E-News nummer 40 - juni 2006
Så er sommeren kommet med dejlig sol og varme. Ikke kun
flaskedykkerne nyder sommeren. Rigtig mange danskere får efterhånden
øjnene op for alt det spændende, der kan oplevelse i havet med en
maske og snorkel. Dykkerne i København har fået endnu et nyt
dykkersted ved Amager Strandpark. Til gengæld er der risiko for
dykforbud ved det meget populære område Lynetten. Københavns Havn er
heldigvis positiv stemt for at finde en løsning, der kan tilfredsstille
alle. For at bibeholde et godt omdømme og den positive indstilling, er
det meget vigtigt i fremtiden, at sikre sejladsen i området ikke bliver
generet af dykkere. Samtidig vil det være en rigtig god ide, at alle
dykkerrelaterede organisationer går sammen for at finde en løsning
sammen. En mulig løsning kunne være et afmærket området, hvor
dykning kan finde sted. Det er ikke kun ved Lynetten vi skal passe på
og tage hensyn. Dykkerflaget sikrer ikke mod uheld, så planlæg dit dyk
et sted, hvor du ikke risikere at genere trafikken i overfladen.
Rigtig god sommer. Denne gang kan du i
DYKKERCENTRETs E-News
blandt andet læse om:
Advarsel - Tilbagekald
af Scubapro X-650 2. trin og Suunto D6 og D9 dykkercomputere.
Bios - Der
er altid kamp om pladserne på sten, pæle og andre hårde underlag.
Diverse - Søværnet får leveret Scubapro finner.
Dykning ved Lynetten truet. Nyheder på dykcen.dk.
Dykke aktiviteter - Begynderkurser, Advanced eller Dan Ilt
kurser. Tag til Lysekil og dyk.
Gode Ideer og Tips - Korrekt fyldning og opbevaring af
flasker for længst mulig holdbarhed.
Nyt udstyr - Nyt super ur fra Citizen. God og billig fleece
underdragt. Superharpun til u/v-jagt.
Rejseinformationer - Helt vilde dykkereventyr i Mozambique
og Sydafrika. Mantarokker og hvalhajer.
Sponsor nyheder - I Danmarks Akvarium kan du se og røre
ved fiskene. Åbent hele sommerferien.
Tilbud - 300 bar Faber flasker med Scubapro ventiler på
til de laveste priser.
IMPORTANT
SAFETY NOTICE - SUUNTO D9 AND D6 DIVING INSTRUMENTSSuunto Oy has
identified a software bug in the D9 and D6 diving instruments. The
software bug may cause the D9 and D6 to incorrectly track dive time on
rare occasions, potentially causing a risk to the diver. For further
information please read more here.
Therefore, Suunto is requesting that the D9 and D6 products with the
serial numbers listed below shall be returned for a software update
that eliminates this issue.
The
products affected are:
D9 serial numbers 62102582 and below
D6 serial numbers 62103693 and below
Suunto strongly recommends that D9 or D6 should not be used for
diving before the unit has been updated with the latest software. If
the product is used before updating the software, backup instrumentation
must also be used.
Suunto will provide a free software update to fix the bug. Please
bring your D9 and/or D6 to your nearest local authorized Suunto retailer
for the software update as soon as possible. For contact information
please visit our web site www.suunto.com
If that is not possible or if you require any further details, contact
the Suunto Help Desk at SuuntoD9-D6@nordictelecenter.fi
To contact Suunto by phone, call toll free 1 800 543 9124 in the USA and
Canada, or +358 284 1160 (international call rates are applicable) from
all other countries.
As a complimentary service Suunto will at the same time replace your
battery and perform a pressure test free of charge.
Suunto apologizes for any inconvenience.
Læs
mere her.
--------------------------------------------------------------
SCUBAPRO
Taucherausrüstungen GmbH
Rheinvogtstr. 17, D-79713 Bad Säckingen, Germany
VIGTIG SIKKERHEDSMEDDELELSE
TIL: Scubapro FORHANDLERE
DATO: 30. maj, 2006
Vedr.: Scubapro X650 anden fase regulator
Den 30. maj, 2006 eller deromkring vil Scubapro i samarbejde med U. S.
Consumer Product Safety Commission annoncere, at virksomheden frivilligt
trækker Scubapro X650 anden fase regulatorer tilbage i USA.
