E-News nummer 38 - April 2006
Så er den nye sæson for alvor startet. Mange af de nye dykkere har
for første gang fået hovedet under overfladen i havet, hvor et utal af
eventyr og oplevelser venter. Det er ikke hver gang vi dykker, nye vrag
og spændende store fisk dukker op. Til gengæld er fornøjelsen af
"bare" det at dykke, lige stor hver eneste gang udstyret
kommer på og hovedet kommer under overfladen. I vores hjemlige farvande
er det desuden de små ting, vi skal lære at se og ikke bare svømme
hen over. Dennis Lisbjerg er en af de danskere, der ved rigtig meget om
alle de spændende dyr, vi kan se hver eneste gang vi dykker. Heldigvis
er Dennis mere end villig til at dele ud af sin viden. I hæftet
"Dyr og planter ved vores kyster" deler Dennis ud af sin store
viden. Har du ikke allerede læst hæftet, så gør det inden du skal ud
og dykke næste gang. Det er helt sikkert, at du vil få meget mere ud
af dine dyk, efter at have læst hæftet. Denne gang kan du i
DYKKERCENTRETs E-News
blandt andet læse om:
Bios - På
spor af livet, det er nu du rigtig kan se de kæmpe forandringer, der
sker daglig i havet.
Diverse - Kandidatuddannelse i marinarkæologi.
Galathea 3 ekspeditionens skib snart klar. NAUI i DK.
Dykke aktiviteter - Ture til Lysekil i Sverige. Lær at
vedligeholde dit udstyr korrekt.
Gode Ideer og Tips - Med 2 ton dynamit på ryggen er det
godt at være sikker på alt er OK.
Nye links - MB Sub er tysk kvalitet, når det er bedst. Se
deres udvalg af HID, LED og halogenlygter.
Nyt udstyr - Den rigtige dykkerkniv. 300 meters dykkerur i
titanium. T-Force vesten til de krævende.
Rejseinformationer - 2 ugers hajsafari i Sydafrika med
dansk rejseleder. Ægypten informationer.
Sponsor nyheder - Snæblen er totalfredet i Danmark og opført som prioriteret art i
EF-habitatdirektivet.
Tilbud - En glad vinder. 2005 udstyr til bundpriser. På edyk.dk finder du
altid super tilbud.
Livet i havet – Maj
På
sporet af liv
Nu vågner det kystnære liv for alvor af sin vinterdvale. Har du været
ude og dykke i marts/april og kommer ud igen i maj, vil du bemærke en
kæmpe forandring: Det myldre igen af liv. Masser af krabber,
søstjerner, mysider og hesterejer, over det hele. Hvor har de været
henne? De fleste har været ude på dybere vand og vandrer i foråret
ind på lavt vand igen. Kommer du ud efter et par vindstille dage, kan
du faktisk se sporene i sandet fra dyrenes vandring. Krabbens
"prikkede" fodaftryk og sneglenes slæbespor. Læg også
mærke til at der kommer flere sandorme hobe, og det er tydeligt, hvor
der har ligget en fladfisk i sandet.
Af Dennis
Lisbjerg, havbiolog og forfatter til hæfterne "Dyr og
planter ved vores kyster", kr. 69,- og "Snorkling for
alle" kr. 98,-. Begge hæfter er til alle der
kommer på de danske strande, uanset om det er at gå en tur, snorkle
eller dykke.
Hæfterne er lagervare i DYKKERCENTRET. Du kan bestille begge hæfter via Edyk.dk
under Bøger.
Ny kandidatuddannelse, som starter i 2006, har fået ministeriets
godkendelse
Interesserer
du dig for skibsvrag og for havets kulturelle og historiske betydning
for mennesket? Den nye uddannelse i marinarkæologi henvender sig til
dig, der drømmer om at løse havbundens mysterier.
Du har allerede en bacheloruddannelse i arkæologi eller i for eksempel
historie, antropologi, geografi eller biologi, og du har lyst til at
arbejde med den maritime kulturarv eksempelvis på museer, i private
dykkerfirmaer eller i offentlige myndigheder.
Kandidatuddannelsen, der udbydes i Esbjerg, er international.
Marinarkæologi udbydes i Europa derudover kun i England og Norge. I
løbet af studietiden skal du ud over de klassiske marinarkæologiske
fag have fag som jura, økonomi og kulturforvaltning. Du kommer også
på praktisk feltarbejde og kan komme ud og dykke.
Læs mere om uddannelsen
på Syddansk Universitet.
--------------------------------------------------------------
Galathea 3 nærmer sig starten -
Skibet gøres klar
VÆDDEREN
ejes af Forsvaret, og skibet skal i de kommende måneder gennemgå en
række ombygninger og moderniseringer, så det kan blive en
velfungerende ramme for de forskere, mediefolk, besætningsmedlemmer og
andre, som deltager på ekspeditionen. Samtidig skal det forsynes med
laboratorier, avanceret apparatur og andet udstyr, som er en
forudsætning for, at forskerne kan gennemføre deres projekter.
