DYKKERCENTRET har gennem 6 år importeret kvalitetsprodukter fra den Tyske
dragtproducent Mero, der er eksperter i
neopren produkter. DYKKERCENTRET har løbende været med til at give input for at udvikle
dragte, som er optimale for dig med hensyn til bevægelsesfrihed, varme, og holdbarhed.
Den foreløbige kulmination på dette samarbejde er millenium udgaven af MERO Magic
semi-dry dragten. Dragten for den kræsne dykker, og alle andre, som bare vil have komfort
i særklasse.
Dragten er bygget op som en heldragt i 7mm neopren, og en vest med hætte i 5mm
neopren. Når du bruger begge dragte sammen, kan du sagtens holde varmen i nordiske
farvande hele året. Du har samtidig en shortie du kan bruge, hvis du skal træne øvelser
i svømmehallen, eller hvis du skal steder hen i meget varmt. Heldragten kan du bruge for
sig selv, hvis du skal til Middelhavet og dykke, eller hvis du vil ligge og snorkle
herhjemme. Dragten rummer altså flere dragte i en. Flere sammensætninger der giver
muligheder du ikke har, hvis din dragt er af typen med en vest med skridtrem, og en
inderdragt med long-johns (skulder stropper). Dette gør, at du er fri for at have flere
dragte liggende til flere forskellige formål, og du sparer penge da du kun skal investere
i én dragt.
Inderdragten
er som tidligere nævnt i 7mm neopren med thermo-plush titanium foer. Nu sidder du sikkert
og tænker " titanium foer, er det ikke noget alle dragte har?" Jo, det er der
mange der har, men der er meget stor forskel på titanium foer. Titanium foeret er en tynd
hinde/film på indersiden af neoprenet, man kan sammenligne det med et lag tyndt
sølvpapir. Når du bruger din dragt, tager den af og på osv. så strækker du neoprenet
og dermed titaniumforet. Vi ved alle hvad der sker, hvis vi prøver at strække et stykke
sølvpapir, så sprækker det, og det er det samme der sker med de fleste semi-dry dragte
med titanium foer. Når du har brugt dragten tilstrækkeligt lang tid, så vil du have
ødelagt foeret i din dragt, og din dragt vil blive koldere at dykke i. I Mero Magic
millenium har man gjort noget ved dette problem, man har simpelthen monteret titaniumforet
på en meget tynd micro film, hvilket gør at den ikke sprækker når du strækker
neoprenet. Du får en varmere dragt, som forbliver varm også selvom du bruger den meget,
du får varmere og mere komfortable dyk, samt en dragt der holder længere.
Der er ikke noget mere kedeligt end at have købt en dragt som sidder perfekt, og som
virker lækker, og så efter to gange begynder limningerne i manchetterne at gå, syninger
begynder at løbe osv. Da Mero Magic er et gennemført kvalitetsprodukt, har man
selvfølgelig tænkt på det. De steder hvor dragten er udsat for ekstra slid eller træk,
samt de steder hvor syningerne er afsluttet, er dragten ekstra forstærket. Dette gælder
både ved lynlåse og manchetter, således har du en dragt der holder længere, du skal
ikke ud og bruge penge på reparationer eller en ny dragt, og du slipper også for en
masse ærgrelser. En Magic dragt, er en investering der holder!
Man kan lave dragte nok så tykke, men det nytter ikke noget, hvis der er stor
vandudskiftning i dragten, kan man ikke holde varmen alligevel. Det sted hvor man har det
største varmetab er hovedet, helt op til 70% af vores varme forsvinder der, på grund af den store blodgennemstrømning. Hvis
man så tænker på at kropstemperaturen ikke skal falde med mere en 2 grader før du
begynder at blive omtåget (hypotermi), skal man selvfølgelig være ekstra opmærksom på
varmetab. I Magic millenium har man forsynet hætten med en bred glatskinds kant hele
vejen rundt, på den måde får du en meget lille vand gennemstrømning omkring hovedet,
og dermed ikke så stor afkøling. Lynlåsen i hætten er specielt placeret for ikke at
slutte på kinden, med der af følgende vandindtrængen og irritation på grund af den
hårde lynlås direkte på huden. Den slutter på ydersiden af hætten, så du ikke kan
mærke nogen hårde skarpe dele og samtidig giver den en meget bedre vandtætning. Magic
millenium er også forsynet med dobbelt manchetter ved både håndled og ankler. Dobbelt
manchetterne fungere således, at man har dobbelt lag neopren ved håndled og ankler,
disse manchetter er forsynet med meshskin på den ene side. Meshskin er en videreudvikling
af glatskind, der tidligere blev benyttet i manchetter. Fordelen ved meshskin er større
slidstyrke og meget længere holdbarhed. Hvis du tager det inderste lag neopren i
manchetten og vender meshskinnet ind mod din hud får du en tæt
forsegling ligesom i en tørdragt, dette gør at du får meget mindre vandudskiftning i
dragten, og dermed nemmere kan holde varmen. Endnu en fordel ved dobbeltmanchetter er, at
du kan lægge din handske ind imellem de to lag og dermed også opnå endnu mindre
vandudskiftning omkring dine fingre, dem som du normalt kommer til at fryse først på.