En fremstillingsfejl kan forårsage, at hovedhuset på nogle regulatorer
ændrer form i tidens løb, og at dæksel og membran løsner sig. Hvis
dette sker, afbrydes luftstrømmen, og regulatoren fungerer ikke længere.
Der har ikke været rapporteret kvæstelser eller ulykker i forbindelse
med fremstillingsfejlen.
Ikke alle X650 anden fase regulatorer er omfattet af denne
tilbagekaldelse. Kun de X650 regulatorer, der er solgt fra november 2004
til maj 2006, er omfattet af tilbagekaldelsen. Omfattede enheder har en
synlig hævet bule på højre side af regulatoren mellem bogstavet
"C" og der, hvor mundstykket kobles til regulatorenheden.
Bemærk, at vi beder kunderne om at kontakte SCUBAPRO via telefon på
0049-7761-921011 eller via vores webside på www.scubapro-uwatec.com så
vi kan arrangere, at de returnerer deres X650 anden fase regulator og
modtager en gratis erstatning.
Vi beklager den ulejlighed, som denne tilbagekaldelse forårsager, og
takker på forhånd for din hurtige reaktion og dit samarbejde. Du er
velkommen til at kontakte Scubapro Tauchausriistungen GmbH i Tyskland på
0049-7761-921011, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere
information.
Livet i havet – Juli. En
dyne af tang
Der
er altid kamp om pladserne på sten, pæle og andre hårde underlag.
Derfor er det normalt at der sidder dyr (epifauna) og små tangplanter
(epifytter) på de største tangplanter, som
er hæftet på stenene. Epifytterne bliver ofte kun et år gamle, og
deres livsstrategi er at vokse hurtigt. Hvis de har al den næring og
lys de kan ønske sig, vokser de vildt! De kan nærmest kvæle det
normale dyre- og planteliv, ved at danne en dyne hen over. Nu hvor der
er meget lys, vil man derfor kunne se at ålegræs og savtangplanterne i
visse lavvandede områder, overvokses med brune vatagtige epifytter. Det
er typisk et tegn på forurening i vandet, hvor der er udledt fosfor og
kvælstof. Heldigvis er udledningerne af næringsstoffer i danske
farvande blevet langt mindre i de seneste årtier.
Af Dennis
Lisbjerg, havbiolog og forfatter til hæfterne "Dyr og
planter ved vores kyster", kr. 69,- og "Snorkling for
alle" kr. 98,-. Begge hæfter er til alle der
kommer på de danske strande, uanset om det er at gå en tur, snorkle
eller dykke.
Hæfterne er lagervare i DYKKERCENTRET. Du kan bestille begge hæfter via Edyk.dk
under Bøger.
Søværnet vælger Scubapro Twin Jet
finner
Søværnet
har netop fået leveret de første 50 par Scubapro Twin Jet finner.
Dykkerne i det svenske søværn har i længere tid benyttet Twin Jet
finnerne, for at sikre den bedste fremdrift med minimal belastning af
knæ- og fodled.
Twin Jet finnen har patenteret split-finne teknologi, der giver mere
fremadrettet kraft med betragtelig mindre kraftforbrug end traditionelle
finner. Sammen med de patenterede belastningsreducerende kanaler,
nedsættes modstanden betragteligt ved op- og nedsparkene. Twin Jet er
fremstillet af et tungere materiale end normale finner for at sikre
ekstra kraft og større fremdrift.
Den ekstra brede fodlomme, med den forlængede "fodplade",
sikrer perfekt pasform til både løse støvler og tørdragtsstøvler.
Fodpladen fungerer desuden som en løftestang ved meget kraftige spark.
Twin Jet leveres som standard med roterende hurtigspænder, der nemt kan
lukkes og justeres, selv med tykke handsker. Som ekstra tilbehør kan
leveres spring straps.
--------------------------------------------------------------
Dykning ved Lynetten truet
Københavns
Havn overvejer, om dykning ved Lynetten skal forbydes. Lynetten er et af
de mest populære dykområder i Københavnsområdet. Forholdene er
perfekte og der er et spændende undervandsmiljø i området. Desværre
er det ikke alle dykkere, der respekterer, at området besejles af mange
lystsejlere, jetski samt fragtskibe. For at forhindre ufornuftig dykning
i at medføre dykforbud, opfordres det til at der tages meget hensyn til
overfaldetrafikken i området.
Det positive er, at Københavns havn er lydhøre over for gode forslag
til sikring af fremtidig dykning i området. Kontakt din klub, forbund
eller hvem der ellers kan have øve indflydelse på beslutningen omkring
området.
