Modtager du ikke allerede E-News kan du tilmelde dig her

 
E-News nr. 59 - April  2009.
Fremgangen fortsætter efter Dykcen er flyttet til den nye butik på H.C. Ørsteds Vej.
Ikke mindre en 23% fremgang i omsætningen i første kvartal af 2009 sammenlignet med 2008. Vi er ikke i tvivl om, at det er dig, vi skal takke for det flotte resultat. Fra vores løbende kundeundersøgelse forsøger vi at finde områder, hvor vi kan blive bedre. Med et gennemsnit på 9,2 i kundetilfredshed på 10-skalaen er det svært, men vi gør vores bedste for din skyld. Vores nye medarbejder Jonas arbejder hårdt på at blive den bedste udstyrsrådgiver. Han glæder sig til at kunne hjælpe dig med nyt udstyr. Har du ikke allerede hilst på Jonas, så kig forbi og sig hej.
Den første nye leverandør er budt velkommen i Dykcen. Som de første i Skandinavien kan vi præsentere de spændende Flip-fins fra Omega Aquatics. Kig ind i og prøv finnerne på og du vil blive meget positivt overrasket.
Vi har også tænkt på dem, der har behov for at spare. I samarbejde med flere store firmaer i Europa, har vi fået ABC-sæt (maske, snorkel, finner og taske) hjem til helt uhørte lave priser i forhold til den gode kvalitet. Kig ind og find dit ferieudstyr eller hvorfor ikke give et sæt til en god ven?
Du kan selvfølgelig bestille alt udstyret direkte på www.edyk.dk.
På gensyn i Dykcen.

Denne gang kan du i DYKKERCENTRETs E-News blandt andet læse om:
Advarsel -
Officiel tilbagekald af Si Tech dragtslanger. Link til instruktioner på YouTube.
Diverse
- Uddrag af artikel vedrørende udviklingen af batterier til dykker lygter med link til hele artiklen.
Gode Ideer og Tips - Efterlad kun bobler og tag kun minder med op - Så husk kameraet.
Nyt udstyr
- Første Flip-fins. Den første A700 er landet. Verdens letteste dykkerygsæk. Snorkelsæt.
Rejseinformationer
Havbiologisk krydstogt i Rødehavet. Speciel vragsafari i Rødehavet.
Sponsor - 
Danmarks Akvarium åben til klokken 20 hver onsdag: Spændende foredrag og aktiviteter.
Tilbud
Vind 1000,- i lodtrækning. Der er endnu tid til en super pris på restlagervarer, kig ind i dag.

Officiel tilbagekald af Si Tech dragtslanger
Recall Si Tech dragtslangeSom de første i verden advarede Dykcen i E-News nr. 58 om risikoen for problem med en Flow restrictor i Si Tech lavtryksslanger til tørdragtsventiler.
Si Tech har nu udsendt tilbagekald på alle berørte slanger på verdensplan. Ifølge oplysninger fra Si Tech drejer det sig om over 10.000 slanger.
Oversigt over samtlige slanger, der er omfattet af tilbagekaldet - PDF 89KB
Kundeformular der skal udfyldes i forbindelse med kontrol - PDF 81KB
YouTube kan du se, hvordan flow restictoren fjernes.

Lad os ganske kort se på udviklingen af batterier i dykker lygter
BatteriI de første dykkerlygter finder vi bly og senere nikkel-cadmium-celler. Begge batterityper har overlevet indtil i dag, men har en ting til fælles - deres relativt lave kapacitet. Blybatterier er de værste, og bruges kun, fordi de selv i større kapacitet er billige at udskifte.
Moderne, men ikke helt uproblematiske, er de vidt udbredte Nikkel Metal Hybrid Celler, kort NiMH. De repræsenterer en udvikling af NC batteriet med betydeligt grønnere teknologi. Fordelen ved disse batterier er deres højere kapacitet sammenlignet med NC. Disse batterier giver imidlertid også problemer for indehavere af dykkerlygter, som en svag memory effekt, kuldefølsomhed og en begrænset levetid i både år og opladninger.
Det næste skridt i udviklingen af batterier var lithium-ion-teknologi, kendt under udtrykket Li-ion. Det mest udbredte er Lithium-cobalt typen. Lithium-Cobalt-batteriet (Li-Co) er et stort skridt i retning af optimal energiforsyning, men har også et par problemer, der har med pleje at gøre. Fordelen er klart den højeste kapacitet i forhold til vægt og volumen. Det største problem er imidlertid Li-Co’s termiske ustabilitet. I medierne har man hørt om tilbagekaldelse af Sony Li-ion batterier på grund af brandfare. Faren for at lygten bliver en håndgranat er ganske simpelt for høj.
Af disse grunde er Li-Ion batteriet udviklet til Lithium-mangan batteri og det problematiske Kobolt er skiftet ud med Mangan-Spinell. Det har betydet at grænsen for en ukontrollerbar malfunktion er flyttet til 250 grader C. Dette giver et godt kompromis af operationel sikkerhed på bekostning af kapaciteten, der er lidt mindre, sammenlignet med Li-Co, men større end i NiMH. Dette giver mangan-spinell stor robusthed og usædvanlig høj lade og afladestrøm. Med hensyn til vedligeholdelse er livet let, og det samme som i Li-Co batterierne. Bedste opbevaring er i halvt opladet tilstand og høje temperaturer bør undgås. Batteriet kan også bruges i meget lave temperaturer. Læs hele artiklen om batterier her.
MB-Sub leverer kun lygter med Lithium-Mangan batterier for bedste funktion og din sikkerhed.

