Modtager du ikke allerede E-News kan du tilmelde dig her

E-News nummer 45 - december 2006
Juletravlheden kom meget tidligt til Dykkercentret, men E-News skal du selvfølgelig ikke undvære.
Alle julegaverne er på hylderne og klar, når du skal ud og finde årets bedste julegave.
Kig ind i Dykkercentret og lad dig blive inspireret af nyhederne.
Næste gang du modtager E-News er vi kommet ind i et nyt år. Alle i Dykkercentret siger tusinde tak for det dejlige og meget travle år, der snart er gået. Det har været en fornøjelse, at få lov til at hjælpe så mange med nyt udstyr. Takket være vores 100% satsning på kvalitetsudstyr fra de bedste leverandører, er det lykkedes os at kunne levere 96% af alt solgt udstyr med det samme, uden ventetid. Vi vil aldrig kunne opnå 100%, da vi fortsat vil kunne levere målsyede eller specielt fremstillede produkter. Vi vil dog garantere, at vi vil gøre vores yderste, for at du kan få dit udstyr med det samme, når du ønsker det. Cliff på værkstedet har arbejdet hårdt og koncentreret for overholde vores leveringstid på maksimum 7 dage for eftersyn og reparation. Selvfølgelig undtaget udstyr, hvor der skulle hjemtaget specielle reservedele.
Vi vil arbejde på at blive endnu bedre i 2007 og glæder os til at se dig i det nye år.
Alle i Dykkercentret ønsker dig og din familie en glædelig jul og godt nyt dykår. På gensyn i 2007.

Denne gang kan du i DYKKERCENTRETs E-News blandt andet læse om:
Bios
- Tænk, hvis vi kunne danne en klon af os selv fra en finger eller tå.
Diverse
- Instruktørseminar i Bella Centret. SSI Nordic åbner kontor og lager i Danmark.
Dykke aktiviteter
- Juledyk i DGI-byen for alle også dig, der ikke har prøvet at dykke før.
Gode Ideer og Tips
Koldt vand behøver ikke at være isholdigt for at blive en risiko.
Nye links - Rejser med indhold og ny uddannelsesorganisation i Danmark.
Nyt udstyr - 3 lygter der lyser som de klareste af alle stjerner på himlen. Bedste julegaver.
Rejseinformationer
- Rejser fra Sydafrika, Filippinerne og Maldiverne - Hvem kan ønske mere?
Sponsor Vand gir liv fotokonkurrence - Se et udvalg af de bedste billeder i Danmarks Akvarium
Tilbud
- Spar 1335,- på computer fra Uwatec. Tilbud på Citizen ure. Altid de bedste tilbud på edyk.dk

Livet i havet – december.
SønellikeDyr i dybet – sønelliker der kloner sig selv.
Nellike er en blomst, men sønellike er et dyr. En art af søanemoner, der kan minde om bløde koraller. De tilhøre samme gruppe som både koraller og vandmænd. De findes helt oppe på få meters dybde, men som så mange andre dyr, foretrækker de salt vand og ses derfor mest i dybet, på for eksempel vrag, hvor de kan danne store "buketter". De ser ud til at sidde helt stille, men kan faktisk bevæge sig. Dog med maks. 1 cm per time. Måske har du svømmet rundt og beundret alle sønellikerne og bemærket små individer, som sad tæt på en af de store. Det er en knobskydning, ligesom planter. Sønelliker kan danne et nyt dyr ud fra kroppen af en anden! – Tænk, hvis vi kunne danne en klon af os selv fra en finger eller tå.

Af Dennis Lisbjerg, havbiolog og forfatter til hæfterne "Dyr og planter ved vores kyster", kr. 69,- og "Snorkling for alle" kr. 98,-. Begge hæfter er til alle der kommer på de danske strande, uanset om det er at gå en tur, snorkle eller dykke.
Hæfterne er lagervare i DYKKERCENTRET. Du kan bestille begge hæfter via Edyk.dk under Bøger.