Ikke mange inspektionsskibe har været så vidt omkring som VÆDDEREN,
og det vil ikke være første gang, den får følgeskab af delfiner -
eller må vige kursen for en enlig havskildpadde på vandring over
oceanerne.
Læs
mere
---------------------------------------------------------------
NAUI Europe - endnu en
uddannelsesorganisation på vej i Danmark
SuperDive
kan som noget helt nyt tilbyde alle former for instruktørkurser inden
for NAUI systemet. Ligeledes kan de tilbyde NAUI Tech, som er NAUI´s
tekniske uddannelser. Som det første og for nuværende eneste
dykkercenter i Danmark har de fået egen Course Director i NAUI
systemet.
NAUI
(National Association of Underwater Instructors) er en amerikansk
uddannelsesorganisation. Blandt verdens største
uddannelsesorganisationer for rekreativ dykning.
---------------------------------------------------------------
Nyheder på
Dykkercentrets hjemmeside
siden sidst:
- 19/04-06 Restsalg 2005 produkter opdateret - se forside
- 15/04-06 Pressemeddelelse
MB Sub Fazer HID lygte
- 15/04-06 Nyt link
- MB Sub er en af
Tysklands bedste lygte producenter
- 12/04-06 Restsalg 2005 produkter opdateret - se forside
- 11/04-06 Manualer -
Dansk manual MB Sub Fun Light hE
- 07/04-06 Restsalg 2005 produkter opdateret - se forside
- 07/04-06 Nye spændende Citizen Promaster ure i forretningen og på edyk.dk
- 04/04-06 Opdatering af Dykkercentrets sponsorside
- 04/04-05 Opdatering af Vestguide
- 04/04-06 Opdatering af Instrumentguide
- 03/04-06 Opdatering af Regulatorguide
- 03/04-06 Opdatering af Taskeguide
- 03/04-06 Nye 2005 til lave priser - se forsiden
Lysekil juli og august Dykkerweekend i Sverige
Tur
1 Afgang fredag den 7. juli kl. 0900. Hjemkomst søndag den 9.
juli om aftenen.
Tur 2 Afgang fredag den 25. august kl. 0900. Hjemkomst søndag den 27.
august om aftenen.
Lysekil ligger nord for Göteborg på spidsen af en landtange mellem
Gullmarsfjorden, Skørgården og Kattegat, og er et af bedste steder i
Sverige. Det er ikke uden grund at marinebiologer holder til her. Du kan
se endnu mere på www.lysekil.se
Turen starter fredag den 7. juli kl. 09.00 med afgang i dykkerbussen fra
Dykkercentret på Frederiksberg. Vi kommer tilbage til Frederiksberg
søndag den 9. juli om aftenen.
Dette er inkl.
Transport fra Frederiksberg til Lysekil og retur. Inkl. Færgebillet.
* 1 - 2 dyk fra land fredag, hvoraf et kan være et natdyk.
* 2 båddyk lørdag
* 2 båddyk søndag
* Overnatning på vandrehjemmet.
Du selv sørge for:
Forplejning, luft, dykkerforsikring og andre ting, du eventuelt har behov
for. Det er muligt at tilberede mad på vandrehjemmet. Restauranter
findes i nærheden af vandrehjemmet.
Pris pr. person 2.800,- for en tur.
Dykkerleder: Gitte . Gennemføres kun
ved 6 tilmeldinger - Begrænset plads. Reservere din plads i dag hos www.dykkergitte.dk
--------------------------------------------------------------
Udstyr Kursus (Equipment Specialist Specialty) 10. og 11. maj
Hvorfor
er det altid sådan at når du har alt udstyret på og står i vandet,
så freeflower regulatoren eller finne- og maskestroppen knækker! Vil
du undgå dette og vide hvordan du bedst beskytter dit udstyr, så det
holder længst muligt? Vi gennemgår alt udstyr på dette kursus,
hvordan dit udstyr virker og teorien bag udstyrets opbygning og
funktion. Du lærer, hvordan du kan udføre "field repair" af
dit personlige udstyr. Tag gerne med dit eget udstyr på dag 2. Har du
ikke købt dit udstyr, så lær om forskellige typer udstyr og om
hvordan udstyret tilpasses før du køber.
To aftener i teorilokalet. Diplom og certifikat.
Forkrav: Open Water Diver + min. 12 år.
Yderligere information dyk.nu
Sprængt flaske - Derfor årligt
flaskeeftersyn
Sprængkraften
for en fyldt flaske svarer til cirka 2 ton dynamit.
