Er dykkercomputere for nybegyndere?

Galileo SolMange anser stadig dykkercomputere for avanceret og nyt udstyr. Faktisk er dykkercomputere lige så gamle som mobiltelefoner, som vel de færreste anser for særligt avanceret. Lige som med de første mobiltelefoner, var de første dykkercomputere store, klodsede og ikke altid lige stabile. Udviklingen har de sidste år sikret, at computerne er blevet meget sikrere (faktisk mere sikre end dykkertabeller*) og lettere at bruge. I dag går selv meget små børn med mobiltelefoner og de mest avancerede er langt mere komplicerede at bruge end de mest avancerede dykkercomputere. Holdningen blandt mange instruktører og erfarne dykkere er, at nye dykkere bør vente med at købe en computer til de har fået mere erfaring. Desværre betyder den holdning, at mange nye dykkere venter med at købe deres computer eller nøjes med en billig og meget simpel model. Computeren bør betragtes som sikkerhedsudstyr, hvor kun det bedste er godt nok, da det drejer sig om dykkerens liv og helbred. De nyeste og mest avancerede computere på markedet i dag, fremstilles af Uwatec i Schweiz. Med den danske menu kan alle bruge computerne praktisk taget direkte ud af kassen.
For nye dykkere vil computeren være uvurderlig under træning og indhentning af erfaring. Computeren udregner luftforbrug og oplyser resterende bundtid på dybden inkluderet luft til opstigning og eventuelle sikkerhedsstop undervejs. Dette for at sikre dykkeren kan komme til overfladen med det ønskede reserveluft i flasken. Den nye dykker vil aldrig være usikker på, om der nu er luft nok eller risikere at skulle springe nogle sikkerhedsstop over fordi, der ikke var luft nok til hele turen op. Pulsen registreres under hele dykket og sammen med luftforbruget samt vandtemperaturen beregnes ikke deko-tiden.
SmartTrakEfter dykket kan dykket analyseres via Smart Trak logprogrammet, der også er på dansk. Downloading foregår via Infra rød port (benyttes grundet meget lavt strømforbrug) og straks kan dykkeren se blandt andet dykprofil, luftforbrug samt puls under dykket med 4 sekunders interval. Disse informationer er med til at give dykkeren mulighed for at korrigere fejl og være opmærksom på, hvordan næste dyk kan udføres bedre og mere sikkert.
Dykkercomputeren er et af de vigtigste stykker sikkerhedsudstyr, en dykker bør anskaffe hurtigst muligt. Prisforskellen er stor, men generelt får du meget mere for pengene, når du investerer i de bedste modeller. I dag er Uwatec ubetinget ledende inden for software udviklingen af dykkercomputere. Uwatec levere verdens eneste computer, hvor du gratis kan downloade program opdateringer direkte fra Internettet.
Kig ind i Dykkercentret og se de nyeste modeller af dykkercomputere.

* Til dykning med forskellige gasser, bortset fra nitrox, anbefales specielle tabeller og procedurer. 

Sidste nyt på dykcen.dk
Gode dykkersteder i Danmark

Pressemeddelelser udsendt af Dykkercentret

Bestil dit udstyr direkte fra Dykkercentret på edyk.dk - samme god service og garanti