Sommerferien nærmede sig, og det var ved at være på tide at bestemme sig for hvor årets ferie skulle gå hen. Mange forslag var oppe at vende, indtil vi en dag så en annonce i avisen ”Flybilletter til Island, Kr. 596,00 hver vej.” Island som dykkermål? Havde vi ikke læst noget om dette et eller andet sted? Vi fik fat i de gamle numre af diverse dykkerblade og søgte på nettet.

Efter lidt research, besluttede vi os for at gå videre med ideen. Vi fandt to islandske dykkerhjemmesider, som vi kontaktede pr. mail. Den ene hørte vi først fra 8-10 dage senere, men den anden fik vi svar fra allerede dagen efter. Mailen var skrevet på dansk/norsk, og oplyste, at dykkercenteret godt kunne hjælpe os med at arrangere dykning og diverse andre aktiver i sydvest Island, herunder Hvalsafari – Islandske heste – havfiskeri – Blue lagoon mm. Overnatning kunne centeret også hjælpe med, da de havde en aftale med et lokalt hotel i Reykjanesbær (Keflavik). Ved brug af denne aftale opnåede vi en rabat på 40-50 %. I mailen var desuden vedhæftet et forslag til program for de 5 dage vi havde afsat til dykning, samt en anbefaling af en turoperatør og et hotel i Reykjavik til de dage, hvor vi ikke skulle dykke.
Efter lidt skriveri frem og tilbage fik vi rettet programmet ind, så vi i løbet af 5 dage fik 9 dyk på 7 forskellige dykkersteder, samt kom ud og se diverse andre ting før, mellem eller efter dykkene. Så nu var der kun en ting at gøre, vente på afrejsedagen.

Den 11/8 2004 lægger flyet an til landing, højtaleren skratter og kaptajnen ønsker os velkommen til Island og fortæller at temperaturen udenfor er 25°c. Vi ser på hinanden, vores lange bukser og jakker. Skulle der ikke være koldt på Island? Nå, fat i all bagagen, og så ud og se om der nu også står en for at samle os op. Jeg tror ikke, at Bergur, der skulle være vore guide de næste 6 dage, havde svært ved at gætte hvem vi var, da vi var de eneste der kom slæbende med 2 hele sæt dykkerudstyr til vinterdykning, og en stor taske til diverse andet tøj.

Vi fik sagt pænt goddag, hvorefter Bergur kørte os til vores hotel i Keflavik, så vi kunne få checket ind og smidt vores bagage op på værelset, inden turen gik lidt uden for byen, hvor der stod en guide klar til at vise os lidt af Islands ”undergrund”. Vi skulle ud at ”cave”, hvilket foregik ved at vi gik, kravlede og mavede os ind i flere små lavagrotter, hvor man kunne se diverse lavaformationer, hvor lavaen var størknet for ca. 800 år siden I forbindelse med det sidste vulkanudbrud i dette område.

Næste dag startede med at vi tog på hvalsafari med den tidligere fiskekutter Moby Dick. På turen, der tog ca. 3 timer, så vi flere Minke whale og masser af delfiner som var i legehumør. De hoppede ud af vandet flere gange og lå og svømmede under båden. Efter denne tur var det tid til en gang frokost, inden Bergur hentede os, så vi kunne komme ned i dykkercentret for at få bly og flaske, og komme ud på vores første islandske dyk.

Vores første dyk skulle forgå i havet på ”Garður Training site”. Dykket startede med en giant stride fra havnemolen, ca. 2 meter ned. Den første del af dykket var sandbund med store sten, hvorefter vi svømmede ned ad en klippeskråning til et nyt sandareal. Mange steder voksede der "bladtang" med tyk stamme, brune blade og ca. 2 meter høje. Det var en sjov fornøjelse at svømme i denne tangskov. Ca. halvvejs gennem dykket hvor jeg lå og betragtede en rødtunge, bemærkede jeg at bunden den lå på, så lidt anderledes ud end den øvrige bund. Da jeg kiggede lidt nærmere efter, så jeg, at det var en ca. 1 meter lang havtaske, rødtungen lå oven på. Havtasken faldt næsten helt sammen med bunden, hvorfor det var svært at se den. Hurtig fik jeg fat i Kerstin og Bergur, så vi sammen kunne ligge og betragte denne ”flotte” fisk. Det var den første, men ikke sidste havtaske jeg har set, så vi gav os god tid.