--------------------------------------------------------------

Nyt på www.dykcen.dk siden sidste E-News:
- 15/04-09 Opdatering og nye sponsorater
- 14/04-09 Info og Tips - Gode ideer. Udviklingen af batterier til dykkerlygter.
- 08/04-09 Restlager udsalgsliste link på forsiden opdateret og priserne igen sat ned
- 07/04-09 Momsfrit salg til Grønland og Færøerne på edyk.dk
- 07/04-09 UdstyrsbeskrivelserFlip Fins til alle der vil kunne bevæge let og ubesværet
- 06/04-09 Udstyrsbeskrivelser - A700 i detaljer. 24 sider med informationer. PDF 1644KB
- 06/04-09 Udstyrsbeskrivelser - A700 en regulator revolution - PDF brochure
- 30/03-09 Restlager udsalgsliste link på forsiden opdateret og priserne igen sat ned
- 20/03-09 Restlager udsalgsliste link på forsiden opdateret med mere udstyr og endnu lavere priser
- 20/03-09 Nu kan du betale med næsten alle kreditkort på edyk.dk, hvor du finder over 850 varer.
- 18/03-09 Opdatering Link diverse
- 16/03-09 Instruktør E-mail Info - Tilbud om instruktørarbejde på Malta
- 16/03-09 Informationer vedrørende service af udstyr opdateret

Efterlad kun bobler og tag kun minder med op - Så husk kameraet
03.jpg (50807 byte)
Lige nu er der masser er små ting som er begyndt at krible og krable, så derfor er det en rigtig god ting at få kameraet med ud og dykke nu. Der masser af muligheder for at få nogle gode makro billeder af gopler, og små ålkvabber. De bedste steder at finde dem er på en 0,5-2 meter vand, hvilket gør det muligt at undgå blitz, da du ikke mister den røde farve. Det fede ved at tage billeder af en lille ålekvabbe er, at med lidt erfaring kan du få den til at ligne en havkat. Så er det bare med at se om vennerne hopper på den. Og med de digital kameraer kan alle lære at tage gode billeder under vandet. Husk altid inden du går i vandet med dit kamera, at der lige skal lukkes lidt kold luft ind i huset for at undgå den værste dug. Duggen skyldes at du lige for tiden kan opleve en temperatur forskel på over 20 grader, (30 grader lige i solen og så med en vandtemperatur på 10 grader). Hvis du ikke tager højde for det kan du godt glemme alt om at skulle fotografere. En anden ting du kan gøre for at afhjælpe fugt i kameraet, er at købe noget silikat gel hos en materialist og komme det i nogle små papirsposer. Det er nøjagtig det samme som kameraet eller undervands huset kommer med, når du køber det, men det holder ikke evigt.

Mero Snorkelsæt inkluderet taske
SnorkelsætSnorkelsættet består af silikonemaske, snorkel, helfodsfinner og taske.
Masken er med 2-delt hærdet glas, samt silikoneskørt der holder sig blødt og fleksibelt. En maske, der passer de fleste ansigter og som slutter tæt på grund af det bløde fleksible silikoneskørt.
Snorklen er med bidemundstykke i silikone af samme type som almindelige regulatorer. Det gør mundstykket nemt og billigt at udskifte. Snorklen har 2 ventiler for at gøre tømningen så nem som mulig. Bølgebryder i toppen af røret sikrer så lidt vandindtrængen, som muligt. Den unikke snorkelholder gør det meget nemt at montere snorklen på maskeremmen. Helfodsfinnen er med en perfekt fodlomme, der gør at du kan nyde livet under overfladen i flere timer uden problem med krampe eller andet ubehag. Det hele er samlet i en praktisk taske, hvor der også er plads til et håndklæde. Perfekt til strandturen, ferien syd på eller som en lille gave til en god ven. Snorkelsættet leveres i størrelserne 38-39, 40-42, 43-44 og 45-46.
TILBUD KUN 445 - Du sparer 250,-.
Begrænset antal - Bestil dit sæt allerede i dag direkte på edyk.dk varenummer 537.

