Snorkling for børn
Foto Jacob Nielsen
I
Dykkercentrets store udvalg af snokeludstyr er der meget til børnene.
Du finder masker, der passer til børn fra cirka 3 år og
op efter. Hvis de er lidt større laver Mero en Kids maske, som passer
fra 5 år og opefter. Alle maskerne er selvfølgelig fremstillet af
meget fleksibelt og blødt allergitestet silikone, så de sidder bedst
og holder tæt. Pas på når du vælger en maske til dit barn. Mange
børnemasker er fremstillet af plastik, der til forveksling kan føles
som og ligne silikone. Ulempen ved plastikmaskerne er mindre holdbarhed,
deformering og dårlig g pasform efter kort tids brug. Glassene i maskerne
skal være fremstillet af hærdet glas, så de små ikke får splinter i
øjnene, hvis de falder og slår glassene i stykker, mens de har masken
på. Desuden ridses maskens glas ikke så nemt, når det er hærdet
glas.
Lige som de voksne skal børn også have en snorkel. Seac laver
Z-piccolo, der er en ganske almindelig simpel børnesnorkel. Hvis du
ønsker det bedste til dine børn, så har Mero lavet en ventil snorkel,
så de lettere kan komme af med det vand der kommer ned i snorklen fra
bølger eller når de dykker hovedet ned. Det gode ved en ventil er, at
børnene også har mulighed for at tømme snorkelen ved at holde på
toppen af snorklen, hvis de ikke kan puste hårdt nok til at få vandet
ud.
Til
fødderne har Scubapro lavet en finne med mindre og fleksibelt blad. Finnen er udformet
efter børns kræfter, så de ikke belaster deres ben for meget. De er
dog ikke så bløde, at de ikke kommer nogen vegne, hvis der er lidt
strøm. De fås fra størrelse 27 og op til 38. For de lidt større
børn er større og lidt stivere finne et rigtig godt alternativ fra str. 35 og op
til 47. Finner til snorkling og børn skal være af typen helfod og ikke
med en rem også kaldes hælremsfinner. Skulle de være lidt store kan
der med fordel benyttes en sok i dem.
For at de små ikke skal fryse,
lagerfører vi børnedragter, som passer fra en størrelse 116 cm eller ca. størrelse
4-5 år. Mero har lavet en 3 mm Shorty (dragt med korte ærmer og ben)
og en 5 mm heldragt, som giver dem den bedste varmebeskyttelse og
længste tid i vandet. Seac laver en kombimodel, som er en dragt på 3
mm med lange ærmer og korte ben, i rigtige smarte farver - Sea junior.
Og for dem som har brug for lidt ekstra varme har Seac også lavet en
luksus 5mm børnedragt, som er lavet på samme måde som en voksen dragt
med lynlås ved anklerne og håndledene. Heldragten er beklædt på
indersiden med Thermo plus foer, der gør at dragten er lettere at tage
af og på. Desuden er den varmere fordi det vand der kommer ind ikke
udskiftes så let, når der ligger i foret og allerede er opvarmet. For
maksimal varmebeskyttelse har Seac desuden en hætte til børn. Vi
mister op til 40% varme fra vores hoved, hvis det ikke er beskyttet.
Læs mere om snorkling.
I Dykkercentret lagerfører vi hele året udstyr specielt til børn.
Det er ikke kun i havet det er sjovt at lege i vandet. En god dragt, et
par svømmefødder og en maske så kan der gå timer i en svømmehal
før energien ikke rækker længere.
Børneudstyret er selvfølgelig billigere end voksen udstyret ogs¨å
selv om kvaliteten er lige så god. Maske finder du fra 195,- i silikone
og hærdet glas. Snorkler fra 40,-. Dragten er den dyreste del af
udstyret. En dragt helt i neopren får du fra cirka 345,-.
Kig ind i Dykkercentret
og find netop det udstyr I har brug for.
Læs
mere om udstyr
Links til alt om snorling og dykning
Se de sidste nyheder på dykcen.dk
Se hvordan du vælger og vedligeholder dit udstyr
Lær at dykke hos en af vores samarbejdspartnere
|