På dykket så vi ellers ulk, havkat, to store og en lille havtaske, små hvide/gule nøgensnegle, store søpindsvin samt massevis af diverse fladfisk i små og store størrelser. Så det kan godt være, at jeg lå og ærgrede mig over, at jeg havde valgt at lade mit kamera blive tilbage på hotellet på dette første dyk. Vandets temperatur på dette dyk lå på ca.13°c hvilket ifølge Bergur er max. temperatur han har oplevet på Island om sommeren. Til gengæld falder temperaturen sjældent til under 5°c om vinteren. Sigten i havet ligger om sommeren omkring 5 meter +/- 5 meter, og om vinteren på ca. det dobbelte. Så sigten er nogenlunde den sammen som her i Danmark. Til gengæld er der meget mere dyreliv, end jeg har oplevet andre stedet i ”koldt” vand.

Efter vi havde pakket vores udstyr næste dag, var vi rundt og se flere forskellige ting på Reykjanes halvøen inden vores første dyk. Vi var bl.a. ude at gå en tur over broen mellem det europæiske og amerikanske kontinent. En bro man har sat op midt i ingenting, og hvor de 2 kontinentalplader har lavet en kløft, da de glider fra hinanden med en gennemsnits fart på ca. 2 cm om året. En anden ting vi var ude at se, var nogle varme svovlkilder der boblede og sydede, og ikke lugtede alt for godt.
Dagens første dyk var i Bjarnagja, en meget lille Lavaforkastning ca. 40 meter lang, 20 meter dyb og 1-3 meter bred. Den lå få hundrede meter fra havet, så vandet i den var en blanding af ferskvand og saltvand. Det var her vi fik en lille smagsprøve på den gode sigt, vi senere skulle opleve.

Dykket bestod i at svømme frem og tilbage i kløften i forskellige dybder, mens man nyder den gode sigt. Man skal dog passe på ikke at ramme siderne, da man herved får hvirvlet tang op, hvilket ødelægger sigten. Sigten i kløften lå på 20-30 meter, og temperaturen var omkring 9°c.
I kløften lever et par store torsk og Sej, som er sat ud, desuden var der en stor søanemone på klippesiden. I den ene ende af kløften er en hule, hvor vi så en sej og torsk.
Efter dette dyk satte Bergur os af ved Den blå lagune, hvor vi fik et par timer for os selv. Lagunen er opstået ved at et geotermisk varmeværk, hver time pumper ca. 1000 ton varm overskuds saltvand ud i lagunen, så vandet er omkring 35°c hele året, og det er en nydelse at slappe af i det varme vand.
Efter et par timer samlede Bergur os op igen, og vi kørte ud for at lave dagens andet dyk, igen et havdyk, på et sted kaldt Ottarsstadir. Vi startede dykket med at svømme et godt stykke ud fra stranden, dykkede så ned langs klipperne/tangskoven til sandbunden, herefter stille og roligt op igen til ca. 4 meter, hvor der igen var sandbund.
På dykket så vi ulk, masser af Søpindsvin, mange eremit krebs, søpølser, dødmandshånd, nøgensnegle, søstjerner, snegle, masser af fladfisk. På vej tilbage til stranden så vi også en stenbidder i tangskoven. På det lave vand med sandbund ”spillede" solen på bunden, og der var mange små ”Lisefisk”, der er i familie med Sej. En dejlig måde at bruge 70 minutter af den tidlige aften på.