I Danmark er der lov for at alle trykluftsflasker, godkendt til dykning,
skal trykprøves hvert 5. år. Trykprøvning foretages blandt andet af
Force Instituttet.
Ud over trykprøvning skal flaskerne visuelt efterses årligt for at
sikre, at der ikke er rustdannelser eller anden forurening i flasken.
Dette eftersyn kan alle i princippet foretage. I Dykkercentret
anerkender vi kun flasker efterset af dykkerudstyrsforhandlere, der er
medlem af Brancheforeningen for Dykkermateriel. Flasken skal være
tydeligt mærket med eftersynsdato, oplysning om at flasken er i orden
samt navn på stedet, der har foretaget eftersynet. Læs mere under
Gode
Tips
- 15/04-06 Nyt link
- MB Sub er en af
Tysklands bedste lygte producenter
Scubapro K6 kniv - Den
originale store dykkerkniv
Det
er langt fra hver gang du får brug for den, men den er nu rar at have
ved hånden.
En dykkerkniv behøver ikke være på længde med en mindre sabel for at
være effektiv, hvilket man tydeligt fornemmer med K–6 kniven fra
Scubapro. K-6 er den største kniv i K-serien og indeholder alt, du kan
forlange af en dykkerkniv. Bladet på 14 cm er i rustfri stål med
lineskærer. Det ergonomiske håndtag med metaltop ligger perfekt i
hånden, selv med store handsker på. Kniven leveres komplet med skede
og benstropper.
Bestil direkte på www.edyk.dk
--------------------------------------------------------------
Citizen Promaster 300 m Professional
Diver Titanium ur
Det
sidste nye ur fra Citizen kan bruges helt ned til 300 meters dybde, så
mon ikke det opfylder de fleste dykkeres behov.
Citizen BJ8050-08E Promaster 300 m Professional Diver uret er af typen
Eco Drive, hvor værket drives af solceller. Fuldt opladet har uret en
gangreserve på 6 måneder. I praksis betyder det, at du kan opholde dig
på nordpolen hele vinterhalvåret uden at året går i stå, inden
solen kommer op igen. Solcellerne oplades selvfølgelig også i
almindeligt indendørs oplysning. Urkassen er fremstillet i titanium,
der er meget let og utrolig stærkt. Uret leveres med remforlænger, så
du kan bruge det selv sammen med en tyk dragt.
Vejledende pris 2995,- inkl. 25% moms. På lager i Dykkercentret.
--------------------------------------------------------------
Scubapro T-Force vest
T-Force
vesten er en af topmodellerne i den nye T-serie veste fra Scubapro.
T-Force er resultatet af Scubapros mangeårige erfaring i fremstilling
af kvalitetsveste. T-Force leveres som standard med Scubapros
patenterede quick-release vægtsystem. Stropperne er belagt med hi-grip
materiale for at sikre den bedste komfort og pasform. Ikke mindre end 6
rustfri D-ringe - 4 store og 2 små. T-Force er vesten til alle
krævende dykkere.
T-Force leveres i størrelse XS til XXL med stor opdrift i alle
størrelserne L 18,7.
T-Force er desværre forsinket fra Scubapro. Sidste melding er, at den
forventes på lager medio maj.
Divetravel - Hajsafari
Tag
med på 2 ugers hajdykkersafari til Sydafrika med rejseleder.
Turen er en rigtig hajdykkersafari hvor du helt sikkert kommer
i nærkontakt med disse frygtede og misforståede skabninger. Du vil
lære om dem fra nogle af verdens førende hajeksperter og komme hjem
med oplevelser som mange drømmer om, men som få tager chancen og
udlever.
Turens højdepunkter er dyk med tigerhajer uden bur og hvidhajer
med bur, og at vi skal dykke med sandtigerhajer
på Aliwal Shoal og Protea Banks - 2 af verdens bedste steder at møde
hajer. Der kan være flere hundrede hajer og det er helt utroligt at
dykke blandt dem. Udover dykning skal vi på masser af dagsudflugter og
vi skal 2 dage på safari i én af Afrikas ældste national parker med
løver og elefanter.
Afrejse: 14. juli 2006. Hjemkomst: 30. juli 2006
--------------------------------------------------------------
Atlantis Rejser vurderer situationen i Ægypten
Atlantis
Rejser har valgt at aflyse alle rejser til og med den 22/6.
Skal du af sted til Ægypten den 27/4 eller 30/4-06
Rejsen er aflyst . Du har mulighed for at konvertere din rejse til en
tur til Portugal eller Italien. Alternativt har du mulighed for at få
pengene tilbage. Vi ringer dig op i løbet af tirsdagen for at høre
hvilken løsning du ønsker.
Skal du af sted til Ægypten frem til og med den 22/6
Atlantis Rejser har midlertidigt valgt at aflyse alle sine rejser fra og
med den 27/4 frem til om med den 22/6 til hele Ægypten.
