Se de flotte billeder i stort format - Klik på dem
Jeg har glædet mig i rigtig lang tid til det her, og nu sker det! For lidt siden sad vi på kanten af den vuggende båd og småsludrede og nød solen, men nu er stemningen anderledes spændt og lidt euforisk. Vi har pludselig fået selskab - og ikke af hvad som helst. Vi kan tydeligt se den lange gråbrune stribede krop glide gennem vandet 6-7m under båden, og den første snert af adrenalin melder sig i blodbanen hos mig. Vores gæst kredser om den store metaltønde fyldt med uimodståelige sardiner, der er grunden til at hun er her. Om lidt skal jeg ned til hende. Ned til en 4meter stor tigerhaj. Uden bur…
Dagen startede for ca. 2timer siden, da vi mødte vores sydafrikanske guide Mark Addison på stranden. Han er en stor gut og selvom han nok er verdens førende tigerhajekspert, er han helt nede på jorden og meget venlig og imødekommende. Under den lange briefing på stranden forklarer han om hajernes adfærd og om, hvordan vi skal dykke for at få det bedste møde med de store dyr. Han lægger ikke skjul på det bliver en god dag og stemningen er helt i top, da vi sejler ud igennem brændingen mod et dyk, jeg vil prøve at beskrive her, men som egentlig kun kan opleves.
Vi befinder os ca. 5km fra land lige syd for Durban på Sydafrikas østkyst, og som sagt er den første haj ankommet, så nu skal der dykkes. Vi ruller bagover fra gummibåden og ned i det Indiske Ocean, og som vi dykker ned, drejer jeg næsten hovedet af led for at få øje på tigerhajen. Hun er ikke til at se, men adrenalinen i mit blod fortæller mig, at hun er et eller andet sted i nærheden. Efter ca. 10 sekunder gør hajen sin første entré og kommer glidende majestætisk forbi i udkanten af sigtbarheden på ca. 15m.
Bunden er på omkring 18meter vand, men vi holder os i midtvande udfor tønden med sardiner, så vi har frit udsyn til hajen, der gang på gang kommer forbi og kigger nysgerrigt på os. Stille og roligt cirkler den om tønden og får et par godbidder af Mark, der snorkler ned og hiver et par fisk ud til den. Der er god tid til at beundre dens strømlinede krop med de mørke lodrette afmærkninger, der har givet det smukke dyr sit navn. Tigerstriberne er mere fremtrædende på de unge dyr end på de fuldvoksne eksemplarer, der kan nå en maksimum længde på over 7 meter – én meter længere end den største store hvide haj! Jeg lægger mærke til, at hun mangler den nederste del af sin haletip, og det får mig til at spekulere på hvordan og hvornår det mon er sket.
Pludselig dukker der endnu en tigerhaj op ud af det blå. Jeg husker at Mark fortalte os, at vi driver med strømmen igennem flere hajers territorier og at vi derfor "samler" flere og flere hajer op, som tiden går. Denne haj viser sig bare at være den første, der gør os selskab, for i løbet af den næste halve time bliver 2 hajer til 10 tigerhajer med den største haj på 4.5meter. Den gennemsnitlige størrelse er 3.5 - 4meter og det er tydeligt at se, at dyrene markerer sig overfor hinanden ved at nærme sig og så dreje fra, lige før de mødes. Som om 10 tigerhajer ikke var spændende nok, er der også ankommet en tyrehaj på 2.5meter og 4 blacktip hajer på 1.5 - 2meter. Alle hajerne vil have del i godbidderne, men svømmer overraskende roligt rundt imellem os. Tyrehajen cruiser stille og roligt langs bunden og kender åbenbart sin plads i hierarkiet, for den gør ingen anstrengelser for at komme tæt på tønden. Alligevel skal én af de største tigerhajer lige ned og vise hvem der bestemmer, og efter et lille bid i rygfinnen ser vi ikke  tyrehajen mere. Øv. De 4 blacktips udgør åbenbart ikke den samme interne udfordring, selvom de flintrer rundt og lystigt tager for sig af sardinerne. Men de skal ikke blive alt for frække, for det er ikke helt ufarligt for de mindre hajer at gøre tigerhajerne selskab. Under hele dykket lægger jeg mærke til, at den største blacktip har et stort ar på sine højre gæller. Mark fortæller senere at han så det ske for ca. 2 uger siden på et andet tigerhajdyk. Både en blacktip og en tigerhaj havde nærmet sig en sardin svævende i midtvande og lige da blacktippen tog sardinen, skød tigeren frem og bed den i gællerne. Det kunne have været et dødeligt bid, for i hajernes verden er en ødelagt gælle som en punkteret lunge og det ville stille den dårligere i fødekæden. Heldigvis gik det ikke så slemt, og i stedet har den fået et sejt ar, der gang på gang bliver foreviget af mit kamera.
I begyndelsen af dykket stimler gruppen lidt sammen, men lidt efter lidt bliver vi mere modige og får lidt vand imellem os. Der er ingen tvivl om, hvem der er de egentlige gæster og efter at have vænnet sig til os dykkere, som de mærkelige og larmende  undervandsdyr vi er, begynder især tigerhajerne at  komme tættere og tættere på. De glider gang på gang forbi - så tæt at man let kan røre dem og mærke deres bløde, men faste skind. Det er lidt slimet og lårstoffet på min våddragt får lov til at overtage den del af oplevelsen – en helt fantastisk oplevelse! Hvem skulle tro, at jeg nogensinde ville komme så tæt på så mange store hajer og føle mig sikker på samme tid? Sikker nok til at røre dem! Det lyder fuldstændig vanvittigt, men virkelighedens fakta taler for sig selv. Mark har lavet tigerhajdyk i 8 år, og har aldrig haft ét eneste uheld. I starten var det forbeholdt andre forskere og professionelle filmhold, men de sidste par år har han også åbnet døren til denne utrolige oplevelse for dødelige turister som os. Jeg kan kun føle mig taknemmelig, for de 2 timer det tager mig at bruge min tank med luft, står blandt mine bedste dyk nogensinde. Vi bruger sågar også ½ time på at snorkle med dem, hvor solen rigtig kan spille over deres mønstrede smukke krop i overfladen.
Det er tidligt på eftermiddagen, da vi vender tilbage til stranden med et smil på læberne. Har jeg lige dykket og snorklet med over 10 store hajer, der har et dårligt ry og er frygtede verden over? Det er næsten ikke til at tro på, og min opfattelse af hajer har ændret sig drastisk i løbet af de sidste 5 timer. Jeg overvejer om familie og venner virkelig vil tro på min historie. Heldigvis har jeg et kamera fyldt med video og foto til at understøtte hvad der ellers kunne lyde som en rigtig lystfiskerhistorie, og tanken om  at skulle gense dagens intense møder gør, at jeg hurtigt får pakket mit udstyr sammen og sammen med gruppen sætter kurs mod vores hyggelige Bed & Breakfast og en god og velfortjent frokost. Sikke en dag.