NYT UDSTYR OG UERFARENHED
=
MARERIDT DYK!
Følgende historie frit oversat efter læserbrev i engelsk dykkerblad.
Download tekst

Jeg blev certificeret sidst på sommeren i et område, hvor dykning var, for at sige det pænt, besværlig og jeg var mildt sagt stolt over min certifikation. Vinteren benyttede jeg til at købe mit eget udstyr for ikke at være afhængig af brugt lejet eller lånt udstyr.

MIN FØRSTE FEJL!
Min første store fejl var at købe billigt/dårligt udstyr på grund af uvidenhed og manglende erfaring, samt begrænsede økonomiske midler. Som for mange andre ventede mit udstyr nu kun på at det blev forår.
I foråret blev jeg medlem af en lokal dykkerklub. Jeg kunne simpelthen ikke vente på at vise de andre, hvor god en dykker jeg var, selv om jeg var meget uerfaren. Klubbens første dyk det år skulle finde sted i en sø og blev planlagt som et "check" dyk. Alle ved det tager lidt tid at vænne sig til udstyret igen efter en pause i dykningen. På det tidspunkt tænkte jeg at dette dyk i relativt lavvandet område var for tøsedrenge. Jeg besluttede dog, at et tøsedrengedyk var bedre end intet dyk.

MIN ANDEN FEJL!
Min anden store fejl var at komme sent frem til dykstedet. Da jeg ankom var de fleste dykkere allerede i vandet og justerede deres veste og vægtbælter, tømte masker og udførte alle de andre checkøvelser. Da jeg endelig var klar og havde båret mit udstyr ned til vandet, var de andre dykkere under vandet.

MIN TREDJE FEJL!
Min tredje store fejl var at forcere påtagningen af udstyret for at følges med resten af gruppen. Jeg var allerede forpustet af at bære alt mit udstyr fra bilen ned til søen. Jeg begyndte at tage det udstyr på, jeg aldrig før havde brugt. Jeg svedte allerede, så vandet løb af mig, da jeg tog våddragten på og havde fuldkommen glemt, hvor meget et vægtbælte vejede. Jeg monterede min tilbuds udgåede vest og havde problemer med de ubekendte stropper. Der var ingen makker, der kunne hjælpe mig. Da jeg tog min billige/dårlige maske på, var jeg forpustet og følte mig lidt utilpas.

MIN FJERDE FEJL!
Min fjerde og største fejl - Jeg gik i vandet! I den tilstand jeg var i og uden en makker var det simpelthen det værste jeg kunne gøre.

MIN FEMTE FEJL!!
I min iver efter at være sammen med de andre dykkere lukkede jeg umiddelbart al min luft ud af vesten. Det var fejl nummer fem. Vinterens inaktivitet havde ikke ligefrem været fremmende for min erfaring. Som ny "saltvandsdykker" var jeg selvfølgelig alt for tung. Her, i ferskvand, sank jeg som en sten. Jeg faldt ude af kontrol mod bunden for fuld fart, indtil jeg endelig ramte et klippeudhæng. På vej ned var jeg passeret igennem thermoklinen (springlaget) og det var blevet meget koldt.
De andre dykkere havde sparket bunden op, så jeg kunne intet se. Jeg havde frygtelige smerter i mine ører, da jeg ikke havde formået at trykudligne ordentligt under min ukontrollerede nedtur. For at gøre det hele værre, klemte min billige maske mig som en skruetvinge.
I smerte og mørke følte jeg bølge af frygt skylle ind igennem mig. Jeg vidste, at det næste ville være panik, så jeg forsøgte langsomt at stige mod overfladen. Jeg fandt min vestinflator og pressede knappen. Intet skete! Jeg forsøgte endnu engang med samme frygtelige resultat - intet skete. Nu følte jeg, at panikken begyndte at få overtag. Jeg huskede dog en ting; Stop, Tænk, Handl - måske det eneste jeg rigtigt huskede fra min træning. Jeg vidste jeg havde en fyldt flaske, så jeg havde masser af tid til at arbejde mig selv ud af denne situation. Min første tanke var at svømme til overfladen. Da jeg forsøgte sank jeg som et anker. Nu gik det op for mig, at jeg havde alt for meget bly på. Jeg forsøgte forgæves at trykudligne mine ører. Så forsøgte jeg at tømme min maske og det lykkedes med besvær.
 Jeg tænkte over hvordan jeg kunne nå overfladen uden at skulle dumpe vægtbæltet. Jeg forsøgte endnu engang at fylde luft i min vest og forstod pludselig, at jeg på grund af mørket og manglende kendskab til udstyret, havde trykket på den forkerte knap. Med denne nye viden steg jeg langsomt til overfladen og svømmede i land. Endelig tilbage på land sad jeg nu med store smerter og stadig udmattet efter dette lette check dyk. Min dybdemåler viste 18,5 meter, selv om havde planlagt en max. dybde på 9 meter og bunden var på 30 meter. Jeg tænker kun nødigt på, hvilken katastrofisk situation jeg kunne være havnet i, hvis jeg ikke var landet på den hylde. Nu var jeg sluppet med en blodig næse og røde øjne efter en maskesqueeze. Desuden havde jeg fået alvorlige øresqueeze problemer og jeg kunne næsten ikke høre noget, denne tilstand krævede lægebehandling.

1. Uanset erfaringsniveau nødvendiggør en periode uden dykning et checkdyk.

2. Før sæsonen bør du gøre dit udstyr rent, checke det og tage det til eftersyn ved en autoriseret forhandler. Alt nyt udstyr bør afprøves og tilpasses.

3. Vær forberedt til hver eneste dyk. Skal du dykke i ferskvand, så husk at afveje dig korrekt inden dykket påbegyndes.

4. Hvis du er lidt usikker på dine dykkerrutiner skader lidt genopfriskning ikke.

5. Dyk aldrig nogensinde under pres, hverken rigtigt eller forestillet. Jeg vil fremover møde i god tid for påklædning og klargøring ved vandet.

Jeg lærte også at smide mit ego samme sted som min billige maske. Det er i orden at købe billigt bare det ikke er dårligt udstyr. Handler du hos autoriseret forhandler kan du være sikker på korrekt vejledning, ikke kun når du køber, men også efterfølgende når dit udstyr skal til service.
Ved at spare på økonomien og købe billigt/dårligt udstyr sparer du også på sikkerheden. Det er de færreste, der tænker på dykkerudstyr som livsnødvendigt. Men uden dette udstyr vil du ikke kunne overleve under vandet - Tænk sikkerhed når du køber dit næste udstyr.

DYKKERUDDANNELSEN STOPPER IKKE VED CERTIFICERINGEN