Finne- og apparatsvømning

Et portræt af en udfordrende og anderledes sportsgreen.
Læs her hvordan du kommer i gang

Tekst og foto Lene Nygaard Axelsen
Finne- og apparatsvømning er en sportsgreen, der desværre, i modsætning til mange andre steder i verden, ikke er særlig udbredt i Danmark. Ser man på sporten både som en motions- og elitesport, indeholder den dog virkelig mange gode aspekter, og kombinerer det bedste fra den klassiske svømning med det grænseoverskridende og fascinerende fra dykkersporten. Konceptet er enkelt, det gælder om at bevæge sig hurtigst muligt gennem vandet.
Jeg startede for mange år siden min karriere i svømmeskolen, hvor jeg lyn hurtigt blev bidt af at boltre mig i vandet. Dette udviklede sig senere til et liv som konkurrence svømmer, hvor det at træne og presse min krop til at yde sit maksimale, kombineret med min lidenskab for det våde miljø, var noget af det der vakte min store interesse. Som årene gik blev den klassiske svømning dog lidt for ensartet, og der måtte forandring til. Jeg fik derfor den ide, at jeg ville dyrke finne- og apparatsvømning. Dette åbnede pludselig døren til en helt anden verden, hvor jeg kunne kombinere det jeg elskede fra svømmesporten, med fascinerende ting, så som det at trække vejret under vand og svømme endnu hurtigere ved hjælp af finner.

Træningen
Som finnesvømmer er det selvfølgelig nødvendigt med en god grundform, der bygges op af løbetræning og lange træningspas i bassinet. Styrketræning i form af vægttræning er også nødvendig for at kunne trække finnerne optimalt gennem vandet. En anden vigtig facet i forbindelse med finnetræning er smidighedstræning. Smidighed i specielt ryg og ankler har en afgørende betydning for en finnesvømmers evne til at udføre delfinbevægelsen i kroppen korrekt og med tilstrækkelig stor amplitude. Udover disse generelle træningsformer skal der i finne- og apparatsvømning også trænes meget lunge og respirations træning. Det er utrolig vigtigt, at man under et apparatløb kan kontrollere vejrtrækningen, så man ikke tømmer flasken for luft, før løbet er færdigsvømmet. Både apparatsvømning og svømning med snorkel giver automatisk en mindre ilt tilførelse end normalt. Det er derfor også vigtigt at have en optimal iltoptagelse, for at kroppen kan arbejde maksimalt under sådanne fysiologiske forhold. Dette er med til at gøre finne- og apparatsvømning til en af de mest udfordrende eliteidrætsgrene jeg kan forestille mig, samtidig med, at det gør sporten meget alsidig og dermed velegnet som motionssport.

Udstyret.
Der benyttes en hel del udstyr i finne- og apparatsvømning, hvoraf det vigtigste selvfølgelig er monofinnen, der danner baggrund for sporten. Monofinnen, der i udformning minder meget om halen på en delfin, er fremstillet af printplade materiale, og fødderne er fremstillet i naturgummi. Der er i de seneste år blevet forsket en hel del i at udvikle de eksisterende monofinner, i et forsøg på at kunne svømme endnu hurtigere, og inden for det sidste års tid er der sket enorme fremskridt hvad det angår. Dette betyder dog også, at markedsprisen på konkurrencefinner i løbet af et år er steget fra ca. 120US.$ til omkring 1000 US.$. En god træningsfinne kan dog stadig købes for omkring 85 - 100 US$.Udover finnen benytter man i finnesvømning en speciel snorkel til at trække vejret. Røret må maksimalt være 48cm langt, men ellers er der ingen regler for hvordan snorklen skal være. Langt de fleste benytter dog en snorkel, der løber midt i ansigtet op over hovedet, da en traditionel snorkel, der sidder på siden af hovedet, let kommer til at vibrere kraftigt, når man kommer op på de høje hastigheder, der er mulighed for i finnesvømning.I apparatsvømning benytter man sig af komprimeret atmosfærisk luft på dykkerflasker ligesom i normal dykning. Der benyttes fra 0.7L og op til 7L flasker alt afhængig af, om man svømmer 100m, 400m eller 800m apparatsvømning. I modsætning til normal dykning, hvor flasken normalt er monteret på ryggen, holder man i finnesvømning flasken i hænderne i strakte arme over hovedet, hvilket giver en strømlignet position i vandet. Samtidig er det mest optimale, at svømme med en lille regulator for at undgå for meget vandmodstand. Der stilles dog ingen specielle krav til regulatorer, der benyttes til apparatsvømning, så en hvilken som helst regulator kan i princippet benyttes.

Fremtiden.
Mit håb er, at finnesporten med tiden vil vinde mere indpas i den danske idræts kultur. Gennem de seneste par år, har jeg da også kunnet mærke en øget interesse for sporten, idet mange henvender sig for at komme i kontakt med klubber rundt omkring i landet, hvor man kan dyrke finne- og apparatsvømning. Pt. er det dog et stort problem, idet det specielt i Københavns området er uhyggeligt svært at få vandtid i svømmehallerne. Jeg håber dog, at vi ved en aktiv indsats kan få startet flere finne klubber, og evt. få nogle af de allerede eksisterende dykkerklubber til at tilbyde finne- og apparatsvømning til deres medlemmer, så flere mennesker i fremtiden får mulighed for at stifte bekendtskab med finne- og apparatsvømning.

Vil du vide mere
Du kan kontakte Lene på telefon 26809831. Eller Formand for Finne- og apparatudvalget under Dansk Sportsdykker Forbund, Bjarne Axelsen 48254081.