Invitation Instruktørseminar 2007
DSF Instruktørseminar
Instruktørseminariet 2007 afholdes i år i Bella Centret i forbindelse med Feriemessen. Instruktørseminariet er åbent for alle, der måtte have interesse.
Instruktørseminariet byder på 2 hovedindlægsholdere samt 3 workshop spor:
* Teknisk dykning - Tekniske uddannelser. il dekompressionsplanlægning. Rebreather.
* Uddannelse og sikkerhed - Trykkammer. Krisepsykologi. Erhvervsdykkeruddannelsen.
* Dykkermedicin - Oxygenbehandling. Silent bobles og dekompressionsteori. Fittnes to dive.
Hovedindlægsholderne på instruktørseminariet er den tidligere jægersoldat og Paris-Dakar kører Nicolai Moltke-Leth samt Dr. Sergio Angelini, der er General Manager for Uwatec med ansvar for blandt udvikling af nye instrumenter primært dykkercomputere. Blandt andet verdens mest avancerede dykkercomputer (nyhed 2007) vil blive præsenteret.
Der vil blive trukket lod om en dykkercomputer blandt deltagerne til indlægget af Dr. Sergio Angelini.
Tilmeld dig allerede i dag, så du er sikker på en plads
Tips i forbindelse med tilmelding, hvis du ikke er medlem af Dansk Sportsdykker Forbund.
Alle, også ikke medlemmer, er velkomne.
Under punktet DSF nr. skal du blot angive et vilkårligt nummer.
Under punktet Klub skal du blot angive et enkelt vilkårligt bogstav.

--------------------------------------------------------------

SSI åbner kontor i Skandinavien
SSI Jan Møller BuschScuba Schools International (SSI) får kontor og lager i Danmark, men vil dække alle de nordiske lande. Jan Møller Busch, der oprindeligt er uddannet i Dykkercentret, er ansat som manager, Training og Operations og står for den daglige ledelse af kontoret. Jan kommer fra en stilling i PADI, som Regional Manager.
På SSI Nordics hjemmeside kan du se , hvordan SSI's kursusprogram er opbygget.
På SSI Nordics hjemmeside kan du allerede nu se hvorledes kurserne er bygget op. Du kan møde SSI Nordic på Copenhagen Dive Show i Bella Centret sidste weekend i januar.

---------------------------------------------------------------

Nyheder på Dykkercentrets hjemmeside siden sidst:
- 09/12-06 Udstyrsbeskrivelser - Scubapro Nova Dive Light - En stjerne på himlen
- 09/12-06 Udstyrsbeskrivelser - MB Sub BASE - En alsidig super robust lygte
- 09/12-06 Udstyrsbeskrivelser - MB Sub REVOlution - Intet mindre end en revolution
- 09/12-06 Nyt link - SSI Nordic - Del af verdens største forhandlerbaserede uddannelsesorganisation
- 07/06-12 Instruktør E-mail InfoInvitation Instruktørseminar 2007.
- 06/12-06 Nyt link - Culture Adventure fordi Livet er for kort til rejser uden indhold.

Juledyk i DGI-Byen
Juletræ og juledyk
Jul på det dybe vand.
Den 13 december og den 18 december fra kl. 20.00 fejrer vi at det snart er jul.
Vi dykker om juletræet og hygger bagefter.
Du kan godt være med, selvom du ikke har prøvet at dykke før.
Juledyk i det åbent vand
Ikke nok med at vi går til bunden af DGI-Byen. Vi dykker også juledyk den 17 december i åbent vand.
Dyk med og få en oplevelse, du ikke glemmer.

---------------------------------------------------------------

Giv en oplevelse i julegave
DykkerGitte
Hvis du vil give et dykkerkursus i julegave, så kan du få materialerne tilsendt, så der er noget at pakke ud juleaften.
Kurser -
Dykkerkurser af høj kvalitet i DGI-byen.
Vi har rigtig lækre omgivelser og adgang til sauna, dampbad osv. når vi er færdige med at dykke. Vi har 3 bassinaftener, så vi har rigtig god tid til at træne øvelserne inden vi går ud i åbent vand.
Kursuspris inkl. materialer, lån af udstyr og adgang til DGI-byen. kr. 3.950,-
Næste kursus starter med teori og bassin den 8. januar.
Du kan også vælge at tage del 1 i januar eller februar og så gå i åbent vand, når vandet bliver varmere.

