Dykforbud på populært
dyksted
I forbindelse med det sidste møde i
Dykkerrådet spurgte Søren Petersen (DSF), hvor der var dykkerforbud i
forbindelse med Helsingør Havn. Søfartsstyrelsen vil sende information
ud sammen med referat fra mødet.
Der har tidligere i området været sejladsforbud for fritidsfartøjer.
Dette forbud er nu udvidet til at inkludere dykning. Kort- og
Matrikelstyrelsen har opdateret deres materiale 30. marts 2005.
Følgende er uddrag fra Kort og Matrikelstyrelsen - Havnelods
havneoplysninger søg på Helsingør Statshavn:
"Ud
for Helsingør Havn er der på grund af den intense færgetrafik
etableret et forbudsområde, inden for hvilket al uautoriseret dykning
og sejlads med fritidsfartøjer er forbudt. Undtaget fra forbudet er
fritidsfartøjer over 15 meter, der har fået havnens tilladelse til anløb
samt dykning, der finder sted med havnens tilladelse."
Kortet er kopi fra Kort og
Matrikelstyrelsen - Havnelods havneoplysninger
|