Krat og ufremkommelig jungle er det første, der er at skue, når man nærmer sig Yucatan fra luften, og viste man ikke bedre, ville man nok tage første rutefly tilbage til den vestlige civilisation. Men eventyret venter!

Yucatan er en halvø, der er ca. to en halv gange større end Danmark, og den tilhører Mexico. Befolkningen stammer fra den gamle maya-befolkning,og det ses meget tydeligt, at der flyder stadigt meget indianer blod i årene.
Yucatan tilhører den bedre del af Mexico rent økonomisk, blandt andet på grund af turister, der strømmer til for at se de fantastiske pyramider og gamle ruinbyer, som ligger gemt i junglen. Yucatan er et paradis for den eventyrlysten, uanset om man er typen, der foretrækker den færdigpakkede rejse, eller man vil rundt med rygsækken og bo hvor der nu er plads. Man vil uværligt få et pust af mystikken, der svirrer over det gamle mayarige.Når man kommer ind med fly lander man ved Cancun, men vi havde bestilt hotel på øen Cozumel, hvor vi havde til hensigt at dykke på det berømte Palancar rev, så Cancun sprang vi over i første omgang. Turen til Co-zumel foregik med en transferbus til Playa Del Car-men, hvorefter man sejler ca. en time til by-en San Miguel på Cozumel.Enelig efter mange timers rejse kunne vi sætte os på altanen med benene oppe og nyde udsigten ud over det Caribiske hav, der glinsede i måneskinnet, med en iskold øl. Ja, det er ferie !
Nu skulle der dykkes. Næste dag Kunne det ikke gå stærkt nok og jeg fik vækket min makker. Nu sku' der altså bare dykkes igennem. Jeg havde bare ikke fundet et dykkercenter endnu, så det var bare med at komme ud og få booket noget i en fart. Til alt held havde hotellet noget der hed Dive House, så mon ikke der skulle være en chance for, at det var noget af det vi søgte. Vi fik booket os på dykning om eftermiddagen. Efter en sen morgenmad og lidt snorkling på husrevet, Kunne vi gå ombord i dykkerbåden. Dykkerbåde på Cozumel er ikke en eller anden ombygget udriggerkano eller pram, der bærer præg af at der pludseligt er flere penge i at sejle dykkere end fange fisk. De er designet og bygget til dykning. Meget hurtige, stort fladt dæk med udstyret stående spændt fast og ikke mindst en stor platform med solide stiger. Ikke særligt charmerende, men effektivt.

Palancar reef
De fleste dyk bliver foretaget på Palancar revet, som Cousteau gjorde berømt med en film. Revet er stort og byder på mange varierede dyk. Over revet flyder en konstant havstrøm, som giver et flot og frodigt liv og specielt de store formationer af koraller gjorde dykkene til noget specielt. Al dykning langs med Cozumel er stort set strømdykning, men ikke kraftigere end man sagtens kan stoppe op og studere ting på nært hold. Vi blev i en lille gruppe smidt af, mens båden langsomt flød af sted, og vi dykkede ned i det klare vand. Og klart var det. Det var det klareste havvand jeg nogensinde havde dykket i. Sigten vil jeg skyde til 30-40 meter, men det er jo også noget af det Palancar revet er kendt for. Vi dalede ned i en slugt, der på siderne var begroet af store koraller og svampe. Slugten ophørte, og vi lå på kanten af et kæmpe drop-off og kiggede ud i det kæmpe blå hav. Stimer af Jack fish jog forbi mens de mindre fisk i panik, for til alle sider for at undgå at ende som fiskeføde. Da vi kom ud af slugten, lod vi os flyde roligt af sted med strømmen og så gik det ellers derudaf med "the big blue" på den ene side og det imponerende rev på den anden. Det jeg fandt mest fascinerede på dykkene ved Palancar revet var netop de kæmpe koralformationer. Søjler på størrelse med Rundetårn, slugter der snoede sig op til lavt vand og tunneler man kunne svømme igennem, hvor man hver gang man kom igennem, endnu engang fik det store blik ud i det uendelige blå. Vores dybde lå på 25 meter, og efter et stykke tid måtte vi løsrive os og svømme op på en lavere dybde. Oppe på lavt vand var korallerne ikke så imponerende, men derimod var der meget mere fiskeliv. Under udhæng kunne man finde grupper på 5-6 Hummere eller et monster af en Edderkoppekrabbe. Ind imellem kom en nysgerrig Angel fish forbi, og der var også et pænt udvalg af Groupers i forskellige størrelser. Dykket var desværre ved, at være forbi og vi var enige om at Palancar revet måtte udforskes igen, så vi bookede os på resten af ugen.
De følgende dage blev der dykket et par dyk om dagen og vi fik nogle flotte oplevelser. Vi så Skildpadder, Barracudaer, masser af Murener og et par enkelte Nursesharks blev det også til.