---------------------------------------------------------------
Nyheder på
Dykkercentrets hjemmeside
siden sidst:
- 24/06-06 Instruktør
E-mail Info - Opdatering af Suunto tilbagekalde D6 og D) computere
- 24-06-06 Opdatering af informationer
vedrørende Blåalger
inkl. PDF brochure
- 24/06-06 Gode
ideer - Korrekt fyldning og opbevaring af flasker
- 16/06-06 Pressemeddelelse
Twin Jet Black til det danske søværns dykkere
- 16/06-06 Pressemeddelelse
X-Fire harpunen til de mest krævende jægere
- 16/06-06 Udstyrsbeskrivelser
- BN0015-07E
- Nyt super dykkerur
- 16/06-06 Nye super dykkerure fra
Citizen - Kig ind i forretningen eller køb direkte på edyk.dk
- 12/06-06 Instruktør
E-mail Info - Suunto tilbagekalder alle D6 og D9 dykkercomputere.
- 02/06-06 Udstyrsbeskrivelser
- Nova
- Verdens bedste underdragt i tysk kvalitet
- 02/06-06 Udstyrsbeskrivelser
- Fleece
- den perfekte underdragt til neopren tørdragt
- 02/06-06 Instruktør
E-mail Info - Tilbagekald af Scubapro X-650 2. trin
Lysekil juli og august Dykkerweekend i Sverige
Tur
1 Afgang fredag den 7. juli kl. 0900. Hjemkomst søndag den 9.
juli om aftenen.
Tur 2 Afgang fredag den 25. august kl. 0900. Hjemkomst søndag den 27.
august om aftenen.
Lysekil ligger nord for Göteborg på spidsen af en landtange mellem
Gullmarsfjorden, Skørgården og Kattegat, og er et af bedste steder i
Sverige. Det er ikke uden grund at marinebiologer holder til her. Du kan
se endnu mere på www.lysekil.se
Turen starter fredag den 7. juli kl. 09.00 med afgang i dykkerbussen fra
Dykkercentret på Frederiksberg. Vi kommer tilbage til Frederiksberg
søndag den 9. juli om aftenen.
Dette er inkl.
Transport fra Frederiksberg til Lysekil og retur. Inkl. Færgebillet.
* 1 - 2 dyk fra land fredag, hvoraf et kan være et natdyk.
* 2 båddyk lørdag
* 2 båddyk søndag
* Overnatning på vandrehjemmet.
Du selv sørge for:
Forplejning, luft, dykkerforsikring og andre ting, du eventuelt har behov
for. Det er muligt at tilberede mad på vandrehjemmet. Restauranter
findes i nærheden af vandrehjemmet.
Pris pr. person 2.800,- for en tur.
Dykkerleder: Gitte . Gennemføres kun
ved 6 tilmeldinger - Begrænset plads. Reservere din plads i dag hos www.dykkergitte.dk
---------------------------------------------------------------
Kurser hos DykkerGitte
Begynderkurser
afholdes hele tiden. Vi har flere kurser i maj måned, nogle er allerede
tæt på udsolgt, så skynd dig at checke kursusplanen, hvis du kunne
tænke dig at komme igang tidligt i sæsonen.
Advanced kursus 19 - 22 maj
Du lærer mere om dykning. Blandt andet lærer du redning og navigation
på dette kursus, du dykker dybt og du lærer at dykke om natten.
Spændende og indholdsrigt kursus på gode dykkersteder.
DAN ILT
6. juni kl. 17.00 til ca. 22.30
Lærigt kursus om at give ilt i forbindelse med dykkerulykker. Det er et
kursus, hvor vi først lærer om teorien og dernæst træner i
forskellige ulykke-rollespil. Sjovt kursus, der samtidig kan gøre en
vigtig forskel ved en dykkerulykke. Alle kan deltage uanset
dykkererfaring. Du skal blot kunne yde almindelig førstehjælp.
Korrekt fyldning og opbevaring af trykluftflasker
Håndteres og behandles trykluftflasker til dykning korrekt, holder de i
rigtig mange år. Vil du være sikker på din flaske holder længst
muligt, er der nogle enkelte regler ved fyldning og opbevaring, du altid
bør følge. Vi har fra Scubapros tekniske direktør i Europa modtaget
følgende informationer:
Når en flaske fyldes, må den aldrig blive nedkølet, samtidig med
fyldningen sker. Sker der en nedkøling af flasken samtidig med den
fyldes, vil der dannes kondensering på indersiden af flasken. Uanset
hvor godt et filtersystem, der er monteret på kompressoren, vil der
kunne dannes kondensvæske ved for eksempel nedkøling i et vandkar. Den
korrekte fremgangsmåde ved flaskefyldning, er fyldning uden køling,
helst fra en flaskebank hvor luften fra kompressoren er nedkølet.
