| Regler for Undervandsjagt
Våbenloven
Når dykkeren ønsker at supplere sin dykkerudrustning med
specialudstyr til undervandsjagt, skal han være opmærksom på
våbenloven. Her drejer det sig især om harpuner, men også dykkerknive
kræver en vis opmærksomhed. Den enkleste form for harpun er det
såkaldte håndspyd. Et
sådant simpelt håndspyd kan anskaffes uden særlig tilladelse.
De lidt mere avancerede harpuner opdeles i følgende kategorier:
Gummistrop harpun, hvor drivkraften frembringes ved en eller to med
håndkraft spændte gummistrenge. Stålfjeder harpun, hvor drivkraften
frembringes af en med håndkraft spændt stålfjeder.
Trykluftharpun, hvor drivkraften frembringes af en med håndkraft
sammenpresset luftmængde.
Når det gælder trykluftharpun, elastikharpun og stålfjederharpun, er
der nogle ting vi skal rette os efter. F.eks. at det kun er personer
over 18 år som må anvende det omtalte våben. Hvis personen er mellem
16-18 år kan der dog søges våbentilladelse ved den lokale
politimester. Sådan en tilladelse gælder for 2 år, det eneste det kræver,
er forældres eller værgens underskrift.
Gaspatronharpuner og andre former for mere avancerede harpuner, skal man
have en våbentilladelse til. Det gælder også at harpunen skal være i
et fast og aflåst godkendt våbenskab, som skal være boltret til væg
eller gulv. Der er meget specifikke regler for, hvordan man skal
transportere harpunen til og fra jagten. Denne form for harpun
forhandles normalt ikke i Danmark.
For så vidt angår dykkerkniven er den ikke længere omfattet
af våbenloven, idet dykkerkniven betragtes som en del af
dykkerudrustningen jf. lov om samme. Den 01/07.2008 fik
Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vedtaget i forbindelse med
bandekrigen, at det var forbudt at bære kniv på alle offentlige tilgængelige
steder. Det bør derfor understreges, at
dykkerkniven er lovlig at bære i forbindelse med anlagt
dykkerudrustning.
Saltvandsfiskeriloven:
Denne lov indeholder ikke særlige bestemmelser vedrørende
undervandsjagt, men et afsnit omhandler de redskaber, som må anvendes
til fiskeri. Her omtales stangredskaber, som ikke må anvendes:
Piglyster og ålekam er heriblandt. Der findes mange lokale betegnelser
og forskelle i udformningen af disse redskaber, men fælles for de
forbudte redskaber er, at de gennemborer fangsten og har flere spidser.
De er alle ulovlige at anvende, uanset om de sidder på en stang eller
harpun. Tilladt er kun harpunspidsen, altså med en spids, samt ålejern,
et redskab, som ikke gennemborer fangsten, men klemmer den fast mellem
ålejernets blade. Saltvandsfiskeriloven indeholder endvidere en række
fredningsbestemmelser, der angiver hvor, hvornår og hvor store fisk
m.v. skal være, før man må fange dem. Disse bestemmelser er nærmere
omtalt i Dans Sportsdykker Forbunds (DSF) Jurakompendium, men her skal
blot omtales, at rognhummeren er totalfredede i Limfjorden, at fiskeri
ikke må finde sted på mindre en 500 m fra ferskvandsudløb og 100 m ud
i vandet, ligesom undervandsfiskeri med håndredskaber ikke må udøves
inden for en afstand af 300 m fra andre redskaber.
Læs
brochuren om Afstandsregler her.
Fisketegn
Kravet om fisketegn gælder for alle, der driver UV jagt. I DSF regi
skal man uanset det er i konkurrence eller ej, have sit personlige
fisketegn.
Fisketegn kræves ikke:
For personer, der ikke er fyldt 18 år.
For personer, der er fyldt 67 år.
For fritidsfiskere, der har gyldigt fiskekort til fiskeri med faste
redskaber.
Fisketegn fås for 1 dag, 1 uge eller 12 mdr. det fås på posthuse,
biblioteker, den lokale fiskerikontrol, turistkontorer og
campingpladser. Fisketegnet er personligt og skal medbringes ved
stranden, eller i båden.
Ferskvandsfiskeriloven:
Heri findes de samme bestemmelser om fangstredskaber som ovenfor
omtalt. Tillige er det generelt forbudt at drive undervandsjagt i søer
og åløb. Husk. Der skal indløses fisketegn ved undervandsfiskeri
både i salt og ferskvand.
|