Skal det være helt perfekt skal du vælge en handske med manchetter på, så kan du
lægge glatskindet fra handsken mod glatskindet fra dragten mod hinanden, og dermed opnå
en helt tæt samling. Mero laver selvfølgelig både støvler og handsker som passer
perfekt til dragten, på den måde er du sikret maksimal varme under dine dyk.
Udover dobbelt manchetterne er der gjort en række tiltag for at mindske
vandudskiftningen i dragten. I kraven på heldragten er der en meget fleksibelt
silver-glide-skin tætning, som sidder behageligt og alligevel lukker tæt nok til at
holde det meste af vandet ude. En anden unik feature ved Magic millenium er lynlåsen i
ryggen på heldragten. Det er en vandtæt
lynlås, men ikke som man kender det fra andre dragte. Det normale man gør, når man vil
sætte en vandtæt lynlås i en semi-dry dragt, er at man sætter en tørdragts lynlås
på tværs ved skuldrene. Dette er egentlig lidt synd, for sådan en lynlås er meget
stiv, og vil tage en del af den bevægelsesfrihed som du ellers har i en semi-dry dragt.
Mero har tænkt helt nyt, og har monteret Magic millenium med en fleksibel vandtæt
lynlås, som går langs rygraden. Det giver dig al den bevægelsesfrihed du kan ønske
dig. Du kan holde dig meget varmere på grund af den mindre vandudskiftning. For at give
ekstra komfort og varme til dig, er der på indersiden af lynlåsen et dobbelt lag
neopren, som dels søger for, at du ikke kan mærke lynlåsen. Det vigtigste er dog, at
det fylder det luftrum ud som er langs din rygrad, således at der ikke kan risle koldt
vand ned langs rygraden. Alle disse ting er med til at give dig et minimum af
vandudskiftning i din dragt. Det kommer dig tilgode på mere en måde. Du både opnår
større sikkerhed, fordi du undgår at blive afkølet i kritisk grad, og selvfølgelig er
det også sjovere for dig at kunne holde varmen og kigge på alle de spændende ting under
vandet, i stedet for, som de fleste nok har prøvet mindst en gang, at tænke på hvornår
du skal op fordi du fryser.
Lige som der er forskel på titanium foer, så er der også væsentlig forskel på
neopren. Det har betydning for hvor lang tid din dragt holder, og hvor lang tid der går
før den bliver kold at dykke i.
Neopren er gummi med luft bobler i, man kan selvfølgelig lave en billig dragt i billig
neopren, og du vil umiddelbart
spare nogle penge. Men billig neopren falder hurtigere sammen, og din dragt vil hurtigere
miste isoleringen, og på lidt længere sigt vil du derfor skulle bruge flere penge, da du
hurtigere skal købe en ny dragt. Et af de steder, hvor neopren falder hurtigst sammen er
i knæ partiet, da det er et sted hvor neoprenet bliver strukket meget når vi svømmer,
det kan almindelig neopren ikke holde til. Derfor har Mero med sin stor ekspertise på
dette område, valgt at bruge flere forskellige slags neopren til dragten. På det meste
af heldragten har de brugt Thermal-Reflex-Neopren, men i knæ-partiet har de brugt en
speciel superflex neopren, som kan holde til at blive strukket uden at falde sammen.
Samtidig med at den giver dig bedre bevægelsesfrihed. Dette kombineret med den måde man
har syet knæpartiet sammen på gør, at du ikke kan finde en dragt, der er mere behagelig
at have på.
Alle de fordele der er ved Mero Magic hjælper selvfølgelig ikke, hvis dragten ikke
passer dig perfekt. Igen her er Mero på forkant med udviklingen, da der er ikke mere end
15 forskellige standard
størrelser at vælge imellem, udover dette kan du også få din dragt speciel tilpasset,
hvis du falder uden for standard størrelserne. Du har muligheden for at få lavet + - 8
cm i benene , + - 8 på armene og + - 8 cm i torsoen, på den måde er du sikker på at
finde en dragt der passer dig perfekt, uden at skulle bruge mange penge på en komplet
målsyet dragt. Dragten leveres selvfølgelig både i herre og dame størrelser.
Hvis du nu sidder og tænker at Magic millenium måske er over kill til dine behov, så
husk lige at varmetab foregår væsentlig hurtigere i vand end i luften. Forsøg har vist
at, hvis du dykker i badebukser i 27 grader varmt vand, svarer til at gå udenfor i
underbukser når der er 6 grader luft temperatur. Så selv i varmt vand har du brug for en
dragt, og Magic søger for at du får behagelige og komfortable dyk både i koldt og varmt
vand.
Mero Magic er lagervare i Dykkercentret - Kig ind ind find den der passser dig.
Du kan finde pris på alle Mero produkterne på
siden Udstyr import.
|