Hvad får algerne til at blomstre op?
Langt de fleste alger i havet kan betegnes som en slags simple, mikroskopiske planter, som lever fritsvævende i vandsøjlen. Ligesom planter på landjorden er forudsætningen for deres eksistens sollys, næringssalte og kuldioxid, men i havet spiller havets fysiske forhold (strøm, bølger, temperatur, indhold af næringssalte osv.) en afgørende rolle for algernes vækst, fordeling og koncentration, og disse er med til at forme en årlig cyklus af algemængden.
Algeopblomstring betyder, at alger forekommer i meget store mængder, og forudsætter, at livsbetingelserne er gunstige. Opblomstring sker naturlig om foråret, når lyset tager til, og næringssalte gennem vinteren er blevet blandet op til overfladen. Om foråret opbygges samtidig en skilleflade mellem koldt vand under et relativt tyndt sol opvarmet overfladelag.
Alger lever hovedsageligt i dette øvre lysrige lag, som er velblandet af vind og bølger, men når de dør, synker de dybere ned og tager de livgivende næringssalte med sig. Dette gør, at overfladelaget i det åbne hav i løbet af ganske få uger "støvsuges" for næringssalte, og at algemængden hurtigt aftager. Samtidig betyder nedsynkningen af døde alger til bundlaget, at dette udsættes for risikoen for iltsvind, da forrådnelsen af algerne forbruger vandets ilt.
En algeopblomstring kræver også, at det velblandede og lysrige overfladelag er relativt tyndt. Kraftig opblomstring af eksempelvis blågrønalger i sommermånederne ses derfor mest i de stille, varme og solrige perioder og oftest i kystnære og lavvandede områder, hvor næringssalte til stadighed er tilgængelige.
Dette er årsagen til, at man ofte kan se skarpe fronter med algeholdigt vand på den ene side og algefrit vand på den anden.