Florida Søkoens land

Tekst og foto af Lars Jensen
Udskriv tekst

Der er mange meninger om Florida og i det hele taget om det er et sted hvor det er værd at tage til for at holde dykkerferie. Men uanset hvad man så end har af forudindtagede meninger, kan man ikke komme uden om, at der er et væld af muligheder og oplevelser. Hvor kan man tage hen og på et par uger dykke på koralrev, se på vilde alligatorer, gå en tur i en rumfærge, blive fotograferet med Mickey Mouse, kysse en Søko på over et tons, se en spækhugger i aktion og dykke i krystal klare kilder. Florida er stedet hvor man kombinere en masse ting og det var også helt klart ideen med Divers Club rejsen i november. At lave en tur for dem, der værdsætter en masse sjove ting ud over dykningen.

Florida tog imod os en halv sen aften i november med sin dejlige varme og en god frisk vind. 8 var vi alt i alt. Et godt antal til vores to lejede Van‘s, hvor vi på ingen måde selv med en stor mængde dykkerudstyr manglede plads.

Første destination på den 12 dages rundtur var Key Largo hvor vi havde booket seks dages dykning hos den legendariske Captain Slate. Kendt for sin specielle fiskefodrings metoder. Mund fodring af de meter lange barracudaer. Key Largo er ikke et sted man opholder sig med mindre man har et ærinde som for eksempel dykning. Det er for os europæere, som værdsætter lidt hygge og idyl hvor vi nu end havner rundt omkring i verden, noget , der i hast er opført uden nogen form for planlægning. En ting var dog fælles for de mange bebyggelser. De mange lys reklamer som skånselsløst er kastet op langs den snorlige hovedvej.

Allerede første dag stod der dykning på programmet. Vinden var kraftigere end vi umiddelbart havde forventet, men ingen havde på daværende tidspunkt nogen ide om hvilken indflydelse, det senere på formiddagen skulle få på aktiviteten ombord. Vores skipper var en ældre herre ved navn Capt. Evan. Han virkede som om han havde sejlet med samme skib siden han var fjorten, og hver eneste dag skulle køre den samme briefing. Han startede hver morgen med at tælle os syv gange for derefter, at starte den indbyggede båndoptager, der så på ti minutter kørte bådprocedurer igennem.

John Pennekamp Coral Reef State Park viste sig fra en af sine mindre pæne sider, da vores båd efterhånden nåede derud. Bølgerne var godt en meter, og den flad bundende båd vippede ubønhørligt. Ingen havde dog på nuværende tidspunkt problemer og vi kom efterhånden i vandet, men kun for at se at sigten var totalt ødelagt af det dårlige vejr. Det blev dog alligevel til nogle pæne barracudaer, der sammen med os kørte frem og tilbage i den kraftige surge. Da vi var tilbage i overfladen var det tydeligt at de første fik symptomer på søsyge og da vi var tilbage på båden hang de første ud over rælingen og sagde sjove lyde. Kun tre var efter det meget korte overfladeinterval klar til dyk nr. to. Dykket blev igen meget præget af den kraftige surge, da dykkene i området sjældent er ret dybe og derfor er meget påvirket af eventuelle bølger. Da vi kom tilbage til båden var aktiviteten på et absolut minimum. Det så nærmest ud som om at en giftig gassky var drevet hen over båden og lagt alt øde. Den første dykkedag havde ikke været en succes. The Keys, som ellers er kendt for let dykning hvor alle kan være med havde givet selv de mest erfarne dykkere sved på panden. Bare det at komme op af en stige, der gynger to meter op og ned er sin sag specielt hvis man ikke har prøvet det før. De næste par dage var vejret det samme, så vi måtte kæmpe med de samme forhold hvilket for de fleste var utroligt trættende.

