Jeg havde i år den store fornøjelse, at kvalificerer mig til mit 3. senior verdensmesterskab i finne- og apparatsvømning. VM billetten blev sikret, da jeg tidligere på året satte ny nordisk rekord på både 100m og 400m apparatsvømning. Jeg var derfor top motiveret og fuld af forventninger til mig selv, da jeg sammen med to andre svømmere, en træner og en holdleder tog til Kina for at repræsenterer Danmark.

Turen til Shanghai er lang og der er en tidsforskel på 7 timer. Vi tog derfor af sted 6 dage før stævne start, så vi havde en chance for at få turen ud af benene og vende os til de noget anderledes forhold der ventede os i Kina, hvilket viste sig at være en rigtig god ide. Forholdene på det store svømme stadion "Shanghai Pudong Natatorium" var ikke just som vi kender det fra Danmark. Kinesere har åbenbart et noget anderledes forhold til rengøring og hygiejne end danskere har. Det var bestemt ikke almindelig kutyme at vaske sig inden adgang til hallen, og mon ikke rensningsanlægget (hvis der overhovedet var noget) var af ældre dato? I hvert fald var sigtbarheden i bassinet temmelig sparsom, hvilket gav visse problemer når man skulle orienterer sig i forhold til vendinger og andre svømmere. Der udover var vandet så fedtet, at det gjorde det temmelig vanskeligt at få et ordentligt greb på flasken under svømningen. Dagene op til stævnet gik derfor med at lære bassinet at kende og få tapet fingrene ordentlig ind, så man kunne holde på flasken. Forberedelserne viste sig dog heldigvis ikke at være forgæves.

På stævnets første dag stod den på 100m apparatsvømning. Jeg var tilmeldt i 19. hurtigste tid og derfor umiddelbart langt fra at komme i top 8 der giver adgang til finalen. Målet var derfor at fyrer den af, i håbet om at kunne sætte en ny nordisk rekord og det var hvad jeg gjorde. Brillerne måtte pudses en ekstra gang inden jeg troede på tiden, der stod på scorebordet. Med tiden 40,49sek kappede jeg over 1,5sek af min tidligere danske og nordiske rekord. Tiden rakte samtidig til en 9. plads, desværre lige udenfor finalen.

På VM’s anden dag stod det så på 400m apparatsvømning, hvor målet klart var, at komme i finalen. Konkurrencen var dog hård og allerede inden løbet stod det klart, at der skulle svømmes rigtig stærkt, hvis drømmen skulle gå i opfyldelse. Det lykkedes, med ny nordisk rekord i tiden 3min 16,09sek kvalificerede jeg mig til finalen i 7. hurtigste tid. I finalen, der blev svømmet samme aften for øjnene af et fyldt svømme stadion, var der dog ikke meget at komme efter. De to kinesere, der har lår som selv bodybuildere må misunde, var i en klasse helt for sig selv og der blev sat ny verdens rekord med tiden 3min 00,01sek. Det blev dog til endnu en forbedring af den nordiske rekord, så den nu lyder på 3min 15,38sek og en plads som nr. 7 i verden.

Efter en tiltrængt hviledag stod den så på 800m apparatsvømning, hvor målet var at svømme under 7,00min og komme i endnu en VM finale. Endnu engang lykkedes det for mig, med en ny nordisk rekord på 6min 56,11sek kappede jeg over 12sek af min gamle rekord og kunne så glæde mig til finalen, der skulle svømmes den følgende dag. Jeg vidste, at de to kinesere igen ville være urørlige, men jeg var så heldig at skulle ligge ved siden af den stærke russiske pige der var favorit til bronze medaljen. Jeg besluttede derfor, at satse stort og ligge ud sammen med russeren på de første 400m. Det gik også rigtig godt og jeg vendte på en 4. plads. De næste 200m var også ok, men da jeg vendte ved 600m gik det galt og jeg mødte den kinesiske mur! Puha, jeg får stadig helt ondt i benene bare ved tanken. Jeg kan også huske, at jeg flere gange overvejede, om jeg overhovedet var i stand til at svømme færdig. Jeg fik dog slæbt mig i mål på en 6. plads, men i en tid der var noget langsommere end min indledende tid.