--------------------------------------------------------------

Omega Flip-Fins en revolution inden for svømmefødder
Svømmefødder - Omega Amphibian Classic finsSvømmefødder - Flip FinsOmega Aquatics Flipfins ™ er højtydende svømmefødder, du også kan gå i, på vej i og ud af vandet. De dage, hvor du bøvler med dine svømmefødder på vej i og ud af vandet er omsider forbi. Amphibian ® svømmefødder er en helt ny form for svømmefødder. Tag disse Flipfins ™ ud én gang, og du vil aldrig gå tilbage til traditionelle svømmefødder.
Flipfins ™ revolutionerende og holdbare Aqua-Hinge mekanisme og højeffektive finneblad design giver en perfekt kombination af ydeevne og sikkerhed for dykkere på alle niveauer.
Til svømning, kan ingen anden svømmefod matche den kraft og komfort, som Amphibian Classic Flipfins ™ giver dig. Konfigurationen bidrager til øget fremdrift og reduceret belastning, der opstår under vedvarende spark.
Svømmefødder - Amphibian finsSom en naturlig udvikling inden for dykkerindustrien, er Amphibian ® Fin System af Omega Aquatics designet til at blive taget på, inden du går i vandet. Du tager dem først af efter du er kommet op og har fået det tunge udstyr af.Svømmefødder Classic Disse flipfinner har kraftige fjedre for at skubbe finnebladet op mod underbenet, når du er på overfladen. Dette gør gåture, klatring på bådlejdere og andre bevægelser så lette, som havde du ingen finner på overhovedet. Når du er i vandet, vil Flipfins ™ låse i svømmestilling ved simpelthen at sparke naturligt i vandet. Når du skal op, aktiverer du med et spark/tryk låsemekanismen og bladet vender tilbage til lodret position, så du nemt kan bevæge dig rundt. Det effektive design kombineret med den revolutionerende og holdbare Aqua-Hinge låsemekanisme, giver en perfekt kombination af ydeevne og sikkerhed for scuba dykkere på alle niveauer. Amphibian ® Classic Scuba Fins findes i Large og X-large størrelser.
Nu kan du tage finner på først og af til sidst. Ikke længere problem med balancen på agterdækket af dykkerbåden eller på vej ud fra strandkanten over glatte sten med finnerne i hånden.
Tilbehør til alle Omega Flip-Fins er blandt andet spring strap, så du let og ubesværet kan tage finnerne af og på. Comfort inserts for at justere størrelsen på fodlommen, så den passer dig perfekt. Ice Traction
der monteres på finnen, hvis du skal dykke i is og sne eller andre glatte overflader, der ikke er så hårdt at ispiggene ikke kan trænge ned, som for eksempel metal eller sten.
Lagerføres i sort i Dykcen. Du kan bestille Omega Amphibian Classic svømmefødder via Edyk.dk.

--------------------------------------------------------------

Seac Airone er den perfekte BC-vest når du skal spare vægt
BC-vest Seac AironeAlle der rejser har prøvet at pakke inden for de antal kilo, der er inkluderet i flybilletten. Med et komplet sæt udstyr er det praktisk taget umuligt. Seac Airone vesten er specielt udviklet med henblik på komfort og vægt.
Med en vægt på kun 2,25 kg. i størrelse L er det den letteste vest, du kan pakke. Airone fylder desuden meget lidt i sammenpakket tilstand. Trods sin ringe vægt og størrelse er Airone en robust vest med stor opdrift. Faktisk hele 18 kilo i størrelse L. De 2 lommer samt 6 D-ringe sikrer, at du kan montere al nødvendigt ekstra udstyr sikkert på Airone. Airone er utrolig komfortabel og nem at betjene. Justeringsmulighederne med blandt andet det justerbare brystspænde gør, at vesten kan tilpasses perfekt. Seac Airone leveres i 5 størrelser fra XS til XL.
Kig ind i Dykcen eller bestil din Seac Airone allerede i dag direkte på edyk.dk varenummer 7930x 

