Uwatec D -Timer
D-timeren
fra Uwatec benytter sig af den mest moderne micro-chip teknologi. Ved at
samle erfaringerne fra udviklingen af Aladin computerserien, er det
lykkedes ingeniørerne fra Uwatec at samle en enorm mængde data i dette
yderst kompakte instrument. Under dykket vises alle vigtige informationer
klart og tydeligt i displayet. Efter dykket fortsætter displayet med at
vise overfladeinterval og temperatur fra sidste dyk, indtil et nyt dyk
påbegyndes eller en periode på 24 timer er gået. Har du behov for en
simpel, men præcis bundtimer, eller har du brug for et backup instrument,
er D-timeren det rigtige instrument.
D-timeren har følgende funktioner: Automatisk tænd og sluk. Skal ikke
nulstilles, da den er klar til dyk efter en selvtest. Præcis
dybdeangivelse op til 99 meter. Visning af maksimumdybde. Visning af
dyktid i minutter. Angivelse af temperatur både i vandet og i luften, så
du kan tilpasse din profil bedst muligt. Opstigningshastighed i procent af
maksimale tilladte i den dybde du er, så du ikke stiger op for hurtigt.
D-timeren benytter 10 forskellige opstigningshastigheder afhængig af din
dybde. Logbog der viser de sidste 9 dyk. Automatisk højdetilpasning og et
batteri som holder op til 11 år beregnet på 100 dyk om året. Batteriet
kan derefter udskiftes.
Lagervare i Dykkercentret. Du kan bestille Uwatec D-Timer via Edyk.dk.
|