Så kom dagen hvor vi skulle ud og opleve den helt gode sigt. Vi skulle til Silfra (Þingvellir). Silfra er en lavaforkastning mellem den euroæiske og amerikanske kontinentalplade. Den starter ca. 250 meter fra Þingvallavatn søen, som er ca. 2-25 meter bred, ca. 15 meter dyb og vandet har en temperatur på ca. 4°c hele året. Vandet i sprækken er fersk og kommer fra en af de store gletsjere og har været 10-20 år undervejs gennem lavaundergrunden. Der er en let strøm ud mod selve søen. Dykket foregår i flere på hinanden følgende "søer", hvor man flere gange undervejs må helt til overfladen for at komme til den næste sø.
Dykket starter fra en nyopsat platform, med en trappe lige ned i vandet. Ved bunden af trappen står Bergur klar til at give en hjælpende hånd med at få finnerne på, hvis man har behov for hjælp. Herefter kan man glide ud og stikke hovedet i det klare, kølige vand. Sigten er fantastisk, efter dykket gættede vi på at den er ca. 125 meter, så begrænsningen for hvor langt man kan se er den næste klippeblok. Man skal også her passe på ikke at ramme siderne eller bunden, da man herved vil hvirvle sedimenter og tang op. Det er en oplevelse at vende sig mod overfladen, når man er på 15 meters dybde og se denne så klar som lå man på 1 meter i svømmehallen. Der er dog den forskel, at man her bare kan tage regulatoren ud, og tage en slurk af det fantastisk rene vand, hvis man skulle blive tørstig.
Efter 25 min. dyk drejer man skarpt til venstre for ikke at komme ud i selve søen. Herefter svømmer man ind i en lagune med 3 meters dybde og en diameter på ca. 100 meter. Den fantastiske sigt og solens spil på bunden gør turen gennem lagunen til en fantastisk oplevelse.
På det store billede er vi lige ved afslutningen af dykket, efter vi er svømmet igennem lagunen. Bagved Kerstins finne, kan man se hvor man kommer ind i lagunen.
Når man har afsluttet sit dyk, er det bare at gå tilbage til startstedet. En lille gåtur på 150-200 meter. Da vi havde haft 40 min. I det kolde vand, var det en god måde at få varmen på, inden vi skulle have vores andet dyk i Silfra.
Der er stort ses ikke noget fiskeliv i sprækken, jeg så 3 små fisk på hele dykket, og det er kun på de øverste par meter der er planteliv.
Næste dag havde vi formiddagen for os selv, da det passede bedre med tidevandet, at vi lavede vores dyk om eftermiddagen. Formiddagen brugte vi på at gå en tur, på en lille sti lige nord for Keflavik, som snor sig langs kysten helt ude ved klippekanten. Efterfølgende gik vi så en lille tur igennem byen. Keflavik er en by på nogle få tusinde indbyggere, men der er hvad man skal bruge når man er på dykkerferie: et supermarked, en biograf, en håndfuld restauranter og puber, og en lille hovedgade men diverse butikker. Lidt udenfor byen er der endda en gokartbane, hvis man har lyst til at prøve at køre lidt ræs.
Dagens dyk forgik fra dykkercentres gummibåd. Første dyk på en klippeskrænt, og selv om vi havde turens dårligste sigt på omkring 4-5 meter, var det et rigtigt godt dyk, da der igen var masser af liv. Flere gange lå vi og svømmede i en stor stime af Lisefisk, nøjagtig som man kan være heldig og prøve det, når man er sydpå. Ellers så vi masser af div. andre fisk, nogle nøgensnegle, eremitkrebs mm.
Dagens andet dykkersted var på nordspidsen af Reykjanes halvøen, et sted der i tidens løb har kostet mange skibe livet. Man finder dog ingen større vragdele, pga. strøm og de voldsomme bølger, der kan være i området. Dykket foregik som et strømdyk, hvor vi bare lå og nød at være vægtløse, samtidig med at vi betragtede dyrelivet efterhånden som vi gled forbi.