--------------------------------------------------------------

ProPack D/Bax-09 Light - verdens letteste dykkerrygsæk med hjul
Dykkertaske - verdens letteste dykkerrygsæk med hjulTasken vejer blot 3,7 kg og måler 78 x 48 x 46 cm. så den både størrelses- og vægtmæssigt er helt ideel som rejsetaske; passer til midtergangen i IC og TGV tog.
ProPack D/Bax-09 Light er en videreudvikling af ProPack F1 tasken. ProPack D/Bax-09 er en stor rygsæk på 130 liter med hjul og bæreseler, så du kan bruge den som rejsetaske og som rygsæk. Tasken består af 1 stort centerrum, 2 sidelommer til finner og 2 front lommer til diverse og tørt tøj. Alle yderlommer åbnes fra taskens centerrum, så du på rejser er sikker på at der ikke puttes ting i din taske, du ikke ønsker. ProPack rygsækken er opbygget omkring en aluminiumsramme, så dit udstyr er bedst muligt beskyttet. I ryggen har Mero indlagt et teleskop-håndtag, så du kan indstille det efter din højde, når du transporterer den på hjulene. Rygselen er placeret længere nede end på de almindelige rygsække, hvilket gør, at den ikke kommer til at sidde og bumpe ind på dine lår og bagdel. Hjulene er med samme type lejer, som in-line rulleskøjter. Det betyder, at du nemt kan transportere selv den tungeste taske.
Bestil din nye taske allerede i dag direkte på edyk.dk varenummer 0526Light

--------------------------------------------------------------

Den første Scubapro A700 lander uge 16
Scubapro A700Der har været en helt usædvanlig stor interesse for Scubapros nye top of the line regulator. Ingen tvivl om, at S-600 regulatoren har lagt grunden til efterspørgslen. S-600 med MK17 eller MK25 1. trinnet er efterhånden den foretrukne regulator for de fleste dykkere, der stiller maksimale krav til deres luftforsyning. Med A700 har Scubapros designere og teknikere overgået sig selv og leveret den til dato bedste regulator. Ikke kun de tekniske specifikationer er uovertrufne, men designet slår alt andet på markedet. En lille sidebemærkning til resultaterne opnået med A700 er, at alle målinger foretages med luft, som forsyningsgas. Andre fabrikanter benytter diverse gasblandinger, der er med til at forbedre udstyrets måleresultater. Læs her om A700 i detaljer - PDF 1644KB.
Bestil din A700 allerede i dag, hvis du vil være blandt de første der dykker med verdens bedste regulator.

Atlantis Rejser med flere og meget spændende tilbud - Tilmeld dig i dag
Atlantis RejserFor at profilere ikke bare den fremragende og alsidige dykning i Rødehavet men naturligvis også Atlantis Rejser som dykkerrejsebureauet og Rødehavseksperten, der kan få tingene til at ske og gøre ferien lidt sjovere, har vi håndlavet to helt specielle liveaboards i den nordlige del af Rødehavet.
Turene henvender sig til to forskellige slags dykkere: Den inkarnerede vragdykker og den havbiologiinteresserede koralrevsdykker. Men pladserne er grænsede, så det er med at holde sig til...

Koralrevets hemmeligheder
KoralrevetHavbiologisk krydstogt i Rødehavet med Michael Arvedlund
Atlantis Rejser har hyret havbiologen Michael Arvedlund (MSc, PhD, CICS) til at tegne og fortælle til den store guldmedalje og guide på mange af dykkene. Udover at være en velpubliceret koralrevsforsker med mere end 102 videnskabelige og populærvidenskabelige artikler er Michael også hovedforfatter på bogen ”Det tropiske koralrevs biologi”. Og som gymnasielærer og meget benyttet foredragsholder forstår han som få at gøre sit stof levende og forståeligt på en både lærerig og underholdende måde.
Turen vil give vores gæster en opdatering af de nyeste og mest spændende forskningsresultater om koralrevets opbygning, dets flora og fauna, taksonomi, økologi, fysiologi, adfærd og kultur. Vel at mærke på et niveau, hvor alle kan være med.
Det havbiologiske krydstogt er en 1-uges liveaboard, der afgår fra Sharm 23. juli og 30. juli 2009.