Hvordan er koldt vand?
IsbjergKoldt vand behøver ikke at være isholdigt. Det behøver bare at være koldere end dig selv, det vil sige koldere end 37 grader, for at starte hypotermi. Faktisk kan en person, der ustandselig er våd og upassende påklædt (ifølge den amerikanske livredderorganisation USLA) under visse omstændigheder få hypotermi ved ophold i en lufttemperatur på 21 grader celcius. Tabet af legemstemperatur afhænger af vandtemperaturen, termoeffekten i ens påklædning, fedtprocenten, andre fysiologiske faktorer, men vigtigst af alt: Måden hvorpå du opholder dig i vandet. Det meste af vandet i Nordnorge og Nordsverige er meget koldt. Mange elve og søer er her under 4 grader celsius. Sådanne steder mister personen - uden overlevelsesudstyr - let kontrollen over lemmerne inden for minutter. Bevidstløshed indtræder hurtigt herefter. Forskellige aktiviteter i vandet er meget kalorieforbrændende og medfører stort varmetab. Jo mere energi (varme) du forbruger, jo hurtigere falder din kropstemperatur og jo tættere kommer du på hypotermi. Det anbefales derfor, at man i et koldt vandmiljø benytter effektivt beskyttende beklædning. Dykning i Danmark vil altid kunne medføre temperaturer ved 5 grader, hvorfor det er lige så vigtigt med korrekt påklædning her.
Læs meget om kulde og underafkøling under Info og Tips - Diverse - Drukning eller hypotermi

Culture Adventure fordi Livet er for kort til rejser uden indhold
SSI Nordic - Del af verdens største forhandlerbaserede uddannelsesorganisation

Scubapro Nova Dive Light
Scubapro Nova Dive Light
En ny stjerne på dykkerhimlen - Nova er lille men lyser meget kraftigt.
Nova er den nye back-up lygte, alle dykkere har behov for. med slankt design og kompakt størrelse passer den i alle BC-lommer. En perfekt og pålidelig back-up eller hovedlygte, der aldrig vil svigte. Beskrevet som den bedste lygte i sin kategori, med dens klare lyskegle og komforrable greb.
Nova er desuden en letvægter og meget pålidelig samt perfekt til dybe dyk - Maksium arbejdsdybde er angivet til 120 meter.
Længde 12 cm og en diameter på kun 2,5 cm. Tænd og sluk knap for at sikre mod vandindtrængen.
Hi-LED pære med cirka 100.000 timers brændtid. Lygtens totale vægt kun 109 gram.
6-8 timers brændtid med kun 3 stk. AAA alkaline batterier. 
På lager i Dykkercentret 565,- inkl. 25% moms. Kig ind i Dykkercentret eller køb direkte på edyk.dk - Bemærk du kan altid checke tilbudspris på edyk.dk - Du får selvfølgelig udstyret til tilbudspris, også ved personlig henvendelse i forretningen.

--------------------------------------------------------------

MB Sub BASE
MB Sub BASE
Lille alsidig lygte, specielt udviklet til at dække behovene for dykkerskoler og udlejning.
MB Sub Base lygten er den mindste lygte med Lithium-Mangan batteri og ladning uden at skulle adskille lygten.
Base er ekstrem modstandsdygtig og næsten ikke til at ødelægge. Med MB Subs suveræne elektronik og overspænding på pæren opnår du en lysstyrke på næsten 40 watt med den medfølgende 20W halogen HLX pære. Den indbyggede hurtiglader sikrer komplet genopladning på 2 timer. Som ekstra udstyr kan leveres lader til 12 volt batteri, så kan lade fra for eksempel din bil.
Lygten er med SOS-signal, 3-trins dimmer og 4-trins kapacitets indikation, så du altid ved hvor lang tid du har lys. brændtid med maksimum lys er cirka 1 time. Lygten er selvfølgelig udstyret med afladebeskyttelse.
Fordelen ved Lithium-Mangan batterierne er ingen hukommelseseffekt, meget lille energitab ved lave temperaturer og ingen hukommelseseffekt. Du skal ikke huske at af- og oplade batteriet, når det ikke benyttes i længere tid.
Længde 19,5 cm. og diameter 6,6 cm. Vægt 860 gram. Vægt i vand 300 gram.
På lager i Dykkercentret 3115,- komplet med hurtiglader inkl. 25% moms. Kig ind i Dykkercentret eller køb direkte på edyk.dk - Bemærk du kan altid checke tilbudspris på edyk.dk - Du får selvfølgelig udstyret til tilbudspris, også ved personlig henvendelse i forretningen.

