Hvad er en GPS Navigator

GPS - Global Positioning System
GPS-systemet er udviklet af det amerikanske forsvar. Det fungerer 24 timer i døgnet, året rundt og over hele jorden. 24 satellitter kredser om jorden, hvoraf de tre blot er reserver. Skærm billeder De øvrige 21 satellitter garanterer, at der stort set altid er udsyn til tre af dem, uanset hvor på jorden man er. Og tre satellitter er netop hvad en GPS navigator behøver for at beregne dens position (det kaldes et 2D fix), det kræver 4 satellitter (3D fix), hvis den også skal kunne beregne ens højde. Der er intet kompas bygget ind i en GPS navigator - alle oplysninger om retning, afstand, fart o. lign. beregnes ud fra satellitterne.
Da GPS satellitterne blev gjort tilgængelige for offentligheden, begyndte det amerikanske forsvar samtidigt at udsende et støjsignal. De garanterer dog, at ens præcision 95% af tiden er inden for 100 meter. Altså ikke super præcist, men for de fleste brugere af GPS er dette fuldt tilfredsstillende. GPS er den mest præcise, elektroniske navigeringsform, der er tilgængelig for offentligheden. Men den kan faktisk gøres endnu mere præcis.
D-GPS - Endnu mere præcist.
Med en Differential modtager, normalt kaldet D-GPS, kan man kompensere for det udsendte støjsignal. Differential modtageren modtager nemlig fra et fast punkt på land (en sendemast), og forudsat man er inden for rækkevidde af en sådan, kan man opnå en præcisionsafvigelse på blot ca. 5 meter! Ironisk nok er det i USA det amerikanske forsvar, der kører en del af disse sendemaster, som altså er med til at gøre deres eget støjsignal overflødigt.
I Skandinavien findes stadig enkelte "huller", hvor det er svært at få D-GPS opkobling, men efterhånden er det ganske få steder. D-GPS bliver stadigt mere populært blandt GPS-brugere herhjemme.

Fra tal til plotterskærm
En GPS navigator beregner naturligvis ens position til bredde- og længdegrader. Kender man positionen på for eksempel en opankringsplads eller et godt vrag, omtaler man den ofte som et "waypoint". Et waypoint er altså netop de tal, der beskriver længde-/breddegraderne.Selv om man har et papir-søkort at forholde sig til, er det i praksis svært at overskue, hvor man er i forhold til et waypoint - eller hvor to eller flere waypoints ligger i forhold til hinanden - blot udfra forskellige tal. Dette problem løser en plotterskærm på fornemste vis. Herunder ses hvordan båden (i den røde cirkel) bevæger sig fra waypoint nr. 33 mod waypoint nr. 34. Sporet efter båden viser, at man afviget lidt fra den direkte vej.

Sådan navigerer du til et waypoint
Når du har defineret et waypoint med de nødvendige tal, er det utroligt nemt at navigere til punktet. Vælger du at bruge en navigeringsskærm, kommer der et billede op på skærmen, der svarer til det her viste. Pilen midt i billedet er båden. Nu gælder det blot om at styre efter den stiplede linje foran pilen i midt i kompasrosen. Pilen viser ens sejlretning, så hvis den peger til venstre og dermed væk fra den stiplede linje, retter man lidt op mod højre. Sporet efter pilen viser, hvor meget man har afviget fra den direkte linje mellem de to punkter, man bevæger sig imellem. Så nemt er det! Desuden oplyser denne skærms info bokse bl.a., at man skal sejle kurs 242° (BRG) , at der er 1,43 sømil til målet (DIS), at der et 8 minutter og 35 sekunder tilbage, hvis man holder den nuværende fart og kurs (ETE), at man sejler 10 knob over grunden (GS), at kursen fra startstedet til målet var 242° (CRS) samt at ens nuværende retning er 242° (TRK).