Get Wrecked Plus
Skibsvrag RødehavetSpeciel vragsafari i Rødehavet med Peter Collings
Med på turen som vragekspert er engelske Peter Collings, som har ledet utallige dykkerekspeditioner i både Rødehavet og Europa. Med næsten 7.000 loggede dyk er han en erfaren herre og desuden forfatter til adskillige bøger om skibsvrag i Rødehavet og Storbritannien.
Peter Collings vil før hvert dyk briefe grundigt om hvert eneste vrag. Nogle af vragene er ukendte for de fleste, men Peter Collings har været der og vil med tegninger, film og plancher sætte dig grundigt ind i vragenes historie, og i hvordan du får mest muligt ud af dit dyk. Briefingerne vil foregå på engelsk.
Peter Collings har været hovedmanden bag fund og optegnelser af mere end 30 vrag i Rødehavet og kender hver eneste vrag ud og ind. Peter vil med sin store viden og erfaring gøre hvert dyk til en sand fornøjelse.
Vragkrydstogtet er en 1-uges liveaboard, der afgår fra Sharm 20. august og 27. august.

Liveaboards på 1. klasse
Begge ture vil benytte King Snefro Fleet’s nye 1. klasses liveaboard Snefro Crown (eller søsterskibet Snefro Spirit). King Snefro Fleet er Atlantis Rejsers faste samarbejdspartner for liveaboards i den nordige del af Rødehavet.
Der er masser af yderligere info, fotos og beskrivelse af turene på www.AtlantisRejser.dk under Egypten/Dykning i Rødehavet.
Tilmeld dig og din buddy hos Atlantis Rejser på tlf. 7022 4840 eller gå ind på AtlantisRejser.dk og meld dig til med det samme...

Aftenåbent alle onsdage fra marts
Danmarks Akvarium
Nyhed: Fra marts har Danmarks Akvarium åben til klokken 20 hver onsdag: Spændende foredrag, masser af aktiviteter, lækker mad, klap havdyr i sanseakvariet!
Første gang er 4. marts kl. 17.30: Foredrag ved Anders og Peter Lund Madsen "Vore venner dyrene - en kritisk analyse af Darwins livsværk"
PROGRAM FOR APRIL:
22. april:
Hip hip hurra - Danmarks Akvarium fylder 70 år!
29. april:
Forfatter Henrik Kofoed læser op af spændende dyrefortællinger
Tag ungerne med og spis aftensmaden på Akvariet!
Menu i april måned
Lasagne med salat og brød. Kr. 49,-
Helstegt Oksefilet med sprøde grøntsager, timian-kartoffel og kraftig portvinssky. Kr. 75,-

Danmarks Akvarium har åbent hver dag fra kl. 10:00
Entré: Voksne: 100,- / Børn (3 t.o.m. 11 år): 55,- / Børn u. 3 år: Gratis
Årskort: Voksne: 180,- / Børn (3 t.o.m. 11 år): 100,- / Pens.: 140,-
Danmarks Akvarium / Kavalergården 1 / 2920 Charlottenlund
Tlf.: 3962 3283 / Fax: 3962 0416

Email: danmarks@akvarium.dk
Web: http://www.danmarksakvarium.dk/

Kig ind og deltag i lodtrækningen om et Gavekort på 1000,00 kroner
Vi arbejder hele tiden på at opfylde dine forventninger og give dig den bedste oplevelse i Dykkercentret. Du er vores bedste medhjælper i det arbejde. Kig ind og udfyld et spørgeskema, så deltager du automatisk i næste lodtrækning om et gavekort på 1000,- kroner.
 har fået mail med besked om, at der ligger et Gavekort på 1000,- klar til afhentning i Dykkercentret.
Kig ind og udfyld skemaet.

--------------------------------------------------------------

Restlagersalg i DYKKERCENTRET - Endnu lavere priser
Vi har ryddet op på lageret for at gøre plads til de nye 2009 modeller. Lige nu er der rigtig mange super tilbud på 2008 modeller, vareprøver og udgåede modeller. Kig ind hurtigst muligt og gør et kup. Restlagersalget varer ved til de sidste stumper er væk. Der er stadig en del udstyr tilbage og med endnu lavere priser, så skynd inden det er slut. Restlagersalget finder kun sted i forretningen, så du kan ikke købe via edyk.dk.
Du kan downloade en liste med restlagerpriser fra forsiden så længe, der er udstyr tilbage. Priserne sættes løbende ned, hvor længe tør du vente?

Køb dit udstyr direkte på edyk.dk
Bliv GRATIS medlem af Dykkercentrets kundeklub

Få dit udstyr efterset i Danmarks mest avancerede serviceværksted