Flasken kan eventuelt efterfyldes, hvis den er blevet meget varm ved
fyldningen.
Ved opbevaring af flasker bør de altid stå op i et stativ eller
lignende, hvor de ikke kan væltes. Skulle der være nogen form for fugt
i flasken, vil den samles i bunden. Bunden samt toppen er det stærkeste
område på flasken. Ligger flasken ned, vil der kunne dannes et aflangt
rustspor på flaskens side. Ved sprængninger af flasker vil du typisk
se den er flækket på langs. Ved rustspor på siden af flasken svækkes
materialet og risiko på for sprængning øges.
Citizen Promaster BN0015-07E
– Titanium dykkerur med Eco-drive
Citizen
er verdens førende urfabrikant, når det gælder dykkerure. Citizen
Promaster serien er består udelukkende af professionelle dykkerure.
BN0015-07E er det sidste nye i rækken af kvalitetsure, der er specielt
udviklet til dykkere. Uret er godkendt til 200 meter. Drejekransen kan kun
drejes en vej for at sikre mod fejlvisning, der kan være katastrofal for
en dykker. Kronen, der benyttes til at indstille uret, er desuden med
gevind for at sikre 100% vandtæthed.
BN0015-07E er fremstillet i titanium, der sikrer en lav vægt og ekstrem
slidstyrke. For at sikre glasset bedst muligt mod ridser og skrammer, er
der benytter mineralglas.
Eco-drive værket sikret nøjagtig tidsangivelse uden dyre batteriskift.
Eco-drive udnytter lyset til at oplade batteriet. Med 2 års gangtid i
total mørke vil du aldrig opleve, at uret går i stå.
På lager i Dykkercentret. 2495,- inkl. 25% moms. Køb uret direkte på Edyk.dk
--------------------------------------------------------------
Kallweit Fleece underdragt
Fleece
underdragten fra Kallweit er fremstillet af den bedste kvalitet Polar
Fleece. Det åndebare materiale sikrer en perfekt isolering. Fleecen er
designet for maksimal komfort og pasform og produceres på Kallweits
egen fabrik. Dragten er med 2 store lommer og elastik ved ankler samt håndled.
For at sikre nem påklædning er der desuden "fingerøje" og
strop under foden, så dragten ikke glider op, når du tager din
tørdragt på.
Fleece underdragten bør benyttes sammen svedtransporterende undertøj
for den bedste fukntion. Fleece er primært til brug under neopren
tørdragter eller trilaminat/gummidragter, hvis vandet er varmt. Fleece
dragten leveres i størrelserne XS til XXL.
Vejledende pris 545,- inkl. 25% moms. På lager i Dykkercentret.
--------------------------------------------------------------
Seac Sub X-Fire harpun serie
Med
X-Fire serien fra Seac Sub kan selv den mest krævende U/V-jæger få
opfyldt alle sine behov. X-Fire er resultatet af flere års forskning og
udvikling. Kun de bedste materialer er udvalgt til produktionen af X-Fire
for at sikre den absolut højeste kvalitet.
Løbet på X-Fire er fremstillet i en let meget stærk legering, der er
korrosionsbestandig. Håndgrebet er helt unikt i sin udformning, hvilket
tydeligt mærkes første gang du får harpunen i hånden. Håndtaget er
monteret, så selv løbet er en naturlig forlængelse af dette og ikke som
normalt et rør placeret oven på håndtaget. Håndtagets placering sikrer
den optimale sigtelinie i en naturlig forlængelse af din hånd og arm.
Alle aftrækkerdele er udført i laserskåret rustfrit stål, der er
behandlet antifriktion behandlet. Den helt nye måde at holde spyddet fast
på, sikrer uhindret sigtelinie og absolut minimal friktion ved affyring.
Det medfølgende spyd er udført i hærdet Sandvik stål. Linehjul leveres
som ekstra tilbehør, hvis du skal ud og fange de rigtig store og stærke
fisk.