Alle der skulle have rejst i det tidsrum vil få tilbud om enten rejser
til en alternativ destination, heriblandt Italien, at få et
tilgodehavendebevis, at ombooke deres rejser til et senere tidspunkt
eller få alle indbetalte beløb retur. Det er også muligt at bruge dit
rejsebevis som bestilling og betaling hos Star Tour.
Skal du af sted den 24/6 eller senere
Det er alene Atlantis Rejser der har valgt at indstille alle rejser, og
det er kun i den periode hvor vi aflyser man kan få pengene tilbage.
Men vi genoptager vores rejser til Ægypten fra 24/6. Og da
Udenrigsministeriet IKKE fraråder rejser til Ægypten er det ikke
muligt at få sine penge tilbage herefter.
Men der er mulighed for at konvertere beløbet til en charterrejser til
Italien. Der skal ikke betales ændringsgebyr og der vil blive modregnet
krone for krone i forhold til det oprindelige rejsebevis.
Danmarks
Akvarium
- Information fra Søhesten
Snæblen er en lille laksefisk, der
ligner laksefisken helt meget, men kendes på dens spidse snude.
Snæblen er totalfredet i Danmark og opført som prioriteret art i
EF-habitatdirektivet. Det medfører at Danmark har en særlig
forpligtigelse til at sikre at snæblen bevares.
Snæblen findes kun i de større vandløb med tilløb til Vadehavet, og
hvor den før også forekom i Tyskland og Holland, er dens udbredelse i
dag begrænset til den danske del af Vadehavet. Snæblen var tæt ved at
uddø i 1990'erne i Danmark - og hermed i hele verden - men blev reddet
i sidste øjeblik ved et stort ophjælpningsarbejde. Bestandene er nu
igen så små, at de er i akut fare for at uddø. Man har for nylig
anslået bestanden til at udgøre 5000 - 7000 individer
Der er nu sat en større redningsaktion i gang med støtte fra EU, der i
september 2005 meddelt endelig tilsagn om støtte på i alt 60 millioner
kroner.
Som noget ganske særligt udstiller Danmarks Akvarium netop nu 2
snæbler fra Varde Å. Der er tale om 2 meget flotte individer, som
skønnes at være uden betydning for den samlede bestands gydebestand.
Ved at udstille fiskene håber Akvariet at kunne bidrage til at skabe
opmærksomhed omkring det vigtige arbejde med at få bestanden
genoprettet.
Læs mere i Skov- og Naturstyrelsens "National
forvaltningsplan for Snæbel" PDF 1038KB
--------------------------------------------------------------
Danmarks
Akvarium
- Særudstilling
Vandets
farligste dyr er navnet på en ny særudstilling, du kan se i Danmarks
Akvarium.
Hvis du troede hajer, barracudaer og muræner er blandt vandets
farligste dyr, tager du fuldkommen fejl. Vandets farligste dyr er
faktisk nogen rigtig små størrelser, som du desværre ikke sådan lige
får øje på. Heldigvis møder vi dem aldrig ved vores danske bade- og
dykkerområder. Læg vejen forbi Danmarks Akvarium og se hvad det er du
virkelig skal passe på, næste gang du hopper i tropisk ferskvand.
Er du certificeret dykker og modtager du E-News, som aktiv medlem af
Dykkercentrets kundeklub kan du afhente 2 gratis billetter til Danmarks
Akvarium. Begrænset antal - Kig ind i dag.
En glad vinder
Per
har afhentet sin Aladin Prime computer.
Per vandt i konkurrencen blandt de indsendte bedømmelser af
Dykkercentrets store fotokonkurrence. Vi kommer med en fotokonkurrence
med billeder fra sommeren 2006, så find udstyr og kamera frem, så du
er forberedt. I år vil det flotteste billede med relation til dykning i
Danmark skulle findes. Ikke kun undervandsbilleder vil kunne komme i
betragtning. Skyd løs og læs E-News, så du kan se hvornår
konkurrencen starter.
--------------------------------------------------------------
2005 modeller til fantasipriser
Så er slutspurten sat ind med de sidste 2005 modeller. Check www.dykcen.dk
forsiden jævnligt. Du kan downloade de aktuelle tilbud direkte fra dykcen.dk.
Begrænset antal, kig ind allerede i dag.
--------------------------------------------------------------
Altid super tilbud på edyk.dk
Dykkercentrets E-Handel side www.edyk.dk
har altid super tilbud, der matcher de laveste priser i Europa. Tag et
kig på edyk.dk under Tilbud, hvor du kan se hvad der kan spares mest
på lige nu. Check siden jævnligt, så kan du gøre et kup. Tilbud på edyk.dk
er normalt ikke i begrænset antal, til gengæld kan prisen ændres fra
time til time.
|