--------------------------------------------------------------

MB Sub REVOlution
MB Sub REVOlution
Videreudvikling af BASE lygten - lidt længere men med samme diameter. Her får du en super lygte i minimal størrelse - den slår alt andet på markedet, selv meget større og dyrere lygter.
MB Sub REVOlution lygten leveres med Lithium-Mangan batteri og hurtigladning uden at skulle adskille lygten. Du kan selv bestemme om lygten skal være med halogenpære, LED eller 10W HID. Samme lygte med forskellige lygtehoveder.
REVOlution er ekstrem modstandsdygtig og næsten ikke til at ødelægge.
Med MB Subs suveræne elektronik og overspænding på halogenpæren opnår du en lysstyrke på næsten 60 watt med den medfølgende 30W halogen HLX pære. Brændtid ved fuld maksimum lysstyrke cirka 1 time (min. lysstyrke cirka 3 timer).
Med LED lyshovedet får du 3x3W LED og integreret temperaturkontrol samt alle dimmerfunktioner. Her er der bare ekstrem lang brændtid. Brændtid ved fuld maksimum lysstyrke cirka 3 timer (min. lysstyrke cirka 9 timer).
HID lygtehovedet med 10W HID pære giver dig cirka 2,5 timers brændtid. Her er ikke mulighed for dimmerfunktion.
Den indbyggede hurtiglader sikrer komplet genopladning på 2 timer. Som ekstra udstyr kan leveres lader til 12 volt batteri, så kan lade fra for eksempel din bil.
Lygten er med SOS-signal, 3-trins dimmer og 4-trins kapacitets indikation, så du altid ved hvor lang tid du har lys. brændtid med maksimum lys er cirka 1 time. Lygten er selvfølgelig udstyret med afladebeskyttelse.
Fordelen ved Lithium-Mangan batterierne er mulighed for ladning uden at skulle køle, ingen hukommelseseffekt, meget lille energitab ved lave temperaturer og ingen hukommelseseffekt. Du skal ikke huske at af- og oplade batteriet, når det ikke benyttes i længere tid.
Længde 20,7 cm. og diameter 6,6 cm. Vægt 1050 gram. Vægt i vand 400 gram.
På lager i Dykkercentret fra 3495,- komplet med hurtiglader inkl. 25% moms. Kig ind i Dykkercentret eller køb direkte på edyk.dk - Bemærk du kan altid checke tilbudspris på edyk.dk - Du får selvfølgelig udstyret til tilbudspris, også ved personlig henvendelse i forretningen.

Culture Adventures dykkersafari - Filippinerne 
Culture AdventureTag med på Culture Adventures dykkersafari.
Filippinerne er uden sammenligning et af de bedste dykkerlande i verden. Under havoverfladen rundt om de mere end 7.100 øer er en forunderlig verden af koraller, tropefisk, rokker, skildpadder, havslanger og ikke mindst hajer.
Culture Adventure giver dig den perfekte kombination af ferieoplevelser og dykning i Filippinerne. Faste afgange i marts og april 2007.
Kontakt Culture Adventure allerede i dag og reserver din plads til dejlige oplevelser.
Læs mere om rejsen - PDF 818KB

--------------------------------------------------------------

HVALHAJER & MANTAER - MOZAMBIQUE
Hvalhaj10 dage inkl. 12 dyk og 2 dages safari i Kruger Park.
Højsæsonen for hvalhajer er oktober - april.
Denne tur tager dig til det uberørte tropeparadis Tofo Beach i Mozambique. Tofo har smukke strande og er berømt som ét af de eneste steder i verden man kan møde mantarokker og hvalhajer hele året rundt. Udover Tofo tilbringer du 2 dage i Kruger National Park i Sydafrika der er blandt de bedste steder i Afrika at møde løver, næsehorn, elefanter og masser af andre vilde dyr. Rejsen er en grupperejse med max. 8 deltagere. Gruppen kører i privat minibus fra Johannesborg til Tofo og alle dyk foregår fra egen båd. Dine engelsktalende rejseledere er med på hele rejsen og sørger for at din tur bliver helt enestående og sikker.
Pris: Kr 12.730,-.
Afrejse: 3 gange om måneden.

--------------------------------------------------------------

OPLEV DET VILDE SARDINE RUN
Sardiner og hajerKENDT FRA BBC OG DISCOVERY CHANNEL

10 dage fyldt med action
Tag med os til Sydafrika og oplev superflokke på op til 5000 delfiner jage sardinerne sammen i store "bait-balls", imens hajer, fugle, sæler, spækhuggere og hvaler tager del i ædegildet. Hvert år fra sen maj til starten af juli udspiller der sig et sandt drama langs Sydafrikas kyst, når millioner og atter millioner af sardiner tager på en 1000km lang rejse nordpå. Set fra overfladen er fænomenet utroligt. Under vandet er det fuldstændig ufatteligt! Du er med på både snorkel og scuba og kommer også til at se det hele fra luften når du skal op og flyve i mikrofly.
Pris: Kr 22.570,-
Afrejse: juni 2007.