Da vores uge på Cozumel var ved at nå sin ende, var det tid at begynde at planlæge hvad der skulle ske de sidste 3 uger. En ting var helt sikker, Jeg ville prøve at dykke i de store huler som efter sigende skulle være en oplevelse for livet. Vi blev enige om, at tage færgen tilbage og finde et hotel i Playa Del Carmen, der ligger inde på fastlandet. Der var et par dykkercentre, der udbød dykning i de såkaldte Cenoter. En stor del af Yucatan består af kalksten, som er blød og porøs, og som har været millioner af år under udvikling. Specielt kystområdet ud til det Caribiske hav er et typisk kalkstensområde, som er dækket af et minimalt lag af jord. Alt regnvand bliver meget hurtigt optaget af den porøse kalksten og regnvandet har igennem tusinder af år, løbet retning af havet. Det har skabt et enormt hule system, der nærmest minder om kæmpe edderkoppespind. i dag er jordoverfladen flere steder faldet ned og det giver adgang for eventyrlystne dykkere.

The Great Cavemann
Vi blev kørt sydpå hvor vi mødte vores guide. En kæmpe stor mexicaner med et kæmpe ulet hår og jeg døbte ham selvfølgeligt:the great cavemann. Hvad kan man ellers hede med det job og det udseende. Turen til selve Ce-noten foregik i en jeep på et hjulspor i en meget tæt jungle, og jeg ventede hvert øjeblik at vilde dyr skulle krydse vores vej. Men ak, vi nåede Cenoten uden den mindste dramatik. Hullet som førte ned til hulen, som for øvrigt kaldes Chac-mool, var på størrelse med et mellemstort parcelhus, og jeg må indrømme at det gav en sjov kilderen i maven, at stå der og kigge ned i det lille vandhul, der var totalt sort. Efter en grundig briefing gik vi ned i hullet, og sprang i vandet. Det var ferskvand og meget behageligt i temperaturen. Med stor spænding lukkede jeg luften ud af min vest, og det før så sorte vandhul blev til et fantastisk syn med junglen, der nærmest sås som et spejl på overfladen og de mørke gange, der gik ud til alle sider. Vores guide førte os ind i den første gang, og snart sås en blå prik for enden, der var en anden jordnedstyrtning. Til højre for mig var der et lille hul i jordoverfladen og lyset stod ned i hulen som en laserstråle. Sigten virkede uendelig. Vandet var rent, ja rent. Der var ikke et fnug af noget som helst, så længe man ikke rørte kalkbunden. Vi lå på ca. 10 meters dybde. Bevægede man sig dybere kom der et knivskarpt springlag, og under det var vandet salt og 5 grader varmere. Det var helt fantastisk, og jeg blev enig med mig selv om at det var det mest ekstreme jeg nogen sinde har oplevet. Flere steder gik der gangsystemer flere km. ind, men for at trænge ind i dem skal man tage et rigtigt huledykkercertifikat. Da vi igen var tilbage i overfladen, var vi totalt euforiske, nærmest som owd-elev efter sit første dyk. Vi dykkede et par dage i hulerne, og det var svært at forlade dem, men vi måtte videre.

De næste 10 dage lejede vi en bil, hvor vi kørte Yucatan og Chiapas tyndt. Vi besøgte blandt andet de gamle mayabyer Uxmal, Chichen-itza og Palanque, men det er en helt anden historie.

Isla Mujeres
Vores ferie skulle afsluttes med endnu noget god dykning. Vi blev enige om at prøve den lille ø Isla Mujeres, der ligger nord for Cozumel. Vi havde hørt meget dårligt om dykning og dykkercenterne på øen, men det var efter min mening var det noget uretfærdigt over for den lille ø. Der var nogle centre jeg aldrig ville sætte mine ben i, men vi fandt dog et lille og godt center ved navn Coral. De kunne ikke byde på samme klassedykning som Cozumel, men vi så mange sjove og spændende ting på de dyk vi foretog. Blandt andet var der overraskende mange monster Barracudaer og en del Nurseshark. Det meste dykning omkring Isla Mujeres er sjældent dybere end 10-15 meter, og der flyder en konstant strøm hen over revene, hvilket giver et ret spændende dyreliv.
Livet på selve øen er dejligt og langt fra så hektisk som Cozumel og Cancun. Der er ikke meget natteliv, men atmosfæren på øen tiltrak mig meget. Næste alle unge på øen spillede basketball så om aftenen blev der spillet nogle meget medrivende kampe, og spillerne gik op i det med liv og sjæl.

Fire dejlige uger i Mexico var ved at være slut. Jeg har lovet mig selv, at der skal ikke gå for langt tid før jeg igen vil besøge landet, der byder på så meget.