Nu var alle jo på ferie, så når det nu kiksede med dykkervejret måtte vi jo finde på andre ting. Så efter et par dages vippen på åben hav besluttede vi os for at tage en tur til Key West. Key West ligger ude for enden af The Keys og er i modsætning til, hvad vi hidtil havde set et virkeligt dejligt sted. Her fik vi al den charme og hygge som var lidt af en mangelvare i Key Largo. De gamle træhuse giver en speciel atmosfære, som ikke findes andre steder i Florida. Det er en sjov blanding af mennesker, der tiltrækkes af denne tropiske flække. En gåtur igennem havnen bevidnede, at der her er alt lige fra bumser på noget der kunne synke hvornår det skal til jetsettet hvor mindre end en flyvemaskine på agterdækket ikke kan gøre det. En af de store attraktioner var Hemingways hus og var man til lidt fart og larm var der træning i havnen til den kommende dags WM i powerboat. En anden attraktion som vi blev enige om at overvære var verdens flotteste solnedgang, og da det var skyfrit kunne det vel ikke gå i vasken. Vi tog som et par tusind andre turister opstilling ved havnen for at beskue dette fænomen. Men ak. Da solen begyndte at blive rigtig rød skete det som ikke var beskrevet i diverse guide bøger. Der kom en sky. Vi kørte tilbage til Key Largo.

Næste dag tog vi dykningen op igen. Vejret og Capt. Evans havde ikke ændret sig. Derimod var der sket noget med de ellers så søsyge turdeltagere. Det virkede som om at de var blevet hærdede. Til trods for at bølgerne var større end de første dage, var der ingen der blev syge. Også dykningen havde ændret sig. Vandet var blevet klarere og det gjorde, at vi begyndte at få nogle gode oplevelser under vandet. Revet lå som lange fingre hvor man svømmede op langs en finger og tilbage af en anden. Her boede de største monstre af barracudaer, som stod en meter over bunden og blottede deres tænder som en påmindelse til os om, at her bor vi. Store stimer af fisk gik over revet hvilket gjorde hele indtrykket af revet betydeligt bedre. Det var dejligt, at se hvordan gruppen nu pludseligt hørte til de seje. Humøret var betydeligt bedre, og vi var ovenpå når de få amerikanske dykkere, som var ombord hang over rælingen som flere blandt os havde gjort for få dage siden. Det var lige før vi blev lidt for kåde, men det var nu også svært at lade være, når en af staklerne var i stand til at sige som en gammel Ford T, der ikke kan starte. Citat fra en tidligere søsyg.

På grund af et par meget store begivenheder i området var det desværre ikke muligt at bo på samme hotel under opholdet ved The Keys til trods for at der var reserveret i god tid. Det gjorde at vi fik tre nætter i Everglades. Umiddelbart var det kedeligt, at skulle køre denne forholdsvist lange distance hver dag ned til Key Largo for at dykke, men det blev godt opvejet af muligheden for at opleve dette store sumpområde. Everglades virker som et endeløst hav af sivgræs. Det er ikke et storslået natursceneri, der møder en når man drager ind i reservatet, men der er alligevel noget over dette kæmpe område hvor der intet er ud over lavt vand, siv, et varieret fugleliv og sidst men ikke mindst en masse alligatorer. Vi boede i en lodge en times kørsel inde i parken. Et godt udgangspunkt for de aktiviteter, der er mulighed for i Everglades såsom kano sejlads og lystfiskeri. Vi havde på grund af vores dykke arrangement ikke tiden til meget af den slags, men da eftermiddagen var til fri disposition fik vi dog spottet et par alligatorer. Der blev selvfølgeligt også tid til en tur med en af de hurtige airboats. Ture i en af disse fladbundede både drevet af en flyvemaskine propel er der ikke så meget at sige til. De larmer og jager med garanti alt levende liv væk, men det var s…. skægt.

Vejret havde forbarmet sig lidt over os til den sidste dykkedag ved The Keys. Vinden var løjet af og vi sejlede til et af de bedste rev i området. Alle var med i vandet og vi spottede både hajer, skildpadder og stingrays. Sigten var også betydeligt bedre så det endte op med et par gode dyk.