X-Fire leveres i 7 forskellige længder fra 50 til 115 cm.. Spydlængderne
er fra 65 til 150 cm.
Fra 1495,-. Alle størrelser er lagervare i Dykkercentret.
Sydafrika 8 dage / 7 nætter inkl. 12
dyk.
Sæsonen
for sandtigerhajer i Sydafrika er allerede i fuld gang. Den 21. juni ankom
ca. 30 hajer til revet over bare én nat, og det er kun begyndelsen.
Sandtigerhajer anses ikke som farlige og det er en stor oplevelse at
dykke blandt dem. Hajerne bliver på revene helt indtil november, og
dykningen er for dykkere af alle niveauer. Der er også stor chance for at
se kæmpe skildpadder og rokker på dykkene og der er 2 flotte vrag der kan
udforskes.
6.599,-. Afrejse: Hver dag.
Som et ekstra plus starter højsæsonen for pukkelhvaler også i juni
måned. Helt indtil november er Sydafrikas og Mozambiques kyst fyldt med
disse enorme dyr der kan veje op til 40 tons og blive 16 meter lange. Man
ser dem ofte fra båden på vej ud for at dykke og hører deres sang på
dykkene. Hvis du er heldig kan du møde dem under et dyk.
--------------------------------------------------------------
Mozambique 10 dage / 9 nætter inkl. 12 dyk og 2 dages safari i
Kruger Park.
Oplev
et enestående dykkereventyr og tag med på vores 10 dages rejse "The
Mozambique Experience". Denne tur tager dig til det uberørte
tropeparadis Tofo Beach. Tofo har smukke strande og er berømt som ét
af de eneste steder i verden man kan møde mantarokker og hvalhajer hele
året rundt.
Udover Tofo tilbringer du 2 dage i Kruger National Park i Sydafrika der
er blandt de bedste steder i Afrika at møde løver, næsehorn,
elefanter og masser af andre vilde dyr. Rejsen er en grupperejse med
max. 8 deltagere. Gruppen kører i privat minibus fra Johannesborg til
Tofo og alle dyk foregår fra egen båd. Dine engelsktalende rejseledere
er med på hele rejsen og sørger for at din tur bliver helt enestående
og sikker.
12.730,-. Afrejse: 3 gange om måneden.
Danmarks
Akvarium
-
Fodring
Alle
dage imellem 1000 og 1800 i hele skoleferien kan du komme ind og se
Danmarks Akvarium
Du kan få lov til at klappe en fisk eller holde en krabbe i "Rør
ved havdyr". Inden for kan du se fordringen af udvalgte dyr og
akvarier. Eller hvad med at se adfærdsforsøg eller fiskedissektion?
Og så må du ikke undlade at besøge den nye særudstilling
"Vandets farligste dyr!".
Har du brug for en spændende dag, så tag i Danmarks Akvarium og gå
på oplevelse.
I Dykkercentret udleverer vi et begrænset antal billetter til aktive
medlemmer af Dykkercentret kundeklub. Tag en udskrift af dette E-News
med og få udleveret 2 billetter helt gratis.
Bemærk – Begrænset antal billetter. Gælder kun for medlemmer, der
har en aktiv mailadresse, som bliver kontrolleret inden udlevering af
billetterne.
300 Bar 10 liter flaske 1995,-
Du
finder helt sikkert Danmarks (måske Europas) bedste tilbud på flasker
i Dykkercentret. Check edyk.dk
eller kig ind i Dykkercentret for alle de gode tilbud på Scubapro Faber
flasker fra 5 til 18 liter enkeltflasker eller lange dobbelt 12-ere.
Alle flaskerne er fremstillet af Faber for at sikre top kvalitet.
Scubapro leverer flaskebunde og ventiler, så du kan ikke få bedre
kvalitet.
Ønsker du enkeltventil, dobbeltventil eller manifold med afspærring
så har Scubapro det hele. Scubapros ventilserie er modulopbygget for at
sikre dig den største frihed med lavest mulig omkostning.
--------------------------------------------------------------
Altid super tilbud på edyk.dk
Dykkercentrets E-Handel side www.edyk.dk
har altid super tilbud, der matcher de laveste priser i Europa. Tag et
kig på edyk.dk under Tilbud, hvor du kan se hvad der kan spares mest
på lige nu. Check siden jævnligt, så kan du gøre et kup. Tilbud på edyk.dk
er normalt ikke i begrænset antal, til gengæld kan prisen ændres fra
time til time.
|