Batterier til dykkerlygter

Lad os ganske kort se på udviklingen af batterier i dykker lygter:
I de første dykkerlygter finder vi bly og senere nikkel-cadmium-celler. Begge batterityper har overlevet indtil i dag, men har en ting til fælles - deres relativt lave kapacitet. Blybatterier er de værste, og bruges kun, fordi de selv i større kapacitet er billige at udskifte. Ellers har de ingen fordele. Nikkel-cadmium (NiCa) er fortsat kendt som et robust batteri, navnlig i D-celle version. NiCa-batteri bruger miljøfarlig kemi, og er derfor forbudt i EU. Så må fabrikanterne af dykkerlygter genoptage søgningen efter en erstatning. NiCa-batterier lider derudover af en mere eller mindre udtalt hukommelseseffekt, der viser sig i effekttab ved hyppige delvise genopladninger. Batteriet må lejlighedsvis helt aflades for at bevare effekten. Moderne, men ikke helt uproblematiske, er de vidt udbredte Nikkel Metal Hybrid Celler, kort NiMh. De repræsenterer en udvikling af NiCa batteriet med betydeligt grønnere teknologi. Fordelen ved disse batterier er deres højere kapacitet sammenlignet med NiCa. Disse batterier giver imidlertid også problemer for indehavere af dykkerlygter, som en svag hukommelseseffekt, kuldefølsomhed og en begrænset levetid i både år og opladninger. De færreste batterier opnår mere end halvdelen af fabrikantens specifikation på 1.000 cyklusser. NiMh skal for at virke optimalt, være fuldt ladet. Batteriet må aldrig overlades, da det kan tage skade i form af tab af kapacitet eller totalskade.
Det næste skridt i udviklingen af batterier var lithium-ion-teknologi, kendt under udtrykket Li-Ion. Det mest udbredte er Lithium-cobalt typen. Lithium-Cobalt-batteriet (Li-Co) er et stort skridt i retning af optimal energiforsyning, men har også et par problemer, der har med pleje at gøre. Fordelen er klart den højeste kapacitet i forhold til vægt og volumen. I modsætning og NiCa eller NiMh har Li-Ion en meget lav selv-afladning. Alligevel bør det ikke opbevares længe i fuldt opladet tilstand, for et Li-Co batteri har en levetid på ca 3-5 år afhængigt af ladetilstanden under opbevaring og den omgivende temperatur. Det begynder at ældes straks efter produktionen, uanset om det bliver brugt eller ej. Derudover kan batteriet ikke lide høje temperaturer og høj ladning, der bliver afløst af hurtig afladning.
Derfor skal Li-Ion og Li-Co helst lagres i halvt opladet tilstand. Det største problem er imidlertid Li-Co’s termiske ustabilitet. I medierne har man hørt om tilbagekaldelse af Sony Li-Ion batterier på grund af brandfare. Li-Co har tendens til termisk malfunktion, når den interne temperatur overskrider 150 grader Celsius eller batteriet overlades stærkt. Dette kan medføre en ikke-kontrolleret kemisk kædereaktion, der udløser en eksplosionagtig brand, der ikke kan kontrolleres med konventionelle ildslukkere. Dette har man forsøgt at imødegå med kontrolelektronik (nye tyske "PCB"), der overvåger at ladeniveau, afladning, cellebalance og temperatur er hensigtsmæssig, ellers afbrydes forbindelsen til batteriet. Derefter har kun en batteri producent (Sanyo), frigivet sine batterier til dykkerlygter, men først efter en dyr certificering af lampens elektronik. Faren for at lygten bliver en håndgranat er ganske simpelt for høj. Alt dette kan naturligvis hverken beskytte mod mekaniske skader eller fabrikationsfejl i Li-Ion-cellerne, som i tilfældet med Sony. En intern skade i cellen kan ikke afsløres af elektronikken.
Af disse grunde er Li-Ion batteriet udviklet til Lithium-mangan batteri og det problematiske Kobolt er skiftet ud med Mangan-Spinell. Det har betydet at grænsen for en ukontrollerbar malfunktion er flyttet til 250 grader Celsius. Dette giver et godt kompromis af operationel sikkerhed på bekostning af kapaciteten, der er lidt mindre, sammenlignet med Li-Co, men større end i NiMh. Dette giver mangan-spinell stor robusthed og usædvanlig høj lade og afladestrøm. Med hensyn til vedligeholdelse er livet let, og det samme som i Li-Co batterierne. Bedste opbevaring er i halvt opladet tilstand og høje temperaturer bør undgås. Batteriet kan også bruges i meget lave temperaturer uden effekttab af betydning, hvilket er vigtigt ved dykning.
MB Sub benytter i dag udelukkende Li-Mn batterier i lygterne.
Med mange visionære udsigter for fremtiden, er der kun tilbage at spørge sig selv, om der i fremtiden stadig findes intakte koralrev at dykke på. På dette område virker innovationsglæden desværre temmelig afdæmpet.