Søkortplotteren - det næste skridt
Hvis det lød nemt at navigere med en almindelig GPS navigator, så får du en positiv overraskelse med en søkortplotter. Det er nemlig endnu nemmere!
For det første har en søkortplotter den væsentlige fordel, at du på skærmens elektroniske kort kan se, præcis hvor du er - i Nu er det meget nemmere at finde det rigtige dykkersted.forhold til fastlandet, øer, sejlrender, dybdekurver og meget mere. Du skal ikke gætte eller anslå din position ud fra længde-/breddegradstallene. Det svarer nærmest til, at du tog et papirkort og lagde en lille model af din båd på det, for at vise præcis hvor du er. Så meget overblik giver en søkortplotter!
Når du skal navigere med en søkortplotter behøver du ikke engang kende tallene på den ønskede destination. Du kører blot instrumentets cursor til det sted, du vil navigere til (på billedet til venstre er cursoren gjort rød for overskuelighedens skyld). Det kan f. eks. være et havneindløb, og du kan zoome så langt ind, at du kan se moler, bådbroer og lignende. Når du med cursoren har valgt det sted, som du vil navigere til, kan du bruge navigationsskærmen, som forklaret i det foregående afsnit, "Sådan navigerer du til et waypoint".
En søkortplotter giver dig utvivlsomt en helt ny dimension af overblik på vandet, og det har ikke mindst en meget positiv indvirkning på sikkerheden til søs.

Ruter - et nyttigt hjælpemiddel
Ved at oprette en rute bestående af waypoints eller cursor positioner kan man opnå adskillige fordele. Forestil dig, at du skal navigere gennem en skærgård eller rundt om en ø. Her nytter det ikke, at du blot vælger det endelige mål og navigerer mod det. Da instrumentet altid vil tage den direkte linje mellem den nuværende position og målet, bliver der ikke taget hensyn til eventuelle forhindringer undervejs. Ved at lægge punkter ind og skabe en rute, kan du nemt sejle både gennem skærgården og rundt om øen med navigationsskærmen; hver gang et punkt er nået, bliver du ført til næste punkt. Groft sagt tegner du en stiplet linje (af rutepunkter) over hvor du gerne vil sejle.
Ved vragsøgning har du også stor glæde af rute-funktionen. Enten til at følge en kant eller grund eller til kontrol af tidligere afsøgte waypoints.Lille og handy. Mere behøver din GPS ikke at fylde.
Skal man søge i et område, hvor man kender adskillige waypoints på forhånd, kan man allerede hjemmefra planlægge turen - eller starten af den. Instrumentet fortæller dig undervejs, hvor meget af ruten, der er igen - både i afstand og tid, udfra din nuværende fart.
Har du autopilot i båden, kan navigatoren i øvrigt sluttes til denne. Så følger den ruten automatisk.
Tag højde for strømmen. Ved især vragsøgning, er det vigtigt at forstå, at strømmen kan have meget at sige. Enten med hensyn til fra hvilken retning du søger bedst eller hvordan søgemønstret skal se ud. Ved at sammenholde GPS navigatorens fart over grunden med "møllehjul-sensoren" fra ekkoloddets fart gennem vandet, er det nemt at bestemme strømmen. Går båden f. eks. 3,5 knob over grunden (på GPS'eren) og 2,5 knob gennem vandet (på ekkoloddet), sejler man med strømmen, der er 1 knob stærk. Forsøg altid at have det i baghovedet, når du søger.

En smagsprøve på fremtiden?
Der er adskillige andre nyttige funktioner end de her beskrevne i Lowrance's navigatorer. En af de nye, der findes i GlobalMap 1600 og LMS-160 Map er en sol/måne beregner. For lystfiskere verden over er især månefaser ofte af stor betydning for fiskeheldet. Nogle fisk æder væsentlig mere op til fuldmåne, andre trækker og er derfor aktive o.s.v.
Herhjemme er trollingfiskere så småt begyndt at diskutere, hvilken effekt månen har på laksefiskeri. Med beregneren i din GPS'er er det nemt at planlægge fiskeriet lang tid i forvejen og som dykker kan du altid checke, hvornår natdykket kan starte.

For yderligere information kan du kontakte
NATURligvis Forst & Jagthuset 33 21 30 30