--------------------------------------------------------------

STORE HAJER
Stor hvidhajHAJSAFARI - SYDAFRIKA
17 dage med hvidhajer, tigerhajer, blåhajer og makohajer.
Vi gentager succesen fra marts 2006 hvor vi dykkede med 7 forskellige typer hajer - tigerhaj, tyrehaj, sandhaj, sorttippet haj, blåhaj, makohaj og hvidhaj. Sydafrika er et utroligt smukt land og er kendt som et mekka for hajer. Flere af vores guider er blandt verdens førende hajeksperter og du kommer helt sikkert hjem med oplevelser som mange drømmer om, men som kun få tager chancen og udlever.
Udover dykning tager vi 2 dage på safari i én af Afrikas ældste national parker og skal på masser af sightseeing i smukke Sydafrika.
Rejsen er en grupperejse med max. 9 deltagere. Gruppen kører i privat minibus og der er dansk rejseleder med på hele rejsen og på alle dyk.
Pris: Kr 29.995,- inkl. fly.
Afrejse: 9. marts 2007

--------------------------------------------------------------

Rejser Se verden under overfladen.
DykkerGitteDykkergitte har udvalgt nogle af verdens bedste dykkerdestinationer og samarbejder med kvalitets-safaribåde med godt kendskab til de lokale dykkersteder.
Vores hoveddestination er Maldiverne med luksus safaribåde.
Dykkergitte er medlem af rejsegarantifonden medlemsnr. 1689
Dykkersafari til Maldiverne
Liveaboard på dykkersafaribåd med dykning på nogle verdens bedste dyksteder.
Tag med til Maldiverne i april 2007, samlet pakke inkl. fly.
Pris 15.300,- + skatter og afgifter. Inkl. fly, 3 dyk om dagen fuld forplejning og dejligt ophold på dykkersafaribåden
Lav din egen tur til Maldiverne fra kr. 6.900,-
Du kan også arrangere din rejse selv:
Individuelle dykkerrejser til Maldiverne (hele året, dog undtagen i juli)

3000 flotte fotos - Vand gi’r liv
Danmarks AkvariumI løbet af sommeren var en lang række fotoglade danskere ude med kameraet for at indfange netop deres oplevelse af "Vand gi’r liv". Det resulterede i over 3000 flotte fotos. Bag den landsdækkende fotokonkurrencen stod Canon, Morgenavisen Jyllands-Posten og WWF Verdensnaturfonden.
Vinderen af førstepræmien er et billede fuld af dynamik. En terne, med vandet sprøjtende til alle sider, kæmper sig op i luften med sit bytte i næbet. Andenpræmien går til et fredfyldt billede af en skovsø med en flok svaner i morgentågen. Og tredjepræmien går til "et kampbillede", hvor der er krig på kniven mellem solsorten og gråspurven i et lille fuglebad.
35 af konkurrencens bedste billeder indgår i en vandreudstilling, som åbner i forbindelse med præmieoverrækkelsen. Udstillingen fanger vand fra mange forskellige vinkler – fra den jublende dreng, der spæner gennem vandkanten, til de to kajakroere i en styrtende regnbyge og det rindende vand i håndvasken.
Udstillingen kan ses på Danmarks Akvarium året ud. Herefter kommer udstillingen rundt til hele landet. Vinderbillederne samt oplysning om tid og sted for vandreudstillingen findes på www.fotokonkurrencen.dk

Altid super tilbud på edyk.dk
Netop nu kan du blandt andet spare:
1000,- på Promaster ur fra Citizen
855,- på Scubapro regulator og ikke mindre end 1335,- på dykkercomputer fra Uwatec
.
Mange andre super tilbud på edyk.dk
Dykkercentrets E-Handel side www.edyk.dk har altid super tilbud, der matcher de laveste priser i Europa.
Tilbud på edyk.dk er normalt ikke i begrænset antal, til gengæld kan prisen ændres fra time til time.
Tag et kig på edyk.dk under Tilbud, hvor du kan se hvad der kan spares mest på lige nu.
Check siden jævnligt, så kan du gøre et kup.

Køb dit udstyr direkte på edyk.dk
Danmarks største samling ad dykkerrelaterede links

Vedligehold dit udstyr korrekt, så holder det længst muligt

Er du til store oplevelser og flot natur, så læs artiklen fra dykning i Sydafrika