Da vi sejlede tilbage mod havnen sejlede vi et godt stykke ud fra kysten i håb om at finde nogle delfiner at svømme med, desværre uden det held, som andre havde haft et par dage i forvejen. Så vi vendte tilbage til dykkercentret, for at skylle udstyret, og hænge det til tørre, så det var klar til næste dag.
Næste dag, som var vores sidste dykkerdag, startede med at vi kørte rundt og så diverse ting i Þingvellir, der blev Island første national park i 1930. Bl.a. så vi Lögberg (Lovbjerget), hvor Altinget siges at have været samlet for første gang i år 930.
Dagens første dyk var igen i Silfra. Selvom vi allerede havde 2 dyk her, var det igen et fantastisk dyk, hvor man lægger mærke til nye ting, eftersom solen stod anderledes denne gang, og derved dannede nye skygger undervejs.
Turens sidste dyk var i David´s ravine. Dykket startede med 5-10 minutters gang gennem diverse stier og krat, inden man kommer til David's ravine, som starter som en lavaforkastning ved bredden af selve Þingvallavatn søen. Den forsætter hele vejen hen over bunden af søen til modsatte bred.
I starten af dykket, efter et ”lille” gigant strid på 2½ meter, og inden ravinen løber ud i selve søen, er dykket meget lig Silfra med god sigt på ca. 50 meter. Efter ravinen løber ud i søen bliver den breder og dybere. Her faldt sigten til 20-25 meter, men vi kunne stadigvæk se begge sider af ravinen, når vi svømmede i midten i det kolde vand langs bunden. Det var en flot oplevelse at kunne se op langs ravines klippesider hele vejen op til overfladen.
Da vi havde dykket ca.25 minutter svømmede vi op og ud af ravinen for at kommer ind mod bredden. Her steg vandtemperaturen fra 4°c til 13°c, men sigten faldt så også til 8 meter. Her var flere steder hvor vi kunne se, hvordan lavaen i tidernes morgen var størknet, mens den var ved at løbe ned af bjerget.
Det eneste vi så af fisk var 2 små ørreder sidst på dykket. Bunden var under det meste af dykket bar klippebund.
Efter dette dyk gik turen ud til gejseren Stokkur og så ud for at se vandfaldet Gullfors inden turen gik til Reykjavik, hvor Bergur havde booket en hotel lejlighed til os for de sidste dage af vores tur. Så det var også her vi sagde farvel til Bergur, der havde været alle tiders guide for os, både over og under vandet.
Næste dag brugte vi på at gå rundt i selve Reykjavik, for at se diverse ting, inden vi så tog en 2 dages jeep tur ud til Þórsmörk, et flot naturområde, der ligger 150 km fra Reykjavik imellem 3 gletsjere. Her er masser af muligheder for at gå ture i alt fra 2-50 km.- alt efter hvad man har lyst til. Vi valgte et par ture på henholdsvis 2 og 15 km., så vi så et par af områdets store vandfald, var ude og se et lille museum, med gamle islandske bondehuse, og så var vi oppe på den store af gletsjer Mydalsjökull, hvor vi prøvede at køre snescooter. De 2 dage gik desværre også alt for hurtige.

Sidste dag, skulle vi først flyve kl 14,50, så vi havde formiddagen til at gå rundt og hygge os i Reykjavik inden vi kørte til lufthavnen. Flyturen hjem tog ca. 3 timer, og turen ind over Sjælland forgik under skyerne, så vi havde god udsigt til de fleste dykkersteder på Nordsjælland, inden vi landede i Kastrup efter en rigtig dejlig ferie. Det er forhåbentlig ikke sidste gang vi har dykket på Island.

Fakta.
Alt på vores ferie blev booket over nettet, og alt har forgået uden problemer. Vi har brugt følgende hjemmesider.
Dykkercentret vi brugte var Dive.is ; www.dive.is , og det eneste PADI center på Island.
2- dags turen bookede vi gennem; www.this.is/iceland
Flyselskabet vi fløj med var ; www.icelandexpress.dk. Bemærk denne side med oplysninger vedrørende transport af dykkerudstyr: www.icelandexpress.com/displayer.asp?cat_id=125
Hotellet vi boede på I Keflavik var; www.kef.is
Hotellet vi boede på I Reykjavik var, www.roomwithaview.is