Alle dykkere kender problemet med piggene på søpindsvin. Er man uheldig og kommer for
tæt kan det blive en meget smertefuld oplevelse. Heldigvis er det meget få søpindsvin
der er giftige, men de kan alle give ubehag med deres spidse pigge. Vil du undgå
søpindsvin skal du bevæge dig, hvor der er sand. Søpindsvin finder du kun på klipper
og koral.
Snorkler du kan det derfor anbefales, at du går ud hvor der er sandbund eller tager
dine fin ner på inden du går i vandet -Husk at gå baglæns ud i vandet for ikke at
falde. Pas meget på ved lav vanddybde. Kommer der pludselig en større bølge fra for
eksempel et skib kan du risikere at du kommer i kontakt med bunden.
Dykker
du bør du altid holde god afstand til bunden og ikke holde fast i noget, det er den
sikreste måde at undgå ubehagelige overraskelser. Piggene er sylespidse og trænger
praktisk taget igennem alt. Når de er trængt ind i huden knækker de af og medfører en
brændende fornemmelse på grund af deres nældeceller.
Er uheldet
ude, kan det være en ubehagelig oplevelse, men meget sjældent farligt.
Efterlader du sårstedet ubehandlet kan der dog opstå betændelse i såret. Forsøg ikke
at tage piggene ud, det er umuligt. Søpindsvinepigge består af kalk, der vil knække ved
udtrækningsforsøg. Der findes mange råd for at lindre smerten, her er et enkelt, der
virker! Dryp saften fra en citron eller lime ned i såret efter piggen. Er der flere pigge
smøres hele området med rigelig saft. Drys der efter salt på området og gnid
blandingen godt rundt og ind i sårene. Lad lagen sidde på og du vil efter relativ kort
tid føle lindring. Du skal fortsætte behandlingen med saft og salt ind til du ikke
længere kan se sorte pigge under huden. Blandingen af citron/lime saft og salt opløser
piggene, så skaden skulle være udbedret samme dag eller aften.
|