet af en enkelt dag kan nå at se de fleste interessante arter. Et længere krydstogt giver dog tid til at fordybe sig i detaljerne, men først og fremmest tid til at nyde naturen i et roligt tempo.

Vulkaner og vild natur
Galapagos opstod ved undersøisk vulkansk aktivitet, og øerne er stadig et af de områder i verden, hvor der hyppigst forekommer vulkanudbrud. Landskabet på mange af øerne er domineret af udslugte vulkaner, men selvom alle øer deler den samme geologiske historie, er landskabet overraskende afvekslende. Hver ny ø der besøges, byder på nye overraskelser, og de forskellige landskabsformer giver varierede betingelser for de levende organismer. Forrevne klippekyster, voldsomme brændingszoner, skovklædte højdedrag, mangrover, sandstrande og søer har hver deres karakteristiske plante- og dyreliv, og derfor bør man sikre sig at ens krydstogt går til de mest interessante områder.

Et kort krydstogt bør efter min mening som minimum inkludere følgende øer:
Santa Cruz: Den næststørste af Galapagos-øerne hvor hovedbyen Puerto Ayora befinder sig. Puerto Ayora har omkring 10.000 indbyggere, og er langt den største af øernes blot 4 byer. I Puerto Ayora ligger den verdensberømte Charles Darwin Station, hvor arbejdet med opfostring og genudsætning af de truede kæmpeskildpadder foregår. Det er også herfra det meste biologiske forskning på øerne styres. Santa Cruz højland er det nemmeste sted at se de vildtlevende kæmpeskildpadder.
Española (Hood): Den eneste ø hvor albatrosserne yngler. Et "must" på alle krydstogt mellem maj og december, men en særdeles spændende ø også på andre tidspunkter. Store kolonier af blåfodede suler og maske-suler, masser af havleguaner og en af ø-gruppens bedste strande, med flere søløve-kolonier.
South Plazas: En meget lille men særdeles varieret ø med en stor bestand af landleguaner, mange søløver, utallige havfugle og et meget smukt landskab.
Seymour: En anden lille ø med store fuglekoncentrationer. Det bedste sted at se kolonier af fregatfugle.

Et lidt længere krydstogt bør ud over disse øer også inkludere:
Floreana: En ø med en spændende historie samt nogle klippeformationer i havet hvor der er gode muligheder for at se hajer på snorkelturene.
Santa Fe: En ankerplads i en særdeles smuk bugt, pæne chancer for at se havskildpadder og en bestand af Galapagos-øernes største landleguaner er attraktionerne her.
Santiago: En stor ø med spektakulære vulkanformationer, talrige havleguaner og det bedste sted at se de sjældne pelssæler.
Bartholomé: Denne lille ø ved siden af Santiago har øernes mest imponerende udsigt og en glimrende badestrand. Bartholomé er desuden et af de få steder, hvor man kan se Galapagos-pingviner.

De længste krydstogt kan, foruden alle ovennævnte øer også omfatte:
Rábida: God strand med søløver, en lagune hvor der jævnligt er flamingoer samt et godt snorkel-område med mange hvidtippede revhajer.
Genovesa (Tower): En ø der kræver lidt længere sejlads. Her er der ynglekolonier at rødfodede suler, samt talrige andre havfugle. I det oversvømmede krater i centrum af øen kan man møde stimer af hammerhajer.
Uanset varigheden af det valgte krydstogt er Galapagos aldeles overvældende, og for de fleste turister bliver rejsen til de fjerntliggende øer i Stillehavet den oplevelse, som alle senere rejser sammenlignes med.