Det var tidligt søndag morgen, og vores arrangement i det sydlige Florida var til ende. Vi pakkede de to biler og satte kursen nordpå med en 6-7 timers kørsel forude. Vi var alle spændte på hvad den nordlige del kunne byde os af oplevelser, og allerede hen midt på dagen ændrede landskabet sig væsentligt. Det lidt monotone flade sumplandskab ændrede sig til bløde grønne bakker. Små gårde omhegnet af hvidmalede stakitter lå spredt i landskabet hvor heste og kvæg græssede. De små byer vi passerede havde betydeligt mere charme, end hvad vi oplevede i området langs highway one syd for Miami.

Mørket havde efterhånden sænket sig da vi så de første skilte mod Crystal River. Vi skulle tilbringe en nat på et golf resort hvortil et lille dykkercenter var tilknyttet. Vi havde en aftale med dem om en snorkel tur næste dag med de specielle søkøer i Homosassa.

Vi sejlede ud tidligt næste morgen i en tæt og råkold morgen dis. Sejlturen var ganske kort og vi kastede anker i et åbent område tæt ved en sivø. Vi gled langsomt i vandet med vores ABC udstyr. Alle meget spændte på om vi overhovedet skulle møde en af disse store kæmper. Vores søgen skulle ikke vare længe. En stor skygge dukkede op og den første søko gled langsomt op imod os for, at lade sig klø på maven. Den virkede utroligt godmodig, og den nød tydeligt at blive kløet for den drejede sig om på siden nærmest for, at man bedre skulle kunne nå. Solen havde efterhånden fået magt over morgendisen, og det var som om at vores store venner som vi nød, at solen nu skinnede fra en skyfri himmel. Nye eksemplarer af dette dejlige dyr dukkede op fra bunden, og i over en time hyggede vi os med vores nye mosbegroede venner. Efterhånden sneg kulden sig igennem dragten og vi hoppede tilbage på båden som gav os en lille sightseeing på vejen tilbage til vores hotel. Her blev en pragtfuld morgen mad indtaget. I det hele taget var Plantation Inn som resortet hed et vidunderligt sted, og var bestemt et sted der var værd at vende tilbage til. Eftermiddagens aktivitet var et dyk i en af områdets krystalklare floder. Vi kørte et stykke ind i landet hvor dykkercenteret satte den lille båd i vandet. Vi blev så sejlet lidt opstrøms og sat i vandet. Dykket gik så i et dejligt og roligt tempo ned af den krystal klare flod hvor dybden sjældent var over 2-3 meter. Kun hvor en kilde pumpede sit krystal klare vand op kunne man få over 10 meter. Det blev en fantastisk oplevelse at glide hen over det lange søgræs, der nærmest bølgede hen over bunden på grund af strømmen. Små skildpadder knoklede sommetider opstrøms i modsætning til os, der lod os transportere den anden vej. Et af højde punkterne var mødet med den store Alligator Gedde. Denne besynderlige skabning trak et par gange forbi os på behørig afstand og mindede mest af alt om noget, som uddøde før sidste istid.

Det var vores sidste dykning og udstyret kunne næppe være skyllet bedre. Denne ferskvands dag var klart det  dykkermæsige højdepunkt på hele turen. Resten af tiden skulle bruges på sjov og spas. Vi havde tre dage ved Orlando hvor mulighederne for virkeligt at gå til den med alverdens forlystelser var til stede og de blev udnyttet. Der var mange forskellige ønsker, men da vi havde 2 biler var det også muligt at dele gruppen. At begynde her at udrede hvad de forskellige fik sig af oplevelser og indtryk disse tre dage ville være uoverkommeligt, men det blev til besøg i Epcot, Animal Kingdom, Universal Studios og Cape Canaverel. Det eneste sted hvor vi alle kunne blive enige om at tage hen var Sea World, hvor vi lod os imponerer af det meget flot udførte Spækhugger show.