Luftkvalitet og filtersystemer

Testudstyr Lempelige krav til luftkvalitet i ny Europæisk standard. En ny europæisk standard (DS EN 12021) foreskriver kvaliteten for åndemiddelluft i både trykflasker og fra rørforsyning. Grænseværdierne i standarden er generelt mere lempelige end de værdier, som Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen hidtil har foreskrevet.
Kravene fra Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet er dog stadig gældende, og der er ifølge udtalelser til Scangas ingen intension om at ændre dette foreløbig.
Til orientering udgav Arbejdstilsynet i juli måned i år en ny At-Vejledning (Trykluft til åndedrætsværn), hvor kravene til luftkvaliteten er betydelig skrappere end ovennævnte. Vejledningen er dog ikke gældende for lavtryksdykkerluft og trykflasker (højtryk).

Luftkvaliteten afhænger af filtersystemet
Filtersystem
Komprimeret luft direkte fra en kompressor indeholder typisk fugt, partikler samt vil have en dårlig lugt. Det er derfor nødvendigt at rense luften, før den kan anvendes som åndemiddel. Filtersystemer fra BAUER renser luften under højtryk direkte efter kompressoren ved hjælp af filterpatroner med en molekylær si samt aktivt kul. For vedvarende at kunne opretholde den rette luftkvalitet er det af afgørende betydning, at filtersystemet fungerer optimalt. Bemærk specielt følgende forholdsregler:
- Filterpatroner skal skiftes efter en vis driftstid. Læs brugsanvisningen og kontroller typen af filter - skift filteret efter de angivne driftstimer
- Selv om filteret ikke bliver brugt, har det en begrænset levetid. Filtre skal skiftes efter maksimalt 6 måneder uanset driftstid
- Når kompressoren ikke anvendes skal filteret blive siddende i huset, og der bør opretholdes et tryk på ca. 50 bar til 80 bar for at undgå fugt i at trænge ind i systemet.

Filterhuse SKAL udskiftes senest hvert 15. år
Filterhuse, som arbejder under højt tryk, holder ikke evigt. Dette kom desværre til udtryk, da et filterhus i foråret revnede ved 280 bar hos en filter bruger på Sjælland. Filterhuset fløj op igennem taget og landede 25 meter derfra. Der skete heldigvis kun materielle skader, men de enorme kræfter i højtryksteknologi blev understreget.
Arbejdstilsynet og Scangas skal derfor atter gøre opmærksom på, at højtrykskompressorer årligt bør efterses af uddannet personale, og at beholdere under højt tryk (herunder separatorer og filterhuse) SKAL skiftes efter maksimalt 15 år.
Levetiden af separatorer og filtre afhænger af, om de er dynamisk eller statisk påvirket.

Små transportable kompressorer med sammenbygget filter og separator
Transportabel kompressorSmå 3-trins kompressorer, som typisk anvendes til fyldning af dykkerflasker, har efter sidste trin en kombineret separator, filtersystem og trykholderventil. Hele systemet er således dynamisk påvirket, og der foreskrives fra BAUER en udskiftning af filtersystemet efter et bestemt antal trykpåvirkninger/driftstimer.
For normale 200 bars dykkerkompressorer skal filtersystemet udskiftes efter 15.750 driftstimer. Filteret for 300 bars kompressorer skal udskiftes efter 1.125 driftstimer. For begge kompressorer gælder, at filteret skal udskiftes efter maks. 15 års drift.

Større stationære kompressorer med adskilt filter og separator
Store kompressorerStationære kompressorer benytter sig af et filtersystem, hvor separator og filter er adskilte. Det er således kun separatoren, der er dynamisk påvirket. I filteret opretholdes et konstant højt tryk vha. en trykholderventil. BAUER anbefaler for statisk påvirkede filterhuse, at de bliver skiftet hvert 15. år. For de dynamisk påvirkede separatorer til 200 bars systemer, vil de ikke blive svækket væsentligt i kompressorens levetid, mens separatorer til 300 bar skal skiftes efter at have været påvirket 125.000 gange (typisk 30.000 driftstimer) eller senest efter hvert 15. år.
Ved hvert filterskift inspiceres filterhuset for eventuelle fysiske skader eller begyndende korrosion.