Seac Sub har stolte italienske traditioner at
leve op til, når det gælder design, kvalitet og ydelse. Tænk bare på Ducati, Mares,
Benneton, Gucci og Ferrari. I dag, efter flere års forskning og udvikling, kan Seac Subs
komplette produktlinie med stolthed nævnes sammen med disse produkter. Seac Sub har
igennem de sidste år udviklet sig fra et mellem produkt til nu at være blandt de bedste
leverandører af kvalitetsudstyr. Baggrunden for dette er det tætte samarbejde Seac Sub
har etableret med dykkercentre over hele verden. Alt Seac Subs udstyr bliver i dag
designet ud for at opfylde ønsker fra instruktører og dykkere. Det betyder at du får
udstyr, der er designet og udviklet af dykkere til dykkere. Dykkercentret på
Frederiksberg har igennem de sidste 4 år med stor tilfredshed benyttet Seac Subs
regulatorer til udlejning og undervisning. Regulatorerne har vist deres kvalitet og
driftsikkerhed igennem alle 4 år. At de er beregnet til brug i koldt vand vises med al
tydelighed når de første hold kursister starter træningen i havet allerede i januar
måned og først slutter sidste weekend af november.
Seac Sub Sorius
I Seac Subs udvalg af kvalitets regulatorer, finder du blandt andet modellen
Sorius.
Sorius er en afbalanceret membranregulator. Regulatoren er en videreudvikling af deres
tidligere model ZX3000. Jeg har selv haft rigtig mange dyk med Sorius. Vrag-,
nat-, dybdedyk, dyk i iskoldtvand 2 grader og mange andre oplevelsesrige dyk. Det er en
virkelig stabil og driftsikker regulator, der er din sikkerhed for et godt dyk uanset
forholdene, og i forhold til kvaliteten og ydelsen en meget lav pris 2300,-.
1. trin
Sorius førstetrinnet kombinerer en meget høj ydelse med en ekstremt kompakt og
funktionel udformning. Det fylder ikke ret meget og luft udtagene sidder godt og er nemme
at komme til. Det er en afbalanceret membranregulator, som altid giver et konstant
mellemtryk, uanset hvilken dybde du befinder dig på eller hvor meget luft, der er på
flasken. Dette er en kæmpe fordel fordi du ikke vil kunne mærke forskel om du dykker på
2 meter eller 30 meter. Membranen i 1. trinnet adskiller desuden de vitale dele fra det
omgivende miljø, og gør den derfor total pålidelig dyk efter dyk
..
Førstetrinnet er produceret af en enkelt messingblok, som er kobbernikkel, og
kromcoated. De indvendige komponenter er fremstillet af krom/nikkelcoated messing,
fjedrene af rustfrit stål og pakningerne er fremstillet af nitrilgummi. Højtrykssædet
er fremstillet af et helt speciel højteknologisk materiale, der gør overfladen utrolig
slidstærk. Det betyder at højtrykssædet, der er den dyreste del af sliddelene, skal
skiftes meget sjældent.
At 1. trinnet er af membrantypen
betyder, der er meget lille risiko for frysning, hvilket også ses af CE koldtvands
godekendelsen. Skal du dykke under ekstremt kolde forhold eller i meget forurenet vand kan
1. trinnet desuden beskyttes yderligere med et issikringskit.
Hvis man vil eller har mulighed for at dykke med tryk over 200 Bar (på flasken) så
giver førstetrinnet dig også mulighed for det. Det kan uden besvær klare et arbejdstryk
på 300 Bar. Ved 300 Bar leveres den med DIN gevind i stedet for den standardmæssige INT
bøjlekobling uden ekstra omkostninger. Du kan selvfølgelig også få 1. trinnet med 200
Bar DIN-kobling.
2. trinnet
Selve regulatorhuset er fremstillet af kraftig kulstof kunstfiber, og er særdeles
modstanddygtig overfor slag, slidtage, ultraviolette stråler og kemiske forbindelser, Det
er lækkert, fordi det gør at huset ikke så hurtigt ser gammelt, brugt og slidt ud. Det
ses tydeligt når man har haft regulatoren med på dyk mange gange og den stadig bevarer
sin farve. Den ekstremt lave volumen indvendigt i 2. trinnet gør den utrolig nem at
tømme, samtidig med at den skadelige luftvolumen er så lille som mulig. Vippearmen er
fremstillet i teflon, der giver sammen med brugen af så lidt metal som muligt i 2.
trinnet et yderst issikret 2. trin. De nyskabelser, der er brugt i regulatorerne, giver
høj pålidelighed, som forbliver uændret selv efter et stort antal dykninger. På samme
tid bevirker den simple betjening at vedligeholdelsen bliver nem og prisbillig.
Arbejdsprincippet
er en medstrømsventil (downstream), kombineret med en luftflowkanal, der benytter
Venturieffekten for at sikre den bedst mulige luftflow. Med andre ord vil regulatoren give
lige netop den mængde luft til dig som du ønsker, styret af dit luftbehov. Et normalt
åndedræt giver et meget blødt luftflow, mens et kraftigere, for eksempel på grund af
dybere dykning eller strøm, giver et øget luftflow som følge af
Venturieffekten. Dette
medfører selvfølgelig, at der ikke går noget luft unødvendigt til spilde, men kun
giver dig den luft du har behov for og det kan derfor bevirke at dit forbrug falder. For
at undgå venturieffekten giver en uønsket freeflow, ledes der en
afbalaceringslufstrøm" ind bag membranen for at sikre en stabil og jævn
luftstrøm til dig.
Downstreamsystemet indebærer også maksimal sikkerhed, da det virker som en
overtryksventil i tilfælde af forhøjet tryk fra 1. trinnet, og fortsat tillader dykkeren
at trække vejret. Det vil sige, hvis 1.trinnet skulle fryse vil regulatoren åbne for
luften hele tiden (freeflow) og ikke lukke for den.
Udover disse ting har regulatoren et ret fedt design, der ikke er så stort som de
gamle huse, men mere "sporty", med nogle frække detaljer, som er vores tid tro.
Det er en stabil, lækker, og ikke mindst kvalitetsregulator. Jeg synes regulatoren ligger
enorm godt i munden og giver masser af luft, så den er meget behagelig at trække vejret
i. Jeg er utrolig glad og tilfreds med min Sorius. Kig ind til din nærmeste forhandler og
prøv et par sug i Sorius, og du vil ikke være i tvivl om, at mange store oplevelser
venter forude !!
Tekniske specifikationer på Seac Sub Sorius:
- Balanceret membran 1.trin
- 4 lavtryks- og 2 højtryksudtag
- Bøjlekobling 200 Bar eller DIN 200/300 Bar
- Kompakt 2. trin med lille volumen
- Selvregulerende Venturieffekt
- Silikone ud- og indmembran
- CE- koldtvands godkendt EN 250-2000
- 2 års gratis service excl. dele - kan udvides til 5 år.
- 3 års garanti
|